Mikas fastelavnsboller
uden skuffelser
Opskrifter og tekst af Mika Wulff. Fotos af Chris Tonnesen.
Jeg er klart på gammeldags-holdet, når det kommer til fastelavnsboller, og jeg vil helst bede om dem med masser af vaniljecreme og er ikke ked af at gå glip af flødeskum – slet ikke.
Til gengæld er jeg tit og ofte skuffet over tørre bolledeje, som gemmer på gigantiske hulrum af ingenting og blot et spor efter noget, der engang var vaniljecreme i bunden. Det er ikke til at bære.
I min iver efter at undgå skuffelsen igen i år, har jeg testet og testet for at finde frem til en metode, som kan give mig alt det, jeg elsker ved fastelavnsboller i ét: dejlig smør-skør bolledej med kardemomme, rigelige mængder af vaniljecreme og ingen lufthuller og lidt ekstra smag i form af blåbærsylt. Svaret på alle mine problemer lå i at bage bollerne åbne og i muffinforme, på samme måde som jeg har set spandauere blive bagt i mange københavnske bagerier.
Dejen er et kapitel for sig. På ingredienssiden ligner dejen en semi-brioche, og det virker derfor for mig meget forkert ikke at ælte dejen smidig og luftig, så den kan hæve sig stor og luftig. Men lige når det kommer til fastelavnsboller, så tilslutter jeg mig Marie Holms bud om, at bolledejen skal være smør-skør fremfor luftig, og derfor skal dejen faktisk nærmere samles end æltes. Jeg laver en koldhævet dej, både fordi jeg synes, at det er klart det nemmeste at forberede dejen dagen før og lade den hvile på køl natten over, og fordi den kolde dej er nemmere at rulle og skære.
Resultatet af mine cremebevarende anstrengelser er så banebrydende i mit eget univers, at jeg har gjort mig utroligt meget umage med at give dem det helt rette navn, som virkelig kan introducere dem som de fastelavnsbolle-mirakler, de er. Jeg var kort forbi “fastelavns-tarteletter”, fordi man ikke kan komme uden om den visuelle sammenligning til tarteletter, men jeg er endt på “gammeldags fastelavnsboller uden skuffelser”. Håber I vil tage godt imod dem. Må de leve op til deres navn!
Fremgangsmåde
Bolledej:
- Opløs gæren i mælken. Tilsæt æg (let sammenpiskede) og sæt til side.
- Skær det kolde smør i små tern og bland det med mel, kardemomme, sukker og salt. Smuldr eller hak dejen sammen, som hvis du lavede en mørdej i hånden.
- Rør mælkeblandingen i melblandingen og rør med fingrene til den er sammenhængende. Den skal ikke æltes, men blot være homogen.
- Læg dejen i en beholder med låg med plads til at dejen kan hæve lidt. Stil dejen på køl i 8-24 timer.
TIP Det gør ikke noget, hvis der er små stykker smør i dejen, det giver en dejlig “flaky” dej.
Vaniljecreme:
- Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland dem med lidt af sukkeret.
- Hæld mælken i en tykbundet gryde sammen med den tomme vaniljestang og vaniljesukkeret og bring den til kogepunktet.
- Pisk æggeblommer og sukker kort sammen. Tilsæt mel og maizena og pisk, til massen er homogen.
- Rør hurtigt en tredjedel af den varme mælk i ‘æggesnapsen’ og pisk, til det er blandet helt sammen. Tilsæt resten af mælken ad to omgange og hæld derefter blandingen tilbage i gryden.
- Bring blandingen i kog, og lad cremen koge med store bobler i mindst 1-2 minutter under konstant omrøring med piskeris.
- Tag cremen af varmen og hæld den i en beholder. Dæk overfladen med husholdningsfilm, og lad cremen køle ned til stuetemperatur.
TIP Du kan forberede cremen i god tid; den kan laves op til 3 dage før brug.
Blåbærsylt:
- Varm langsomt blåbær, citron og vand i en gryde, bring det til kogepunktet og lad
det simre i 5 minutter. - Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland dem med lidt af sukkeret. Bland 1 spsk af sukkeret med geleringsmiddel og sæt til side.
- Tilsæt sukker og den tomme vaniljestang til blåbærene og giv det et opkog i 5 minutter. Skum eventuelle urenheder og tag gryden af varmen.
- Drys det tilsidesatte sukker med geleringsmiddel i og giv syltetøjet et opkog i et lille minut. Tag gryden af varmen og hæld syltetøjet på et rent glas.
TIP Der vil være blåbærsyltetøj tilovers, men det bruges selvfølgelig som almindeligt lækkert syltetøj i din husholdning.
TIP Er vaniljecremen lavet i forvejen og køleskabskold, piskes den hurtigt lind, inden den overføres til sprøjteposen.
Samling:
- Overfør den stuetempererede vaniljecreme til en sprøjtepose.
- Tag dejen ud fra køl og slå luften ud af den. Rul den tyndt ud på et meldrysset bord til 3-4 mm og sigt efter en skarp firkant. Skær kvadrater på 9 x 9 cm ud af dejen. Del evt. dejen i to og rul den ad to omgange, så er den lettere at håndtere.
- Placér dejkvadraterne i muffinformens fordybninger og tryk dem lidt til, så bunden er plan og siderne lige. De fire hjørner skal hvile på overfladen af muffinformen.
- Sprøjt en lille klat vaniljecreme i hver fordybning, placér en teskefuld blåbærsylt på cremen, og sprøjt derefter mere vaniljecreme i. Hver fastelavnsbolle kan rumme ca. 40 g creme.
- Del ægget til pensling i hvide og blomme og tag halvdelen af hviden fra til glasur. Pisk resten af ægget sammen med mælken og pensl den synlige dej med strygelsen. Lad fastelavnsbollerne hæve lunt i ca. 45 minutter, pensl dem en gang mere, og bag dem ved 180° (alm. varme) i ca. 15 minutter til de er gyldne og gennembagte. Dejen er tynd, så pas på ikke at overbage dem; det giver en tør fastelavnsbolle.
- Lad de varme fastelavnsboller køle i 10 minutter i formen, vend dem ud, og lad dem køle til stuetemperatur. De er allerbedst friskbagte, men hvis du vil lave dem i forvejen, så pak dem ind i fryseposer, mens de stadig er lune, og frys dem ned indtil brug. Lun dem i 3-4 minutter i ovnen inden servering.
- Rør glasur sammen af flormelis og lidt æggehvide og evt. lidt saft fra blåbærsylten, hvis du ønsker lilla glasur. Overfør glasuren til en sprøjtepose, og sprøjt en firkant af glasur på hver fastelavnsbolle inden servering.
TIP Sørg for, at cremen ikke når op over dejens højde, da fastelavnsbollerne så vil være svære at få ud af formen. Vil du være på den helt sikre side, kan du pensle hver fordybning med et tyndt lag smeltet smør og stille den på køl et øjeblik, inden du lægger dejkvadraterne i den.
Ingredienser
Mængde: 20-24 stk.
Udstyr: 2 muffinforme med 12 fordybninger
Bolledej:
15 g gær
250 g sødmælk
2 æg, str M/L
150 g smør
550 – 600 g hvedemel
1 /2 tsk friskstødte kardemommekapsler
50 g sukker
7 g salt (1 tsk groft salt)
1 æg, til pensling
1 spsk mælk, til pensling
Vaniljecreme:
1 vaniljestang
150 g sukker
750 g sødmælk
120 g æggeblommer
40 g maizena
40 g hvedemel
Blåbærsylt (kan udelades):
225 g vilde blåbær, gerne frosne
2 strimler skal af en økologisk citron
25 g vand
1 /4 stang vanilje
100 g sukker
1 tsk geleringsmiddel til marmelade (Dr. Oetker)
Glasur:
flormelis
æggehvide (eller vand)
Mikas fastelavnsboller
uden skuffelser
Opskrifter og tekst af Mika Wulff. Fotos af Chris Tonnesen.
Jeg er klart på gammeldags-holdet, når det kommer til fastelavnsboller, og jeg vil helst bede om dem med masser af vaniljecreme og er ikke ked af at gå glip af flødeskum – slet ikke.
Til gengæld er jeg tit og ofte skuffet over tørre bolledeje, som gemmer på gigantiske hulrum af ingenting og blot et spor efter noget, der engang var vaniljecreme i bunden. Det er ikke til at bære.
I min iver efter at undgå skuffelsen igen i år, har jeg testet og testet for at finde frem til en metode, som kan give mig alt det, jeg elsker ved fastelavnsboller i ét: dejlig smør-skør bolledej med kardemomme, rigelige mængder af vaniljecreme og ingen lufthuller og lidt ekstra smag i form af blåbærsylt. Svaret på alle mine problemer lå i at bage bollerne åbne og i muffinforme, på samme måde som jeg har set spandauere blive bagt i mange københavnske bagerier.
Dejen er et kapitel for sig. På ingredienssiden ligner dejen en semi-brioche, og det virker derfor for mig meget forkert ikke at ælte dejen smidig og luftig, så den kan hæve sig stor og luftig. Men lige når det kommer til fastelavnsboller, så tilslutter jeg mig Marie Holms bud om, at bolledejen skal være smør-skør fremfor luftig, og derfor skal dejen faktisk nærmere samles end æltes. Jeg laver en koldhævet dej, både fordi jeg synes, at det er klart det nemmeste at forberede dejen dagen før og lade den hvile på køl natten over, og fordi den kolde dej er nemmere at rulle og skære.
Resultatet af mine cremebevarende anstrengelser er så banebrydende i mit eget univers, at jeg har gjort mig utroligt meget umage med at give dem det helt rette navn, som virkelig kan introducere dem som de fastelavnsbolle-mirakler, de er. Jeg var kort forbi “fastelavns-tarteletter”, fordi man ikke kan komme uden om den visuelle sammenligning til tarteletter, men jeg er endt på “gammeldags fastelavnsboller uden skuffelser”. Håber I vil tage godt imod dem. Må de leve op til deres navn!
Ingredienser
Mængde: 20-24 stk.
Udstyr: 2 muffinforme med 12 fordybninger
Bolledej:
15 g gær
250 g sødmælk
2 æg, str M/L
150 g smør
550 – 600 g hvedemel
1 /2 tsk friskstødte kardemommekapsler
50 g sukker
7 g salt (1 tsk groft salt)
1 æg, til pensling
1 spsk mælk, til pensling
Vaniljecreme:
1 vaniljestang
150 g sukker
750 g sødmælk
120 g æggeblommer
40 g maizena
40 g hvedemel
Blåbærsylt (kan udelades):
225 g vilde blåbær, gerne frosne
2 strimler skal af en økologisk citron
25 g vand
1 /4 stang vanilje
100 g sukker
1 tsk geleringsmiddel til marmelade (Dr. Oetker)
Glasur:
flormelis
æggehvide (eller vand)
Fremgangsmåde
Bolledej:
- Opløs gæren i mælken. Tilsæt æg (let sammenpiskede) og sæt til side.
- Skær det kolde smør i små tern og bland det med mel, kardemomme, sukker og salt. Smuldr eller hak dejen sammen, som hvis du lavede en mørdej i hånden.
- Rør mælkeblandingen i melblandingen og rør med fingrene til den er sammenhængende. Den skal ikke æltes, men blot være homogen.
- Læg dejen i en beholder med låg med plads til at dejen kan hæve lidt. Stil dejen på køl i 8-24 timer.
TIP Det gør ikke noget, hvis der er små stykker smør i dejen, det giver en dejlig “flaky” dej.
Vaniljecreme:
- Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland dem med lidt af sukkeret.
- Hæld mælken i en tykbundet gryde sammen med den tomme vaniljestang og vaniljesukkeret og bring den til kogepunktet.
- Pisk æggeblommer og sukker kort sammen. Tilsæt mel og maizena og pisk, til massen er homogen.
- Rør hurtigt en tredjedel af den varme mælk i ‘æggesnapsen’ og pisk, til det er blandet helt sammen. Tilsæt resten af mælken ad to omgange og hæld derefter blandingen tilbage i gryden.
- Bring blandingen i kog, og lad cremen koge med store bobler i mindst 1-2 minutter under konstant omrøring med piskeris.
- Tag cremen af varmen og hæld den i en beholder. Dæk overfladen med husholdningsfilm, og lad cremen køle ned til stuetemperatur.
TIP Du kan forberede cremen i god tid; den kan laves op til 3 dage før brug.
Blåbærsylt:
- Varm langsomt blåbær, citron og vand i en gryde, bring det til kogepunktet og lad
det simre i 5 minutter. - Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland dem med lidt af sukkeret. Bland 1 spsk af sukkeret med geleringsmiddel og sæt til side.
- Tilsæt sukker og den tomme vaniljestang til blåbærene og giv det et opkog i 5 minutter. Skum eventuelle urenheder og tag gryden af varmen.
- Drys det tilsidesatte sukker med geleringsmiddel i og giv syltetøjet et opkog i et lille minut. Tag gryden af varmen og hæld syltetøjet på et rent glas.
TIP Der vil være blåbærsyltetøj tilovers, men det bruges selvfølgelig som almindeligt lækkert syltetøj i din husholdning.
TIP Er vaniljecremen lavet i forvejen og køleskabskold, piskes den hurtigt lind, inden den overføres til sprøjteposen.
Samling:
- Overfør den stuetempererede vaniljecreme til en sprøjtepose.
- Tag dejen ud fra køl og slå luften ud af den. Rul den tyndt ud på et meldrysset bord til 3-4 mm og sigt efter en skarp firkant. Skær kvadrater på 9 x 9 cm ud af dejen. Del evt. dejen i to og rul den ad to omgange, så er den lettere at håndtere.
- Placér dejkvadraterne i muffinformens fordybninger og tryk dem lidt til, så bunden er plan og siderne lige. De fire hjørner skal hvile på overfladen af muffinformen.
- Sprøjt en lille klat vaniljecreme i hver fordybning, placér en teskefuld blåbærsylt på cremen, og sprøjt derefter mere vaniljecreme i. Hver fastelavnsbolle kan rumme ca. 40 g creme.
- Del ægget til pensling i hvide og blomme og tag halvdelen af hviden fra til glasur. Pisk resten af ægget sammen med mælken og pensl den synlige dej med strygelsen. Lad fastelavnsbollerne hæve lunt i ca. 45 minutter, pensl dem en gang mere, og bag dem ved 180° (alm. varme) i ca. 15 minutter til de er gyldne og gennembagte. Dejen er tynd, så pas på ikke at overbage dem; det giver en tør fastelavnsbolle.
- Lad de varme fastelavnsboller køle i 10 minutter i formen, vend dem ud, og lad dem køle til stuetemperatur. De er allerbedst friskbagte, men hvis du vil lave dem i forvejen, så pak dem ind i fryseposer, mens de stadig er lune, og frys dem ned indtil brug. Lun dem i 3-4 minutter i ovnen inden servering.
- Rør glasur sammen af flormelis og lidt æggehvide og evt. lidt saft fra blåbærsylten, hvis du ønsker lilla glasur. Overfør glasuren til en sprøjtepose, og sprøjt en firkant af glasur på hver fastelavnsbolle inden servering.
TIP Sørg for, at cremen ikke når op over dejens højde, da fastelavnsbollerne så vil være svære at få ud af formen. Vil du være på den helt sikre side, kan du pensle hver fordybning med et tyndt lag smeltet smør og stille den på køl et øjeblik, inden du lægger dejkvadraterne i den.
Mere fra samme magasin:
Læs flere lignende artikler
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.