Knas til den store guldmedalje
Når det kommer til parforhold, er det noget man helst vil undgå, men i forbindelse med det søde køkken, er “knas” overvejende positivt ladet. Men hvad er egentlig den videnskabelige definition på knas? Og hvordan adskiller det sig fra noget sprødt?
Af Heidi Frank Svømmekjær, foto af Line Falck
Hovedretten er spist, og nu står desserten endelig klar på bordet. Skeen løftes, og med et resolut dunk brydes den glasagtige karamel i stykker og enkelte skår dykker ned i cremen. Den første mundfuld er lige i øjet med kombinationen af flødens fedme, den milde sødme – og det skarpe knas fra den let bitre karamel. Vi har før skrevet om en af de neurogastronomiske forklaringer på creme bruléens fascinationskraft (tip: Det er fløden der fænger), men denne gang vil vi fokusere mere på de sensoriske aspekter. Vi vil nemlig gerne blive lidt klogere på knasets væsen, dets popularitet og dets værste fjender.
LIDT OM KNAS OG KNAS ALENE
Først er det vigtigt at få afklaret, hvilke parametre vi har med at gøre, når vi taler om knas. Det kan Wender Bredie, som er professor i sensorik på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, heldigvis hjælpe os med. Han forklarer om knasets sensoriske egenskaber: “Det hænger sammen med teksturoplevelser. Det vil sige, at det man bider på, skal skabe en modstand og falde fra hinanden i munden, mens man tygger – især når man tygger med kindtænderne. Idet materialet falder fra hinanden, opstår et lydaspekt, et “knas”. Så der er altså både tale om en bearbejdelse af hårdhed i munden og sansningen af en høj lavfrekvent lyd.”
Det er næppe hver dag, man som almindelig bageglad person tænker nærmere over disse ting. Og alligevel vækker de videnskabelige perspektiver genklang. Selvfølgelig er knas ikke bare en mundfølelse, det skal også tale til ørerne! Når du næste gang sætter tænderne i nogle biscotti, så prøv at lægge mærke til, hvordan oplevelsen ofte kulminerer med det første høje knæk, når småkagen endelig bukker under for tandtrykket. Bredie uddyber: “Knas opleves i mundhulen, via følesansen og transmitteres igennem tænder og kæbe til høresansen. Den taktile del registreres af receptorer i munden, der mærker tryk, mens den lydlige del enten transporteres ud af munden og via atmosfæren til øret eller via vores knoglesystem til det indre øre. Oftest er det lyden af knas, der bevæger sig via kæben, mens lyden af noget sprødt transporteres via atmosfæren til ørene.” Hermed berører Bredie et centralt og vidunderligt nørdet punkt i forståelsen af knasets væsen. Inden for sensorikken skelner man nemlig mellem det knasende og det sprøde (“crunchy” og “crispy”), men selvom man er rimeligt enige om, at begge teksturer findes, er det straks sværere at finde en entydig definition af dem.
KNAS VS. SPRØDHED
En forskningsartikel udgivet i International Journal of Food Properties introducerer forskellige studier af sprøde og knasende konsistenser. I den forbindelse påpeger forfatterne, at definitionerne af de to ofte er overlappende, omskiftelige og modsætningsfyldte. Til slut kommer de frem til en forsøgsvis distinktion. Det interessante ved den er både forskellen mellem den måde, de to typer brud sker i fødevaren og hvilken del af bidetøjet, vi går til det med. “Det sprøde” er åbenbart noget, vi ofte bider i med fortænderne, og som bryder hurtigt med en høj, højfrekvent lyd. “Det knasende” derimod er ofte noget, vi tager de lidt stærkere kindtænder i brug til, tygger flere gange, og som giver en høj lavfrekvent lyd. Altså ligger det meget i forlængelse af Bredies definition.
Den slags indsigter er fascinerende i sig selv, men kan måske virke svære at omsætte i køkkenet. Til gengæld bidrager de til vores almene bevidstgørelse som gastronomiske eventyrere. For hvorfor var knaset i den hjemmelavede granola skuffende? Kan det være, fordi lyden var mindre skarp og høj end ventet? Og hvad endnu værre er, kan det skyldes, at den ikke var opbevaret rigtigt?
KNASETS VÆRSTE FJENDER
Spørger man Wender Bredie, hvad der er knasets værste fjender, svarer han resolut: “Vand, fugt, spyt! Tænk på, når vi hælder mælk over morgenmaden, så forsvinder sprødheds- og knaseeffekten inden for meget kort tid, fordi fugten nedbryder den glasagtige struktur i cerealierne. Når det kommer til opbevaring af knasende bagværk, så er det også fugten, der er fjenden. I den inderste del af bagværket er der ofte stadig en del fugt, som løbende diffunderer udad. Og når det sker i en lufttæt beholder, risikerer det at ødelægge bagværkets knasende ydre. Af samme grund er noget af det mest sprøde en helt almindelig kartoffelchip, fordi alt vandet i kartoflen er kogt væk i olie, så der næsten kun er den rene stivelse tilbage.”
ALLE ELSKER KNAS
I artiklen om neurogastronomi i forrige magasin fremhæves det, at både sprøde og knasende egenskaber er centrale i forhold til vores nydelse af mad. Uanset om det drejer sig om frugt og grønt eller om brød og kager, forbinder vi oftest det sprøde og knasende med friskhed. Så måske er det dér, vi skal finde forklaringen på knasets popularitet. Spørger man neurogastronomien, er friske fødevarer netop attraktive, fordi de er ensbetydende med overlevelse. Og så skader det heller ikke, at smags- og følesansen stimuleres noget så lystigt, når vi spiser dem.
Hvis vi så vender tilbage til den indledende creme brulé, er der måske en yderligere årsag til, at den står på så mange menukort. Karamellåget er nemlig både sprødt, når vi først bryder hul på det, og opleves siden som knasende, når vi tygger de mindre bidder med kindtænderne. Hvad mere kan man ønske sig?
Knas til den store guldmedalje
Når det kommer til parforhold, er det noget man helst vil undgå, men i forbindelse med det søde køkken, er “knas” overvejende positivt ladet. Men hvad er egentlig den videnskabelige definition på knas? Og hvordan adskiller det sig fra noget sprødt?
Af Heidi Frank Svømmekjær, foto af Line Falck
Hovedretten er spist, og nu står desserten endelig klar på bordet. Skeen løftes, og med et resolut dunk brydes den glasagtige karamel i stykker og enkelte skår dykker ned i cremen. Den første mundfuld er lige i øjet med kombinationen af flødens fedme, den milde sødme – og det skarpe knas fra den let bitre karamel. Vi har før skrevet om en af de neurogastronomiske forklaringer på creme bruléens fascinationskraft (tip: Det er fløden der fænger), men denne gang vil vi fokusere mere på de sensoriske aspekter. Vi vil nemlig gerne blive lidt klogere på knasets væsen, dets popularitet og dets værste fjender.
LIDT OM KNAS OG KNAS ALENE
Først er det vigtigt at få afklaret, hvilke parametre vi har med at gøre, når vi taler om knas. Det kan Wender Bredie, som er professor i sensorik på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, heldigvis hjælpe os med. Han forklarer om knasets sensoriske egenskaber: “Det hænger sammen med teksturoplevelser. Det vil sige, at det man bider på, skal skabe en modstand og falde fra hinanden i munden, mens man tygger – især når man tygger med kindtænderne. Idet materialet falder fra hinanden, opstår et lydaspekt, et “knas”. Så der er altså både tale om en bearbejdelse af hårdhed i munden og sansningen af en høj lavfrekvent lyd.”
Det er næppe hver dag, man som almindelig bageglad person tænker nærmere over disse ting. Og alligevel vækker de videnskabelige perspektiver genklang. Selvfølgelig er knas ikke bare en mundfølelse, det skal også tale til ørerne! Når du næste gang sætter tænderne i nogle biscotti, så prøv at lægge mærke til, hvordan oplevelsen ofte kulminerer med det første høje knæk, når småkagen endelig bukker under for tandtrykket. Bredie uddyber: “Knas opleves i mundhulen, via følesansen og transmitteres igennem tænder og kæbe til høresansen. Den taktile del registreres af receptorer i munden, der mærker tryk, mens den lydlige del enten transporteres ud af munden og via atmosfæren til øret eller via vores knoglesystem til det indre øre. Oftest er det lyden af knas, der bevæger sig via kæben, mens lyden af noget sprødt transporteres via atmosfæren til ørene.” Hermed berører Bredie et centralt og vidunderligt nørdet punkt i forståelsen af knasets væsen. Inden for sensorikken skelner man nemlig mellem det knasende og det sprøde (“crunchy” og “crispy”), men selvom man er rimeligt enige om, at begge teksturer findes, er det straks sværere at finde en entydig definition af dem.
KNAS VS. SPRØDHED
En forskningsartikel udgivet i International Journal of Food Properties introducerer forskellige studier af sprøde og knasende konsistenser. I den forbindelse påpeger forfatterne, at definitionerne af de to ofte er overlappende, omskiftelige og modsætningsfyldte. Til slut kommer de frem til en forsøgsvis distinktion. Det interessante ved den er både forskellen mellem den måde, de to typer brud sker i fødevaren og hvilken del af bidetøjet, vi går til det med. “Det sprøde” er åbenbart noget, vi ofte bider i med fortænderne, og som bryder hurtigt med en høj, højfrekvent lyd. “Det knasende” derimod er ofte noget, vi tager de lidt stærkere kindtænder i brug til, tygger flere gange, og som giver en høj lavfrekvent lyd. Altså ligger det meget i forlængelse af Bredies definition.
Den slags indsigter er fascinerende i sig selv, men kan måske virke svære at omsætte i køkkenet. Til gengæld bidrager de til vores almene bevidstgørelse som gastronomiske eventyrere. For hvorfor var knaset i den hjemmelavede granola skuffende? Kan det være, fordi lyden var mindre skarp og høj end ventet? Og hvad endnu værre er, kan det skyldes, at den ikke var opbevaret rigtigt?
KNASETS VÆRSTE FJENDER
Spørger man Wender Bredie, hvad der er knasets værste fjender, svarer han resolut: “Vand, fugt, spyt! Tænk på, når vi hælder mælk over morgenmaden, så forsvinder sprødheds- og knaseeffekten inden for meget kort tid, fordi fugten nedbryder den glasagtige struktur i cerealierne. Når det kommer til opbevaring af knasende bagværk, så er det også fugten, der er fjenden. I den inderste del af bagværket er der ofte stadig en del fugt, som løbende diffunderer udad. Og når det sker i en lufttæt beholder, risikerer det at ødelægge bagværkets knasende ydre. Af samme grund er noget af det mest sprøde en helt almindelig kartoffelchip, fordi alt vandet i kartoflen er kogt væk i olie, så der næsten kun er den rene stivelse tilbage.”
ALLE ELSKER KNAS
I artiklen om neurogastronomi i forrige magasin fremhæves det, at både sprøde og knasende egenskaber er centrale i forhold til vores nydelse af mad. Uanset om det drejer sig om frugt og grønt eller om brød og kager, forbinder vi oftest det sprøde og knasende med friskhed. Så måske er det dér, vi skal finde forklaringen på knasets popularitet. Spørger man neurogastronomien, er friske fødevarer netop attraktive, fordi de er ensbetydende med overlevelse. Og så skader det heller ikke, at smags- og følesansen stimuleres noget så lystigt, når vi spiser dem.
Hvis vi så vender tilbage til den indledende creme brulé, er der måske en yderligere årsag til, at den står på så mange menukort. Karamellåget er nemlig både sprødt, når vi først bryder hul på det, og opleves siden som knasende, når vi tygger de mindre bidder med kindtænderne. Hvad mere kan man ønske sig?
Mere fra samme magasin:
Læs flere lignende artikler
Velkommen til Lækkerier #32
Brunsviger, Sarah Bernhard, Medaljer og listen er lang. Vi har udvalgt 23 af vores favoritter fra bagerens hylder. Nogle er nye og nogle er gamle, men alle er de danske klassikere.
Mød redaktionen #31
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevarevidenskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Søren Scheel
Er dessertchef på Kødbyens Fiskebar og tidligere dessertkok på Søllerød Kro. I kan sikkert genkende ham fra Lækkerier Prisen 2023, hvor han var en af deltagerne.
Velkommen til Lækkerier #31
Har du nogensinde tænkt over hvor vilde opfindelser både køleskab og fryser er? Sikkert ikke, for du er nok – ligesom mig – vokset op i et hjem hvor begge dele har været en selvfølge. Vi har altid haft frosne ærter og regnbueis lige ved hånden. Men sådan er det ikke alle steder i verden, og sådan har det slet heller ikke altid været her. Is – i blokke eller i fryserform – har givet os evnen til at bevare eller konservere mad og har på den måde revolutioneret vores spisevaner og vores evne til at brødføde befolkninger.
Mød redaktionen #30
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevare- videnskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Mike Adelsten
Mike er uddannet kok og konditor og har blandt andet arbejdet på Søllerød Kro og WinterSpring. Han er i dag en del af udviklingsteamet på restaurant Alchemist.
Velkommen til Lækkerier #30
Takket være vores energihungrende stenalderhjerner, dygtig markedsføring gennem årtier og en berømt hyggekultur er vi danskere den mest slikspisende nation i verden.
Bogklubben #27
Kogebøger har i alt for mange år været kilden til mit mad-had. Med kogebøger kom fiasko, ingen kunne ramme den succes, som billederne i sådanne bøger kunne udstråle. Men i dag – nu hvor jeg har lært at lave de mest basale retter og nyder at lære nye, læser jeg kogebøger til aftenkaffen. De inspirerer mig, gør mig sulten, og så elsker jeg at spise med øjnene.
Mød redaktionen #27
Siden sidst har Mia besøgt et vildt kogebogsmuseum og madbibliotek i Grythyttan i Sverige og nydt godt af FIKA – med sødt svensk bagværk og godis. Mika har arrangeret Lækkeriers Læserudfordring og var igen, igen imponeret over hvor dygtige, kreative og engagerede vores læsere! Mika og Maja har også fejret udgivelsen af Majas fuldstændigt fabelagtige nye bog Macaron på en festlig cykeltur med 100 balstyriske balloner.
Maja har også fejret bogudgivelsen i sit nye, smukke studio i Sluseholmen, hvor hun forkælede mange af jer med labre macarons fra bogen. Hun har også haft den kæmpe fornøjelse af at være dommer til Lækkeriers Læserudfordring og var helt høj efter at have bedømt alle jeres dejlige kager. De smagte så godt, at hun kørte runde to efter kameraerne var slukket. Og hun glæder sig allerede til næste år!
Elisabeth Madsen
Elisabeth er kok og huserer om sommeren som dessertkok på Svinkløv Badehotel. Denne vinter er hun commis til Brian Mark Hansen, når de sammen stiller op ved Bocuse d’Or (VM for kokke, red.) Til dette nummer af Lækkerier har hun udviklet desserter, både en til jul og en til nytår.
Sisse Sejr
Sisse er journalist og podcaster, nyslået kogebogs- forfatter og kæmpe fan af Bagedysten. Sisse deler sine bedste anbefalinger til bagebøger.
Bogklubben #29
Jeg er typen, der sætter gule postit-notes i mine kogebøger, ved alle de retter, jeg godt vil prøve. Det er typisk det første, jeg gør, når jeg får en ny bog hjem. Bladrer den igennem og indsætter noter dér, hvor noget særligt vækker min sult og min nysgerrighed. Jeg er også typen, der køber en del engelske kogebøger, oftest er det fordi jeg følger mine madhelte på sociale medier og i diverse nyhedsbreve, og så er der nogen af dem, der dér skriver ud, hvad de har på vej. Så forudbestiller eller køber jeg på Amazon. Eller går ned i Kunst & Køkkentøj. Danske kogebøger køber jeg også indimellem, men kun indimellem, for jeg er så heldig, at have mange bekendte, der er kogebogsforfattere eller arbejder på forlag, så jeg får en del hårde gaver!
Mød redaktionen #29
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevarevidenskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Trine Hahnemann
Er kok, virksomhedsejer, aktivist og forkæmper for både gode råvarer og bedre arbejdsvilkår i restaurationsbranchen. Hun er forfatter til en lang række kogebøger som er udgivet verden over, heriblandt hendes bedstsælgende bagebøger om skandinavisk bagning som for alvor har slået hen- des navn fast i Storbritannien og USA.
Velkommen til Lækkerier #29
Der findes næppe en mere dansk råvare til det søde køkken end fløde. Vi har med ærefrygt kastet os over denne nationalspise og udforsket dens forskellige fortræffeligheder. For fløde er naturligvis mere end noget man hælder over røde jordbær og andet end flødeskummet på toppen af lagkagen. Vi forsøger at komme hele vejen rundt om fløden og hvad den kan, også i det skjulte.
bogklubben #08
DJ, kageentusiast og kvinden bag Aarstidernes bagebog ‘Pixi bager grønne kager’, tipper om sine tre favoritbagebøger.
Jeg har altid brugt kogebøger, så længe jeg kan huske. Da jeg var lille havde min mor én kogebog, og jeg elskede at gå hjem efter skole og bage en af de to sandkager der var i den. Den hed ‘God Mad Let at Lave’, og den havde ingen billeder så vidt jeg husker. Siden da har jeg altid købt kogebøger, især når jeg rejser. Jeg har bl.a. en lille kogebog, jeg fik af en veninde fra et madkursus, hun var på i Thailand. Dét er fantastisk, det er nemlig opskrifter, du ikke kan finde online.
Jeg bruger meget nettet og Instagram til at finde nye opskrifter, men det er også sjældent man kan finde opskriften der igen. Så lige hvad opskrifter angår, er jeg mest fan af printet materiale. Fx til jul, når julekassen kommer frem, så har jeg tre gamle magasiner liggende med de trøfler og den konfekt, der laves hvert eneste år. Fantastisk.
Christels egen udgivelse:
OM PIXI BAGER GRØNNE KAGER, People´s Press. Christel Pixi og Søren Ejlersens univers af kager, som alle kan bage, udgivet i bogformat i efteråret 2017. Grønsager, frugter og bær, nødder, chokolade, mel, smør og sukker er omdrejningspunktet. Og fondant, farvestoffer og kunstigheder er udeladt. Det er ikke helse-kager – bare kager bagt af gode, naturlige råvarer.
Mød redaktionen #08
Siden sidst har Maja udgivet en dødsmuk nytårsebog, lokket familien med på en impulsiv rejse til Bali (det var ikke så vanskeligt…), nærstuderet og nørdet gourmetrestauranter i Ubud – og allerede booket bord på to af dem #kæmpesommerfugleimaven. Mika har simpelthen ikke lavet andet end at arbejde og så lige holde en dejlig lang juleferie med masser af hyggetid og tid til test af nye opskrifter. Mia har redigeret en lærebog i fødevarer, smagt sig igennem et utal af Jacob & Jakob-is med stort velbehag (flere den slags fotoshoots, tak!) og har shoppet gode køkkengadgets på udsalg.
Velkommen til Lækkerier #32
Brunsviger, Sarah Bernhard, Medaljer og listen er lang. Vi har udvalgt 23 af vores favoritter fra bagerens hylder. Nogle er nye og nogle er gamle, men alle er de danske klassikere.
Mød redaktionen #31
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevarevidenskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Søren Scheel
Er dessertchef på Kødbyens Fiskebar og tidligere dessertkok på Søllerød Kro. I kan sikkert genkende ham fra Lækkerier Prisen 2023, hvor han var en af deltagerne.
Velkommen til Lækkerier #31
Har du nogensinde tænkt over hvor vilde opfindelser både køleskab og fryser er? Sikkert ikke, for du er nok – ligesom mig – vokset op i et hjem hvor begge dele har været en selvfølge. Vi har altid haft frosne ærter og regnbueis lige ved hånden. Men sådan er det ikke alle steder i verden, og sådan har det slet heller ikke altid været her. Is – i blokke eller i fryserform – har givet os evnen til at bevare eller konservere mad og har på den måde revolutioneret vores spisevaner og vores evne til at brødføde befolkninger.
Mød redaktionen #30
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevare- videnskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Mike Adelsten
Mike er uddannet kok og konditor og har blandt andet arbejdet på Søllerød Kro og WinterSpring. Han er i dag en del af udviklingsteamet på restaurant Alchemist.
Velkommen til Lækkerier #30
Takket være vores energihungrende stenalderhjerner, dygtig markedsføring gennem årtier og en berømt hyggekultur er vi danskere den mest slikspisende nation i verden.
Bogklubben #27
Kogebøger har i alt for mange år været kilden til mit mad-had. Med kogebøger kom fiasko, ingen kunne ramme den succes, som billederne i sådanne bøger kunne udstråle. Men i dag – nu hvor jeg har lært at lave de mest basale retter og nyder at lære nye, læser jeg kogebøger til aftenkaffen. De inspirerer mig, gør mig sulten, og så elsker jeg at spise med øjnene.
Mød redaktionen #27
Siden sidst har Mia besøgt et vildt kogebogsmuseum og madbibliotek i Grythyttan i Sverige og nydt godt af FIKA – med sødt svensk bagværk og godis. Mika har arrangeret Lækkeriers Læserudfordring og var igen, igen imponeret over hvor dygtige, kreative og engagerede vores læsere! Mika og Maja har også fejret udgivelsen af Majas fuldstændigt fabelagtige nye bog Macaron på en festlig cykeltur med 100 balstyriske balloner.
Maja har også fejret bogudgivelsen i sit nye, smukke studio i Sluseholmen, hvor hun forkælede mange af jer med labre macarons fra bogen. Hun har også haft den kæmpe fornøjelse af at være dommer til Lækkeriers Læserudfordring og var helt høj efter at have bedømt alle jeres dejlige kager. De smagte så godt, at hun kørte runde to efter kameraerne var slukket. Og hun glæder sig allerede til næste år!
Elisabeth Madsen
Elisabeth er kok og huserer om sommeren som dessertkok på Svinkløv Badehotel. Denne vinter er hun commis til Brian Mark Hansen, når de sammen stiller op ved Bocuse d’Or (VM for kokke, red.) Til dette nummer af Lækkerier har hun udviklet desserter, både en til jul og en til nytår.
Sisse Sejr
Sisse er journalist og podcaster, nyslået kogebogs- forfatter og kæmpe fan af Bagedysten. Sisse deler sine bedste anbefalinger til bagebøger.
Bogklubben #29
Jeg er typen, der sætter gule postit-notes i mine kogebøger, ved alle de retter, jeg godt vil prøve. Det er typisk det første, jeg gør, når jeg får en ny bog hjem. Bladrer den igennem og indsætter noter dér, hvor noget særligt vækker min sult og min nysgerrighed. Jeg er også typen, der køber en del engelske kogebøger, oftest er det fordi jeg følger mine madhelte på sociale medier og i diverse nyhedsbreve, og så er der nogen af dem, der dér skriver ud, hvad de har på vej. Så forudbestiller eller køber jeg på Amazon. Eller går ned i Kunst & Køkkentøj. Danske kogebøger køber jeg også indimellem, men kun indimellem, for jeg er så heldig, at have mange bekendte, der er kogebogsforfattere eller arbejder på forlag, så jeg får en del hårde gaver!
Mød redaktionen #29
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevarevidenskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Trine Hahnemann
Er kok, virksomhedsejer, aktivist og forkæmper for både gode råvarer og bedre arbejdsvilkår i restaurationsbranchen. Hun er forfatter til en lang række kogebøger som er udgivet verden over, heriblandt hendes bedstsælgende bagebøger om skandinavisk bagning som for alvor har slået hen- des navn fast i Storbritannien og USA.
Velkommen til Lækkerier #29
Der findes næppe en mere dansk råvare til det søde køkken end fløde. Vi har med ærefrygt kastet os over denne nationalspise og udforsket dens forskellige fortræffeligheder. For fløde er naturligvis mere end noget man hælder over røde jordbær og andet end flødeskummet på toppen af lagkagen. Vi forsøger at komme hele vejen rundt om fløden og hvad den kan, også i det skjulte.
bogklubben #08
DJ, kageentusiast og kvinden bag Aarstidernes bagebog ‘Pixi bager grønne kager’, tipper om sine tre favoritbagebøger.
Jeg har altid brugt kogebøger, så længe jeg kan huske. Da jeg var lille havde min mor én kogebog, og jeg elskede at gå hjem efter skole og bage en af de to sandkager der var i den. Den hed ‘God Mad Let at Lave’, og den havde ingen billeder så vidt jeg husker. Siden da har jeg altid købt kogebøger, især når jeg rejser. Jeg har bl.a. en lille kogebog, jeg fik af en veninde fra et madkursus, hun var på i Thailand. Dét er fantastisk, det er nemlig opskrifter, du ikke kan finde online.
Jeg bruger meget nettet og Instagram til at finde nye opskrifter, men det er også sjældent man kan finde opskriften der igen. Så lige hvad opskrifter angår, er jeg mest fan af printet materiale. Fx til jul, når julekassen kommer frem, så har jeg tre gamle magasiner liggende med de trøfler og den konfekt, der laves hvert eneste år. Fantastisk.
Christels egen udgivelse:
OM PIXI BAGER GRØNNE KAGER, People´s Press. Christel Pixi og Søren Ejlersens univers af kager, som alle kan bage, udgivet i bogformat i efteråret 2017. Grønsager, frugter og bær, nødder, chokolade, mel, smør og sukker er omdrejningspunktet. Og fondant, farvestoffer og kunstigheder er udeladt. Det er ikke helse-kager – bare kager bagt af gode, naturlige råvarer.
Mød redaktionen #08
Siden sidst har Maja udgivet en dødsmuk nytårsebog, lokket familien med på en impulsiv rejse til Bali (det var ikke så vanskeligt…), nærstuderet og nørdet gourmetrestauranter i Ubud – og allerede booket bord på to af dem #kæmpesommerfugleimaven. Mika har simpelthen ikke lavet andet end at arbejde og så lige holde en dejlig lang juleferie med masser af hyggetid og tid til test af nye opskrifter. Mia har redigeret en lærebog i fødevarer, smagt sig igennem et utal af Jacob & Jakob-is med stort velbehag (flere den slags fotoshoots, tak!) og har shoppet gode køkkengadgets på udsalg.