Læsestof

magasin25-220324_LAEKKERIER1964

Mød redaktionen #25

Siden sidst har vi afholdt en rimelig stor og rimelig sjov kagekonkurrence, som vi kalder Lækkerier Prisen, og endda også en Chokolade-udfordring. Mika og holdet har endelig fået Lækkeriers nye studie klar med to flotte køkkener, så det kommer I til at se mere til på Instagram – så er I advaret. Og så har Mika haft tid til at nørde soft-ice lavet på ayran og humle sammen med Arla Unika og hun har også været en tur forbi Arlas Instagram og bage hveder. Mia har besøgt det smukke “Kornets Hus” i Nordjylland – og melder at det klart er et besøg værd i sommerhalvåret, hvis du kan lide at bage brød! Maja har kastet sig ud i sit mest ambitiøse bog- projekt nogensinde, som hun meget snart løfter sløret for og som springer i luften med et kæmpe brag til efteråret.

9788740036756

Bogklubben #25

Jeg er vild med kogebøger. Det bedste jeg ved er at stå inde ved det store kogebogsbord i Kunst og Køkkentøj og bare bladre. Jeg er “slem” til at snolde, for jeg falder for alt fra rustikke britiske snaskede bøger om comfort food til det klassiske franske, som jo er mit ophav. Men også sprøde “grønne” bøger er jeg tosset med. Jeg bruger kogebøgerne ret fysisk. Jeg kan godt proppe dem med æselører, fordi jeg er for ivrig til at dvæle for længe ved en opskrift. Jeg vil videre, og så kan jeg altid vende tilbage, til de “gemte”, og nørde herfra.

Jesper-Vollmer

Jesper Vollmer

Jesper er kok og manden bag Klub Vollmer, hvor han hver uge deler opskriftsvideoer med sine mange medlemmer. Jesper deler tre gode boganbefalinger og sin opskrift på Tiramisu.

Pia-de-Thurah

Pia De Thurah

Pia er art director og står bag designet på Lækkerier. Hun arbejder som stylist og art director på forskellige livsstils- og madprojekter og har designet en lang række smukke kogebøger.

magasin24-IMG_9860_

Signatur-kagen

”Jeg kunne godt tænke mig at have en kage, der er min. En kage, som alle ved, at når den kommer på bordet, så er det min signaturkage. Sådan én, som andre ringer og siger: Kan du bage din kage, næste gang vi ses?” Udsagnet kom fra en kollega over frokosten, og jeg havde aldrig selv overvejet, at en så både praktisk, sjov og personlig ambition var mulig. Signaturkagen. Den, som man bare ved, er ens egen. Den, som andre ikke tør give sig i kast med fordi, nåh ja, der er en, der bare kan den. Man ud- fordrer ikke en professionel, vel? I min barndom fandtes der faktisk sådan en kage. Det var min mors veninde Karens Toscakage. Karen er selvvalgt familie, og dengang jeg var barn, bagte hun altid sin toscakage, når der var fødselsdag. En vidunderlig kage med nødder på toppen, citron i dejen og rigeligt med mørk chokolade på siderne. Ikke en børnekage, men en voksenkage og alligevel så elskede jeg den, for den var indbegrebet af familie, af fødselsdag og af alt det, som binder os sammen over en tallerken med sødt.

Kopi-af-Lækkerier24_0084

Mød redaktionen #24

SIDEN SIDST

Har Mia fået titel af LEKTOR på Københavns Professions- højskole. Kæmpe tillykke! Og hun har skiftet det store køkken i Ørestad ud med et lille, klassisk københavnerkøkken.

Hun overvejer et garagesalg på noget af det gamle bageudstyr – for hvem har da brug for 6 piskeris (alle!!!!). Mika har brugt al sin energi på at flytte ind i Lækkeriers nye studie, for vores nye hovedkvarter er et stort dejligt tomt rum. Men nu er køkkener og møbler på vej og vi håber på at kunne invitere til de første læser-arrangementer allerede i foråret. Maja er flyttet igen, igen, igen – og så har hun nørdet støbte vandbakkelser, altså vandbakkelser i form, til den helt store guldmedalje. (Hun skylder redaktionen en kæmpe portion.) Sidst men ikke mindst har vi budt velkommen til Trine på Lækkerier-holdet og til vores nye studentermedhjælper Lærke.

Tilde-Munkholm

Tilde Munkholm

Tilde er passioneret amatørbager, og mange af jer har set hende fyre den af i Den Store Bage- dyst i efteråret 2021. Til dette nummer af Lækkerier har Tilde bagt en festkage, som kunne have været hendes finalekage. Du finder Tildes festkage her.

christian-wellendorf

Christian Wellendorf

Christian er kok og kaptajn for Kokkelandsholdet, og han udgør halvdelen af duoen bag Babette, som laver mad til selskaber i fine dining-kategorien. Babette deler dessertopskrifter og tips til at lave desserter til mange: Babettes chokolademousse og Babettes bagt vaniljecreme

mika

Velkommen til #24: Lækkerier til mange

Lækkerier nr. 9 er netop udsolgt i vores webshop, og det fejrer vi ved at lave en efterfølger til den populære festkage-bibel. Tænk, at det 3 og et halvt år efter udgivelsen nu er totalt udsolgt – det er vi stolte af. I skal vide at det er en kæmpe fornøjelse at lave Lækkerier til jer fire gange om året, og det er ekstra, ekstra fedt at vide, at det arbejde vi laver stadig kan bruges efter flere år. Hurra for papir, der kan gemmes i bogreoler rundt omkring hos alle jer.

magasin23---IMG_0556

Lækkeriers dessertmiddag med Søllerød Kro 2021

Vi fik i år (endelig) lov til igen at dække op til vores langbordsdessertmiddag i Torvehallerne under Copenhagen Cooking, den femte i rækken. Teltet var sommerligt pyntet og propfyldt af 120 dejlige, dessertglade mennesker, som fik fornøjelsen af tre søde serveringer udviklet af Søllerød Kros køkkenchef, Brian Mark Hansen. Vi glæder os til at dække langbordet med desserter til jer igen næste år.