Madeleines
den klassiske franske tekage
Af Mika Wulff. Foto af Chris Tonnesen & Rikke Westensen.
Lettere end luft. Sådan skal en vellykket madeleine være – det er alle enige om. Den karakteristiske muslingeformede kage har en ganske særlig plads i mit bagerhjerte, da det var en af de første kager, jeg bagte i min tid på kondi- torskolen Le Cordon Bleu – og det var netop, da vi elever hev 14 helt forskelligt udseende madeleines ud af ovnen, at det gik op for mig, hvor komplekst konditorfaget egentlig er. Og jeg lærte, at detaljen betyder alt.
På konditorskolen lærte jeg, at madeleines skal være lighter than air og have tykke ‘maver’. Det er netop de hævede maver, der er tegn på at kagerne er blevet luftige. En god madeleine er nemlig luftig og svampet indeni, men samtidig gylden og sprød i kanten. I løbet af undervisningen indviede „Chef“ os i sin vigtigste hemmelighed til at opnå den fnuglette konsistens og den fine ‘mave’, som kendetegner den; dejen må meget gerne hvile på køl i op til 24 timer, før den sættes i ovnen. Den SKAL være kold, når du sætter den i ovnen. Når dejen er så kold, får den nemlig et termisk chok i den varme ovn, og det får den til at hæve ekstra flot.
MIKAS ONE-POT-OPSKRIFT
Jeg har bagt disse kager jævnligt i de seneste seks år og har både testet smeltet smør mod pisket smør og et hav af andre variationer. Resultatet er denne opskrift, som er både nem og giver en vidunderlig madeleine. Der er nærmest tale om en one-pot-opskrift, da du blot rører alt sammen i den gryde, som du smelter smørret i. Samtidig er der seriøst ingen tekniske faldgruber i fremgangsmåden – den eneste ‘udfordring’ er, at du skal kende din ovn, så du kan have helt styr på temperatur og bagetid. En madeleine må nemlig under ingen omstændigheder bage for længe, for så bliver den tør. Du skal have pladen ud af ovnen, i det sekund kagerne akkurat er gennembagt.
SIMPELT ER GODT
Madeleines findes i et utal af varianter – eksempelvis med mandelmel, med brunet smør, med appelsinskal, med rosenvand eller med kakao – men muslingefaconen er altid den samme. Og for mit vedkommende gælder det, at ‘simpelt er godt’. Jeg bruger god vanilje og god citrus, som jeg gerne varierer – særligt elsker jeg at bruge bergamotte, når de er i sæson. Jeg bruger aldrig glasur eller drysser med flormelis – jeg serverer bare de smukke, gyldne og muslingeformede kager i al deres enkle citrus- og vaniljeparfumerede skønhed.
Fremgangsmåde
1. Riv citronskallen fint. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.
2. Smelt smørret forsigtigt i en gryde sammen med sukker, honning, citronskal samt vaniljestang og -korn. Lad blandingen køle i gryden, til den er håndvarm.
3. Pisk æggene let sammen med en gaffel. Sigt mel, bagepulver og salt sammen.
4. Fisk vaniljestangen op fra smørret og hæld skiftevis mel og sammenpisket æg i smørblandingen. Rør, til dejen er homogen. Tilsæt citronsaft og rør igen, til dejen er homogen. Pak dejen lufttæt ind og lad den hvile på køl i mindst 1 time og maksimum 1 døgn.
5. Forvarm ovnen til 220 C (alm. varme) eller 200 C (varmluft).
6. Klargør nu madeleineformen: Pensl fordybningerne med et tyndt lag smeltet smør og sæt formen på køl, så smørret stivner. Pensl nu med endnu et tyndt lag smeltet smør og sæt formen på køl igen. Når smørret har sat sig, drysser du et tyndt lag mel over (jeg bruger en si), og derefter banker du overskydende mel ud af formen.
TIP: Hvis din form har nonstick-belægning, er trin 6 overflødigt.
7. Fordel dejen ligeligt i de 12 fordybninger. Sæt kagerne i ovnen og sænk temperaturen til 180 C (alm. varme) eller 160 C (varmluft). Bag kagerne i 8-10 minutter, indtil de er gyldne i kanten og lige akkurat bagte. De må endelig ikke bage for længe, så bliver de tørre.
8. Bank de færdigbagte kager ud af formen og lad dem køle på en rist. Server dem friskbagte.
TIP: Friskbagte madeleines er bedst
Madeleines smager allerbedst, når de er friskbagte, og derefter går det hurtigt ned ad bakke, da den lille kage hurtigt bliver tør. Derfor anbefaler jeg kun at bage en lille portion – denne opskrift passer til en plade med 12 kager. Hvis du alligevel står med flere madeleines, end du kan spise, så pak dem lufttæt ind og opbevar dem ved stuetemperatur til dagen efter. Hvis du sætter dem på køl, skal de en kort tur i ovnen, før de bliver gode igen. Du kan også fryse de friskbagte kager ned og tø dem op ganske kort i ovnen.
TIP
Tryk let på ‘maven’ af kagen og mærk, om den springer tilbage, eller brug en kødnål til at tjekke, om kagen er gennembagt.
Madeleine-kagens intellektuelle historie
Du kan se opskrifter på den lille, muslingeskalsformede tekage i bøger helt tilbage til 1755, men madeleines blev for alvor udødeliggjort af den franske forfatter Proust i hans store værk ‘På sporet af den tabte tid’, hvor netop indtagelsen af en madeleine og en kop lindete hjælper ham til at komme på sporet af en svunden tid og tilbage til barndomsminderne.
I dag er madeleines nærmest indbegrebet af fransk gouté – den eftermiddagssnack, som alle franske børn får hver dag kl. 16, og som oftere er en kage end en gulerodsstang. Franskmændene er nemlig ikke bange for at fodre hverken sig selv eller deres børn med kage.
Mika Wulff
Mika var bosat i Paris i 2013 og 2014, da hun gennemførte ‘Diplome Pâtisserie’ med udmærkelse på Le Cordon Bleu i Paris og efterfølgende var i praktik hos topkonditoren Pierre Hermé.
Ingredienser
Mængde: 12 stk.
Udstyr: Madeleineforme
revet skal af 1 stor, dejlig økologisk citron 1 vaniljestang (eller en halv, hvis den er meget stor)
100 g smør
80 g sukker
20 g honning
2 æg, str. M/L (100 g)
100 g hvedemel, gerne kagehvedemel
5 g bagpulver (ca. 1,5 tsk)
1 knsp fint salt
2 spsk citronsaft
smør og mel til madeleineformene
Madeleines
den klassiske franske tekage
Af Mika Wulff. Foto af Chris Tonnesen & Rikke Westensen.
Lettere end luft. Sådan skal en vellykket madeleine være – det er alle enige om. Den karakteristiske muslingeformede kage har en ganske særlig plads i mit bagerhjerte, da det var en af de første kager, jeg bagte i min tid på kondi- torskolen Le Cordon Bleu – og det var netop, da vi elever hev 14 helt forskelligt udseende madeleines ud af ovnen, at det gik op for mig, hvor komplekst konditorfaget egentlig er. Og jeg lærte, at detaljen betyder alt.
På konditorskolen lærte jeg, at madeleines skal være lighter than air og have tykke ‘maver’. Det er netop de hævede maver, der er tegn på at kagerne er blevet luftige. En god madeleine er nemlig luftig og svampet indeni, men samtidig gylden og sprød i kanten. I løbet af undervisningen indviede „Chef“ os i sin vigtigste hemmelighed til at opnå den fnuglette konsistens og den fine ‘mave’, som kendetegner den; dejen må meget gerne hvile på køl i op til 24 timer, før den sættes i ovnen. Den SKAL være kold, når du sætter den i ovnen. Når dejen er så kold, får den nemlig et termisk chok i den varme ovn, og det får den til at hæve ekstra flot.
MIKAS ONE-POT-OPSKRIFT
Jeg har bagt disse kager jævnligt i de seneste seks år og har både testet smeltet smør mod pisket smør og et hav af andre variationer. Resultatet er denne opskrift, som er både nem og giver en vidunderlig madeleine. Der er nærmest tale om en one-pot-opskrift, da du blot rører alt sammen i den gryde, som du smelter smørret i. Samtidig er der seriøst ingen tekniske faldgruber i fremgangsmåden – den eneste ‘udfordring’ er, at du skal kende din ovn, så du kan have helt styr på temperatur og bagetid. En madeleine må nemlig under ingen omstændigheder bage for længe, for så bliver den tør. Du skal have pladen ud af ovnen, i det sekund kagerne akkurat er gennembagt.
SIMPELT ER GODT
Madeleines findes i et utal af varianter – eksempelvis med mandelmel, med brunet smør, med appelsinskal, med rosenvand eller med kakao – men muslingefaconen er altid den samme. Og for mit vedkommende gælder det, at ‘simpelt er godt’. Jeg bruger god vanilje og god citrus, som jeg gerne varierer – særligt elsker jeg at bruge bergamotte, når de er i sæson. Jeg bruger aldrig glasur eller drysser med flormelis – jeg serverer bare de smukke, gyldne og muslingeformede kager i al deres enkle citrus- og vaniljeparfumerede skønhed.
Ingredienser
Mængde: 12 stk.
Udstyr: Madeleineforme
revet skal af 1 stor, dejlig økologisk citron 1 vaniljestang (eller en halv, hvis den er meget stor)
100 g smør
80 g sukker
20 g honning
2 æg, str. M/L (100 g)
100 g hvedemel, gerne kagehvedemel
5 g bagpulver (ca. 1,5 tsk)
1 knsp fint salt
2 spsk citronsaft
smør og mel til madeleineformene
Fremgangsmåde
1. Riv citronskallen fint. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.
2. Smelt smørret forsigtigt i en gryde sammen med sukker, honning, citronskal samt vaniljestang og -korn. Lad blandingen køle i gryden, til den er håndvarm.
3. Pisk æggene let sammen med en gaffel. Sigt mel, bagepulver og salt sammen.
4. Fisk vaniljestangen op fra smørret og hæld skiftevis mel og sammenpisket æg i smørblandingen. Rør, til dejen er homogen. Tilsæt citronsaft og rør igen, til dejen er homogen. Pak dejen lufttæt ind og lad den hvile på køl i mindst 1 time og maksimum 1 døgn.
5. Forvarm ovnen til 220 C (alm. varme) eller 200 C (varmluft).
6. Klargør nu madeleineformen: Pensl fordybningerne med et tyndt lag smeltet smør og sæt formen på køl, så smørret stivner. Pensl nu med endnu et tyndt lag smeltet smør og sæt formen på køl igen. Når smørret har sat sig, drysser du et tyndt lag mel over (jeg bruger en si), og derefter banker du overskydende mel ud af formen.
TIP: Hvis din form har nonstick-belægning, er trin 6 overflødigt.
7. Fordel dejen ligeligt i de 12 fordybninger. Sæt kagerne i ovnen og sænk temperaturen til 180 C (alm. varme) eller 160 C (varmluft). Bag kagerne i 8-10 minutter, indtil de er gyldne i kanten og lige akkurat bagte. De må endelig ikke bage for længe, så bliver de tørre.
8. Bank de færdigbagte kager ud af formen og lad dem køle på en rist. Server dem friskbagte.
TIP: Friskbagte madeleines er bedst
Madeleines smager allerbedst, når de er friskbagte, og derefter går det hurtigt ned ad bakke, da den lille kage hurtigt bliver tør. Derfor anbefaler jeg kun at bage en lille portion – denne opskrift passer til en plade med 12 kager. Hvis du alligevel står med flere madeleines, end du kan spise, så pak dem lufttæt ind og opbevar dem ved stuetemperatur til dagen efter. Hvis du sætter dem på køl, skal de en kort tur i ovnen, før de bliver gode igen. Du kan også fryse de friskbagte kager ned og tø dem op ganske kort i ovnen.
TIP
Tryk let på ‘maven’ af kagen og mærk, om den springer tilbage, eller brug en kødnål til at tjekke, om kagen er gennembagt.
Madeleine-kagens intellektuelle historie
Du kan se opskrifter på den lille, muslingeskalsformede tekage i bøger helt tilbage til 1755, men madeleines blev for alvor udødeliggjort af den franske forfatter Proust i hans store værk ‘På sporet af den tabte tid’, hvor netop indtagelsen af en madeleine og en kop lindete hjælper ham til at komme på sporet af en svunden tid og tilbage til barndomsminderne.
I dag er madeleines nærmest indbegrebet af fransk gouté – den eftermiddagssnack, som alle franske børn får hver dag kl. 16, og som oftere er en kage end en gulerodsstang. Franskmændene er nemlig ikke bange for at fodre hverken sig selv eller deres børn med kage.
Mika Wulff
Mika var bosat i Paris i 2013 og 2014, da hun gennemførte ‘Diplome Pâtisserie’ med udmærkelse på Le Cordon Bleu i Paris og efterfølgende var i praktik hos topkonditoren Pierre Hermé.
Mere fra samme magasin:
Læs flere lignende artikler
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.