Kager
![magasin32-Lækkerier32_15364 magasin32-Lækkerier32_15364](https://xn--lkkerier-j0a.com/wp-content/uploads/bb-plugin/cache/magasin32-Laekkerier32_15364-724x1024-portrait-d592bc4664ac3ff85eca11cfabdcdd98-.jpg)
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
![magasin32-Lækkerier32_15045 magasin32-Lækkerier32_15045](https://xn--lkkerier-j0a.com/wp-content/uploads/bb-plugin/cache/magasin32-Laekkerier32_15045-724x1024-portrait-d209de99b66fe734ddb6268e12368dab-.jpg)
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
![magasin32-Lækkerier32_15123 Ottekantet tallerken og små lyserøde glas underkopper fra La Table d'Eglantine.](https://xn--lkkerier-j0a.com/wp-content/uploads/bb-plugin/cache/magasin32-Laekkerier32_15123-683x1024-portrait-3bc8fc6b8fc2fdb8223fe21aef18692e-.jpg)
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
![magasin32-Lækkerier32_14774 Tallerkener fra HAY. Kagegaffel og kagespade fra Kay Bojesen Grand Prix. Glas fra Alessi.](https://xn--lkkerier-j0a.com/wp-content/uploads/bb-plugin/cache/magasin32-Laekkerier32_14774-683x1024-square-043ba09c5a355d231925e0b1c97a0e20-.jpg)
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
![magasin32-Lækkerier32_14963 Serveringsfad og lysestager fra La Table d'Eglantine. Serverviet fra HAY. Vand fra Bornholms kildevand.](https://xn--lkkerier-j0a.com/wp-content/uploads/bb-plugin/cache/magasin32-Laekkerier32_14963-724x1024-square-f5ca875dbdcb237429fbf8c32045fd36-.jpg)
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
![magasin32-Lækkerier32_15112 magasin32-Lækkerier32_15112](https://xn--lkkerier-j0a.com/wp-content/uploads/bb-plugin/cache/magasin32-Laekkerier32_15112-landscape-76a99a93c7a4af0cd99955e5874a8f78-.jpg)
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
![magasin32-Lækkerier32_14834 magasin32-Lækkerier32_14834](https://xn--lkkerier-j0a.com/wp-content/uploads/bb-plugin/cache/magasin32-Laekkerier32_14834-683x1024-portrait-f4fcbc81f09b70a59f45b412621ca671-.jpg)
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
![magasin32-Lækkerier32_15206 Kagestand og lille tallerken med blå kant fra La Table d'Eglantine. Servietter fra HAY. Kagespade fra Kaj Boysen Grand Prix. Grønne glas fra Stilleben.](https://xn--lkkerier-j0a.com/wp-content/uploads/bb-plugin/cache/magasin32-Laekkerier32_15206-683x1024-portrait-6d85713e6ab1f495f8fe9dc43a89fd14-.jpg)
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
![magasin32-Lækkerier32_15336 magasin32-Lækkerier32_15336](https://xn--lkkerier-j0a.com/wp-content/uploads/bb-plugin/cache/magasin32-Laekkerier32_15336-724x1024-portrait-400d415b022d626ab4748ce05ff962b4-.jpg)
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
![magasin32-Lækkerier32_14430 Kagestand og vase fra La Table d'Eglantine.
Tallerkener fra Duralex. Kagegafler fra Kay Bojesen Grand Prix.](https://xn--lkkerier-j0a.com/wp-content/uploads/bb-plugin/cache/magasin32-Laekkerier32_14430-724x1024-portrait-d211390f6f821ea7a5a918f92335ea89-.jpg)
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
![magasin32-Lækkerier32_14800 magasin32-Lækkerier32_14800](https://xn--lkkerier-j0a.com/wp-content/uploads/bb-plugin/cache/magasin32-Laekkerier32_14800-1-683x1024-portrait-8b8f2db553d03ab971a2c7b928f36f2a-.jpg)
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
![magasin32-Lækkerier32_14799 magasin32-Lækkerier32_14799](https://xn--lkkerier-j0a.com/wp-content/uploads/bb-plugin/cache/magasin32-Laekkerier32_14799-683x1024-portrait-9cc53ec2159583fce05ac51c605fb11a-.jpg)
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
![magasin32-Lækkerier32_14462 Hvide tallerkener fra HAY. Kagestand fra Bagebixen.dk.](https://xn--lkkerier-j0a.com/wp-content/uploads/bb-plugin/cache/magasin32-Laekkerier32_14462-724x1024-portrait-36a4b6bb88eceafaf0c5363e07300c33-.jpg)
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
![magasin32-Lækkerier32_15008 Kagestand fra Bagebixen.dk. Grønne kopper fra La Table d'Eglantine.](https://xn--lkkerier-j0a.com/wp-content/uploads/bb-plugin/cache/magasin32-Laekkerier32_15008-724x1024-portrait-887b7d32655d67241aa2551fe96bf86c-.jpg)
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.
![magasin32-Lækkerier32_14620 magasin32-Lækkerier32_14620](https://xn--lkkerier-j0a.com/wp-content/uploads/bb-plugin/cache/magasin32-Laekkerier32_14620-683x1024-portrait-ce5addcdff7cea59043e0b575617949b-.jpg)
Roulade af Thomas Schelde
Thomas Scheldes roulade er lidt ud over det sædvanlige med fyld af cremeux med citronverbena og solbærgelé, bunde med græskarkerner og pakket flot ind i brændt marengs.
![magasin32-Lækkerier32_15030 Lyserød tallerken fra La Table d'Eglantine. Lyserøde glas fra Stilleben.](https://xn--lkkerier-j0a.com/wp-content/uploads/bb-plugin/cache/magasin32-Laekkerier32_15030-724x1024-portrait-5497ce111766133fb8e105ccba33995d-.jpg)
Fragilité af Freja Krarup
Freja Krarups fragilité har fået selskab af en kaffekaramel og en hat af franske makroner. De er udformet som et rundt tårn, men det er muligt blot at skære kagerne ud i firkanter, det er nemmere.
![magasin32-Lækkerier32_14938 Lyserød tallerken fra MK Studio. Kniv fra La Table d'Eglantine. Tallerkener fra Duralex. Kagegafler fra Kay Bojesen Grand Prix.](https://xn--lkkerier-j0a.com/wp-content/uploads/bb-plugin/cache/magasin32-Laekkerier32_14938-724x1024-portrait-2e79f6bf512a5edd9a17dcec96b8fc43-.jpg)
Brunsviger af Thomas Schelde
Vi vil slet ikke komme ind på diskussionen om hvor brunsvigeren oprinder fra og endnu mindre om der skal flødeskum på eller ej. Det eneste vi vil tale om er hvor fuldstændig fremragende en brunsviger det er, Thomas Schelde har bagt til os her. En af hemmelighederne er at remoncen blandes op med lidt kagecreme og det kan lyde besværligt, men stol på os, når vi siger at det er alt besværet værd.
![magasin14-Snickerskage_Lækkerier14_51934 magasin14-Snickerskage_Lækkerier14_51934](https://xn--lkkerier-j0a.com/wp-content/uploads/bb-plugin/cache/magasin14-Snickerskage_Laekkerier14_51934-724x1024-portrait-3fec30c480f20ec601680d13f1d3d404-.jpg)
Pistacie-krymmel
Glaze, frosting, fondant, marcipan, glasur er alt sammen skønt at pakke kager ind i. Nogle skønnere end andre, men de tjener hver i sær et formål. Men fælles for dem er, at de er søde.
![magasin19-Lækkerier19_71162 magasin19-Lækkerier19_71162](https://xn--lkkerier-j0a.com/wp-content/uploads/bb-plugin/cache/magasin19-Laekkerier19_71162-724x1024-portrait-fc9a08d07d1aa48a97db9231e59c62fe-.jpg)
Yuzu-tærter
En gang smagte jeg en citrontærte på det berømte Tartine Bakery i San Fransisco, og til min store forbløffelse var tærten toppet med flødeskum i stedet for marengs. Wow, det var et trick, jeg kunne bruge til noget. Den fede flødesmag er så god op mod den syrlige creme, og tærten bliver ikke oversød. Jeg elsker citrustærter og kombinationen af sprød mørdej, syrlig creme og sød marengs er klassisk. Men for mig er marengstoppen nogle gange for sød, ligegyldigt hvor syrlig cremen er.
![magasin19-Lækkerier19_70782 magasin19-Lækkerier19_70782](https://xn--lkkerier-j0a.com/wp-content/uploads/bb-plugin/cache/magasin19-Laekkerier19_70782-683x1024-portrait-dc99fc9c592374a5bf6b8977325c141f-.jpg)
Mikas mandarin-måne
Denne citruskage er min all time klassiske go to-kage. Jeg bager den året rundt og alle kan lide den. Den er inspireret af en citron-tekage fra den evigt inspirerende Liz Prueitt, som udgør den kagebagende del af Tartine Bakery, som ellers er mest kendt for sit surdejsbrød. Hendes version er med citron og appelsin, og det er et tip, som jeg gerne vil give videre til jer og alle jeres citronkager og -måner: når du blander citron og appelsin, så får du en rundere smag af citron, som stadig smager af citron.