Kunsten at bage den perfekte rouladebund
I en roulade er kagebunden ikke bare et komma i en større komposition, men den er for en gangs skyld selve stjernen. Og lige præcis derfor har vi besluttet at dykke ned i videnskaben bag en god rouladebund.
Af Mika Wulff, foto af Mia Irene Kristensen
Rouladen er stille og roligt forsvundet ud af håndværksbagernes hylder. Der er et langt stykke vej fra den roulade, du kan købe i supermarkedet, til den du kan købe hos en håndværksbager eller lave selv. Når en roulade kan koste 10 kr. i udsalgspris, kan man selv regne lidt på hvilke råvarer, der har været råd til. Men en hjemmebagt roulade er ikke at kimse af. Og den er den helt perfekte lejlighed til at få glæde af al sommerens hjemmelavede marmelade.
Vi er taget til Tårnby på Amager for at lære noget af en sand håndværksmester. Her har John, som er ejer af Johns Kagehus og oldermand i Københavns Konditorlaug, lovet at indføre os i hemmelighederne bag den perfekte rouladebund. John har en holdning til sit bagværk. Og det gælder også rouladerne.
HVAD ER EN ROULADEBUND EGENTLIG?
Er det en lagkagebund, en sandkage eller noget tredje? En rouladebund er en rørt dej. Man kan sige, at det er en rørt lagkagebund. Hvis man pisker æggene i en rouladebund, får man en ‘biscui bund’ eller det, der populært kaldes en sukkerbrødsdej. Den slags bund kan man bruge til lagkager, men ikke til roulader, hvis du spørger mig. Det bliver for tørt. I min verden laver man roulade af en rørt dej. At røre en dej er i princippet den fremgangsmåde, som man kender fra sandkager.
HVAD KENDETEGNER EN GOD ROULADEBUND?
Den skal være fugtig, luftig og porøs i teksturen.
HVAD ER HEMMELIGHEDEN BAG DEN PERFEKTE ROULADEBUND?
Den skal bages med hjortetaksalt, hvilket giver en god åben struktur på krummen og en dejlig porøs konsistens. Det betyder, at marmeladen har nemmere ved at smelte sammen med bunden, når den er rullet sammen. Og så skal den være godt afbagt – ikke underbagt og ikke for tør.
HVORDAN SØRGER MAN FOR, AT ROULADEN BLIVER HELT RUND?
Det behøver man slet ikke. En rørt dej vil aldrig kunne blive helt kuglerund, ligesom en lagkagebund kan. Den er blødere og fugtigere og derfor vil den synke sammen, når den sætter sig.
HVORDAN UNDGÅR MAN REVNER I ROULADEBUNDEN?
Det er svært at undgå små revner, og de generer mig egentlig slet ikke. Men det er klart, at der ikke må være store revner på tværs af kagen. Det undgår man ved at rulle dejen sammen med marmeladen, mens den stadig er varm.
HVORFOR ER DER HONNING I DIN OPSKRIFT?
Honning giver smag, og den hjælper med at holde på fugtigheden, når rouladen står på køl.
HVAD ER DIN EGEN FAVORITROULADE?
Min favorit er abrikos. Jeg er vild med den, fordi den ikke er for sød. Bunden er ret sød, og det er værd at tænke over, når man vælger fyld. Jeg ville aldrig forsøge at gøre bunden mindre sød, men bruger i stedet vores hjemmekogte marmelade, som er lavet med mindre sukker end de marmelader, som man køber i butikkerne.
Fremgangsmåde
1. Pisk sukker, smør, vaniljekorn og honning helt lyst og luftigt.
2. Tilsæt æggene et efter et lidt efter lidt, mens du rører ved lav hastighed. Her skal ikke piskes, men røres.
TIP
Det gør ikke noget, hvis dejen ser skilt ud nu. Den kan samles, ved at tilsætte lidt af melet mellem æggene.
3. Sigt hjortetaksalt i melet.
4. Rør forsigtigt melet i dejen. Stop med at røre, så snart dejen er homogen.
5. Smør dejen ud på en bageplade beklædt med bagepapir til en ensartet firkant på ca. 20 x 30 cm og 1 cm tykkelse.
TIP
Brug gerne en paletkniv med knæk, til at smøre dejen ensartet ud.
6. Bag dejen ved 180 grader i ca 8 – 10 min. Den er færdigbagt, når den er gyldenbrun over det hele, og når lugten af hjortetaksaltet er udløst (lugter af ammoniak).
7. Lad bundene køle lidt, så lugten af hjortetaksaltet kan dampe af. Sørg for at have hindbærmarmelade klar.
8. Mens dejen stadig er varm, drysses et lag sukker på toppen af rouladebunden, og så lægges der et stykke bagepapir ind over den.
9. Vend bunden på hovedet, og pil bagepapiret af undersiden.
10. Smør straks marmeladen ud i et jævnt lag over den varme bund. Her skal der arbejdes hurtigt, for jo mere bunden når at køle, jo sværere er den at rulle sammen.
11. Rul fra den korte side, og og rul dejen sammen om sig selv til en pølse. Stram den til undervejs, mens der rulles, og lad den sidde i spænd i bagepapiret, når den er færdigrullet.
12. Lad rouladen hvile på køl i et par timer, eller gerne natten, over, i en lufttæt beholder. Det giver kagen lov til at sætte sig, så bunden og fyldet smelter lidt sammen.
TIP
Skær rouladen med en savtakket kniv, når den skal serveres. Det giver de flotteste skiver.
TIP
Johns tommelfingerregel er, atderskalbrugesca.50 %marmelade tilrouladen ift. dejensvægt.
Ingredienser
Mængde: 1 roulade
85 g sukker
85 g smør
20 g honning
1⁄2 vaniljestang
100 g æg
1/2 tsk hjortetaksalt
100 g hvedemel
ca 200 g god hindbærmarmelade
Kunsten at bage den perfekte rouladebund
I en roulade er kagebunden ikke bare et komma i en større komposition, men den er for en gangs skyld selve stjernen. Og lige præcis derfor har vi besluttet at dykke ned i videnskaben bag en god rouladebund.
Af Mika Wulff, foto af Mia Irene Kristensen
Rouladen er stille og roligt forsvundet ud af håndværksbagernes hylder. Der er et langt stykke vej fra den roulade, du kan købe i supermarkedet, til den du kan købe hos en håndværksbager eller lave selv. Når en roulade kan koste 10 kr. i udsalgspris, kan man selv regne lidt på hvilke råvarer, der har været råd til. Men en hjemmebagt roulade er ikke at kimse af. Og den er den helt perfekte lejlighed til at få glæde af al sommerens hjemmelavede marmelade.
Vi er taget til Tårnby på Amager for at lære noget af en sand håndværksmester. Her har John, som er ejer af Johns Kagehus og oldermand i Københavns Konditorlaug, lovet at indføre os i hemmelighederne bag den perfekte rouladebund. John har en holdning til sit bagværk. Og det gælder også rouladerne.
HVAD ER EN ROULADEBUND EGENTLIG?
Er det en lagkagebund, en sandkage eller noget tredje? En rouladebund er en rørt dej. Man kan sige, at det er en rørt lagkagebund. Hvis man pisker æggene i en rouladebund, får man en ‘biscui bund’ eller det, der populært kaldes en sukkerbrødsdej. Den slags bund kan man bruge til lagkager, men ikke til roulader, hvis du spørger mig. Det bliver for tørt. I min verden laver man roulade af en rørt dej. At røre en dej er i princippet den fremgangsmåde, som man kender fra sandkager.
HVAD KENDETEGNER EN GOD ROULADEBUND?
Den skal være fugtig, luftig og porøs i teksturen.
HVAD ER HEMMELIGHEDEN BAG DEN PERFEKTE ROULADEBUND?
Den skal bages med hjortetaksalt, hvilket giver en god åben struktur på krummen og en dejlig porøs konsistens. Det betyder, at marmeladen har nemmere ved at smelte sammen med bunden, når den er rullet sammen. Og så skal den være godt afbagt – ikke underbagt og ikke for tør.
HVORDAN SØRGER MAN FOR, AT ROULADEN BLIVER HELT RUND?
Det behøver man slet ikke. En rørt dej vil aldrig kunne blive helt kuglerund, ligesom en lagkagebund kan. Den er blødere og fugtigere og derfor vil den synke sammen, når den sætter sig.
HVORDAN UNDGÅR MAN REVNER I ROULADEBUNDEN?
Det er svært at undgå små revner, og de generer mig egentlig slet ikke. Men det er klart, at der ikke må være store revner på tværs af kagen. Det undgår man ved at rulle dejen sammen med marmeladen, mens den stadig er varm.
HVORFOR ER DER HONNING I DIN OPSKRIFT?
Honning giver smag, og den hjælper med at holde på fugtigheden, når rouladen står på køl.
HVAD ER DIN EGEN FAVORITROULADE?
Min favorit er abrikos. Jeg er vild med den, fordi den ikke er for sød. Bunden er ret sød, og det er værd at tænke over, når man vælger fyld. Jeg ville aldrig forsøge at gøre bunden mindre sød, men bruger i stedet vores hjemmekogte marmelade, som er lavet med mindre sukker end de marmelader, som man køber i butikkerne.
Ingredienser
Mængde: 1 roulade
85 g sukker
85 g smør
20 g honning
1⁄2 vaniljestang
100 g æg
1/2 tsk hjortetaksalt
100 g hvedemel
ca 200 g god hindbærmarmelade
Fremgangsmåde
1. Pisk sukker, smør, vaniljekorn og honning helt lyst og luftigt.
2. Tilsæt æggene et efter et lidt efter lidt, mens du rører ved lav hastighed. Her skal ikke piskes, men røres.
TIP
Det gør ikke noget, hvis dejen ser skilt ud nu. Den kan samles, ved at tilsætte lidt af melet mellem æggene.
3. Sigt hjortetaksalt i melet.
4. Rør forsigtigt melet i dejen. Stop med at røre, så snart dejen er homogen.
5. Smør dejen ud på en bageplade beklædt med bagepapir til en ensartet firkant på ca. 20 x 30 cm og 1 cm tykkelse.
TIP
Brug gerne en paletkniv med knæk, til at smøre dejen ensartet ud.
6. Bag dejen ved 180 grader i ca 8 – 10 min. Den er færdigbagt, når den er gyldenbrun over det hele, og når lugten af hjortetaksaltet er udløst (lugter af ammoniak).
7. Lad bundene køle lidt, så lugten af hjortetaksaltet kan dampe af. Sørg for at have hindbærmarmelade klar.
8. Mens dejen stadig er varm, drysses et lag sukker på toppen af rouladebunden, og så lægges der et stykke bagepapir ind over den.
9. Vend bunden på hovedet, og pil bagepapiret af undersiden.
10. Smør straks marmeladen ud i et jævnt lag over den varme bund. Her skal der arbejdes hurtigt, for jo mere bunden når at køle, jo sværere er den at rulle sammen.
11. Rul fra den korte side, og og rul dejen sammen om sig selv til en pølse. Stram den til undervejs, mens der rulles, og lad den sidde i spænd i bagepapiret, når den er færdigrullet.
12. Lad rouladen hvile på køl i et par timer, eller gerne natten, over, i en lufttæt beholder. Det giver kagen lov til at sætte sig, så bunden og fyldet smelter lidt sammen.
TIP
Skær rouladen med en savtakket kniv, når den skal serveres. Det giver de flotteste skiver.
TIP
Johns tommelfingerregel er, atderskalbrugesca.50 %marmelade tilrouladen ift. dejensvægt.
Mere fra samme magasin:
Læs flere lignende artikler
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.