Jagten på verdens bedste cookie
Tekst og opskrift af Mia Irene Kristensen, Mika Wulff og Maja Vase. Foto af Chris Tonnesen.
“Chocolate chip cookie” er en amerikansk klassiker, som resten af verden har taget til sig med åbne arme, og den har vundet en fast plads i både supermarkedernes, professionelle og hjemmebagernes sortiment. Den har få ingredienser og alligevel er kombinationsmuligheder og metoder nærmest uendelige. Google tilbyder mange millioner forslag til opskriften, hvoraf de fleste lover at være verdens bedste. Derfor har vi på Lækkerier-redaktionen kastet os ind i jagten på verdens bedste cookie og forsøger nedenfor at kortlægge vores efterforskning.
Findes opskriften på verdens bedste cookies overhovedet?
”Det er let,” tænker du måske, ”den skal bare være sprød i kanten, blød i midten og med lækre chokoladestykker”. Men hvordan bliver den det, og er det alligevel helt så simpelt? Smag og behag er jo forskellig, så vores strategi bliver hurtigt korrigeret til at teste og beskrive hvad de forskellige komponenter i en god cookie bidrager med, så du derudfra kan vælge den opskrift og kombination, som passer til din smag.
For den ér nem at lave, så snart du har den helt rigtige opskrift.
Den store test – sådan gjorde vi
Vi lægger ud med en sammenligning af nogle af de mest populære cookieopskrifter, som internettet kan tilbyde. Vi sammenligner omkring 20 forskellige opskrifter, for at få en fornemmelse af, hvad de har til fælles, og hvor der er forskel.
Vi finder ud af, at cookies generelt er kendetegnet ved en simpel blanding af sukker, smør, mel, æg, hævemiddel, salt og chokolade. Enkelte opskrifter skejer dog ud ved at bruge havregryn, rugmel, ekstra æggeblommer, vanilje og sågar isterninger. Herfra udvikler vi vores egen grundopskrift, som bliver baseret på et gennemsnit fra de opskrifter vi har researchet. Den bager vi igen og igen, alt imens vi hver gang ændrer én ingrediens eller ét trin i fremgangsmåden. Og til sidst bager vi dem alle i ovnen ved samme temperatur og bagetid.
SUKKER – GIVER SMAG OG KONSISTENS
Sukker påvirker både smag og konsistens. Langt de fleste cookieopskrifter anvender en blanding af brun farin og hvidt sukker. Farin har en smule indflydelse på konsistensen, men endnu mere indflydelse på smag og udseende. Farin giver naturligt en mere gylden farve og karamelagtig, fyldig smag. Farin er også nødvendigt, hvis du bruger natron som hævemiddel, ellers aktiveres det ikke ordentligt under bagningen. Enkelte opskrifter foreskriver rørsukker, lys muscovado- eller sågar mørk muscovadosukker.
Vi tester fire forskellige sukker-kombinationer: ren hvidt sukker, 50/50 brun farin og sukker, ren lys muscovado og ren mørk muscovadosukker.
Konklusion:
Kombinationen af brun farin og sukker er vores favorit, det giver den rigtige karamelliserede cookiesmag og en flot farve. Hvidt sukker gør cookiesene blege og med mindre smag, mens muscovado dominerer smagen for meget.
SMØR – SKAL DET PISKES ELLER SMELTES?
Fedtstof er nødvendigt for både konsistens, udseende og smag – og alle de opskrifter, vi tester, er med rigtig smør. Smør er lig med smag; det gælder også i dine cookies. Vi foretrækker saltet smør i vores cookie, men vil du have fuld kontrol over saltniveauet, så skal du bruge usaltet smør og tilsætte ekstra salt i dejen. Brug ikke Kærgår- den og andre blandingsprodukter. De er tilsat planteolie og ekstra vand og kan derfor ikke sammenlignes med smør. Mængden af smør har betydning for, hvor meget dine cookies flyder ud, og hvor bløde og “kageagtige” de bliver.
Vi tester tre forskellige smør-metoder. De fleste opskrifter vil have os til at piske smør og sukker luftigt. Det er primært for at få opløst lidt af sukkeret, men også for at piske lidt luft ind i blandingen. Vi tester også en metode hvor smørret smeltes, og det smeltede smør blot røres med sukkeret, som delvist smelter og tilsidst en metode hvor blødt smør blot røres sammen med sukkeret – en cookie uden tilsat luft, om man så må sige.
Konklusion:
Pisket smør og sukker giver et fint resultat, men metoden med smeltet smør ender som hele redaktionens favorit. Dels er det både nemmere at smelte smør end at piske det med sukker i evigheder
og dels giver det faktisk en bedre smag i cookien, og en lige så luftig konsistens takket være hævemidlet. Metoden med rørt blødt smør giver desværre en cookie med en spøjs bismag af mel, så den metode vil vi ikke anbefale.
TIP: Ekstra smag i smørret?
Vi testede faktisk en fjerde metode, nemlig smeltet, brunet smør. Det brunede smør tilføjer en fantastisk nøddeagtig-karamelsmag, men den var nemmest at få øje på i den ubagte dej. I den bagte dej skulle vi have de helt fine smagsløg frem for at identificere smagen. Det giver lidt ekstra til smagen, men det kræver lidt meget ekstra arbejde, så det må være op til dig at vurdere om det er umagen værd. Du bruner smør ved at smelte det forsigtigt og fortsætte med at varme det, indtil det bliver gyldent og dufter nøddeagtigt af karamel. OBS: Det er nødvendigt at tilsætte 15ml (1tsk) vand til opskriften, hvis du bruner smørret, da en del af væsken fordamper i processen. Det er i øvrigt ved denne metode at nogle bruger isterninger, som både hjælper med at køle smørret og tilsætte det ekstra fugt vi mangler, men helt ærligt – hvem gider at afmåle sine isterninger i ml?
ÆG – DEN EVIGT MAGISKE INGREDIENS
Ingredienserne i dine cookies skal bindes sammen og det kræver vand og protein fra æg. Generelt er alle opskrifterne enige i at der skal æg i en cookie. Er der for meget æg i dine cookies bliver de kageagtige og lette, men er der for lidt æg, bliver de hårde, seje eller smuldrende.
De fleste opskrifter benytter hele æg, mens enkelte cookie-afficionados anbefaler kombinationen af hele æg og æggeblommer. Derfor tester vi selvfølgelig begge dele.
Vi tester også to metoder, nemlig rørte og piskede æg. I de fleste op- skrifter (især dem hvor smør og sukker piskes) tilsættes æggene efter at smør og sukker er pisket, og de røres i uden at blive pisket luftige. Men, der er også eksempler hvor æg og sukker piskes til æggesnaps, som røres med smeltet smør.
Konklusion:
Æggeblommerne bidrager ikke med lige så meget vand, som æggehvider, og derfor bliver konsistensen med æggeblommer også anderledes, men ikke bedre. Og vi synes ærlig talt ikke, at det er besværet eller det potentielle madspild værd og konkluderer, at hele æg er fint nok til vores cookies. Versionen med de piskede æg og smeltet smør giver en mere “chewy” cookie og en mere karamelliseret smag i den bagte cookiedej, som også får en lidt sprødere og mere luftig overflade. Man genkender smagen af piskede æg fra fx sukkerbrødsbunde. Alt i alt giver det en mere “konfektet” eller “fudgy” konsistens og smag, end den uden piskede æg, og her er det virkelig smag og behag, der tæller. En enkelt af os foretrækker piskede æg.
MEL – ANONYM, MEN IKKE UVÆSENTLIG
Mel har også en effekt, og det handler primært om konsistens.
Vi bruger kagemel til vores kager og tærter og det gælder også til cookies. Men er du typen, som elsker lidt sejhed og tyggemodstand, så kan du vælge enten almindelige hvedemel med lidt højere proteinindhold eller sågar brødmel, såsom pizzamel. Alternativt kan du også arbejde mere med dejen. Jo mere gluten bliver aktiveret, desto mere bid får du i din cookie. Det er netop derfor de fleste opskrifter foreskriver, at du skal røre så lidt, som muligt i dejen, efter tilsætning af melet.
HÆVEMIDDEL – HVAD SKAL MAN VÆLGE?
Inde i din lækre bløde cookie er der små bobler af luft. Det lyder måske kedeligt, men det er nødvendigt, for at du ikke får en helt flad og hård kage ud af det. Noget af luften kommer fra piskningen af dejen, og resten kommer fra hævemiddel. De to klassiske hævemidler er bagepulver og natron. Bagepulver begynder at virke når det udsættes for fugtighed, dvs. når det blandes i dejen og når det efterfølgende varmes op, mens natron virker når det udsættes for syre og opvarmes. Det ”syrlige” i din cookie er brun farin og derfor er det vigtigt at du holder dig til et brunt sukker, eller tilsætter andre sure sager, hvis du hæver dine cookies med natron.
Vi tester både ren natron, halvt bagepulver og halvt natron og men tester også en version med ren bagepulver for en god ordens skyld.
Konklusion:
Bagepulveret giver en mere blød, høj og kageagtig cookie, mens tilføjelsen af natron giver en mere tæt krumme og en lille smag af natron – ikke den slemme smag af natron der, ikke er aktiveret med syre, men den gode af bagt natron, som smager helt rigtigt. Vi konkluderer at natron som hævemiddel fungerer bedst. Husk dog at det skal bruge syre for at virke, og det går an så længe der er brun farin eller muscovado sukker i dejen.
TIP
Har du ikke natron på lager, kan du stadig bage cookies. Tilsæt det dobbelte af mængden af natron i bagepulver. Dvs. siger opskriften 1 tsk. natron, så bruger du 2 tsk. bagepulver.
SMAGSFORSTÆRKERE – VANILJE OG SALT
Smagen fra din cookie opstår som en kombination af dine basisingredienser og selve bageprocessen, og derfor kan det godt betale sig at bruge gode råvarer. Men derudover kan du påvirke smagen yderligere ved at tilsætte smagsgivere til dejen. De klassiske er salt og vanilje. Salt giver modspil til den meget søde smag, mens vanilje giver en fyldigere, mere kompleks smag. Både salt og vanilje virker fremhævende på de aromaer, som allerede findes i de andre råvarer.
Konklusion:
Kort sagt, så er det vores holdning, at salt er uundværligt i en cookie, specielt hvis du bager dem med usaltet smør. Det giver den rette smagsbalance mellem fedt fra smørret, sødme fra sukkeret, salt og lidt bitterhed fra den mørke chokolade. Vi giver også gerne et ekstra lille drys flagesalt på toppen, for at få lidt knas fra de salte flager. Vanilje er altid lækkert, men det er ikke nødvendigt. For samtidig med at det binder de andre smage i kagen sammen, så tilføjer det også smagen af vanilje som ekstra element og vi er igen splittede på redaktionen i forhold til, om vi foretrækker med eller uden vanilje. Under alle omstændigheder er alle enige om at med de vaniljepriser vi har for tiden, så er den bedre brugt andre steder, hvor vaniljesmagen bedre kan få lov til at folde sig ud.
HVILETID – ER DET VENTETIDEN VÆRD?
Her er holdningerne delte i de opskrifter vi har researchet. Nogle foreskriver straks-bagning af den færdige dej, mens andre vil lade dejen hvile ved stuetemperatur og andre igen vil have dejen kølet eller frossen.
Hviletid giver melet mulighed for at suge væsken fra æg og smør til sig, så dejen bliver mere fast og nemmere at arbejde med. Samtidig opløses noget af sukkeret og smagen udvikler sig i løbet af hviletiden.
Konklusion:
Vi testede alle vores forsøgscookies med og uden hviletid for dejen, og det giver et bedre resultat når du har lidt tålmodighed og venter lidt med at bage dem. Selvom det er svært, så lad dejen få fred efter at den er rørt sammen og lad den hvile bare en halv time, det betaler sig. Til gengæld synes vi ikke, at smagen bliver hverken bedre eller dårligere af, at dejen hviler på køl eller på frost, men det er selvfølgelig begge glimrende metoder til at planlægge dine lækkerier og til at undgå madspild. Du skal dog være opmærksom på at bagetiden er lidt længere når du bager dejen direkte fra køl eller frost.
PAN BANGING – HVAD ER DET FOR NOGET?
Det lyder mere, som noget man kunne læse i en erotisk novelle end i en opskrift, men faktisk bruges termen ”pan banging” om den metode, hvor bagepladen bankes ned i køkkenbordet et par gange enten undervejs i afbagningen, eller lige når du tager de færdigbagte cookies ud af ovnen.
Konklusion:
Metoden slår lidt luft ud af kagen og giver en mere bølget og mindre ensartet overflade. Samtidig gør det, at dejen smelter lidt sammen med den flydende chokolade – og her er det igen smag og behag. Nogle vil helt sikkert foretrække den skarpere opdeling af sprød dej og smeltet chokolade som du får hvis du ikke pan-banger. Prøver du det, så vær forsigtig, så dine cookies ikke ender på gulvet, eller du brænder dig på bagepladen.
CHOKOLADE – ET KAPITEL FOR SIG SELV
Der er givetvis utallige muligheder for at teste chokoladevarianter, men vi har holdt det simpelt og testet to varianter, da det her mere end nogle andre steder i den grad er et spørgsmål om smag og behag.
Vi har testet basisopskriften med både Callebaut 70-30-38 som er en mørk chokolade med 70% kakao og med Callebaut 811, som er en mørk chokolade med 54,5% kakao.
Derudover tester vi også hele knapper og delvist hakkede chokoladeknapper, da størrelsen og formen på chokoladestykkerne også påvirker den endelige spiseoplevelse.
Konklusion:
Vi kan anbefale at bruge en kombination af hele chokoladeknapper og hakkede knapper, da det både giver et smukt udseende og en god spiseoplevelse. Vi foretrækker chokoladen med den laveste kakaoprocent, da den med 70% bliver et hak for bitter. Men vi vil lade det være op til jer at teste videre med jeres egne favoritchokolader
FANDT VI DEN SÅ, VERDENS BEDSTE COOKIE?
Ja og nej, mest nej. Vi konkluderede ret hurtigt i forløbet, at det ville være en umulig opgave, da smag og behag jo er subjektivt. Men – og det er alligevel et stort men – vi blev allesammen meget klogere,
dels havde vi en masse aha-oplevelser undervejs i testkøkkenet og dels fandt vi allesammen ud af hvad der var “vores egen personlige verdens bedste cookie”. Maja foretrækker smeltet smør, pisket æg og sukker, et ekstra drys flagesalt og et ekstra læs chokolade i forhold til basisopskriften. Mika foretrækker smeltet, brunet smør og uden vanilje men med lidt ekstra flagesalt og uden pan-banging (så hellere en lidt mere fugtholdig dej, så den naturligt flyder ud). Og Mia foretrækker smeltet, brunet smør, med panbanging og mørk mælkechokolade i rigelige mængder.
Her er vi blevet klogere på cookies.
Vi har læst og sammenlignet opskrifter fra: The Boy Who Bakes, Serious Eats, New York Times, Bon Appetit, Epicurious, Frederikke Wærens, Anne Au Chocolat, Valdemarsro, Karolines Køkken, Cathrine Brandt, Spis Bedre, Alt for Damerne, Christel Pixi og mange, mange flere.
Mere fra samme magasin:
Mere i samme serie: Jagten på Verdens Bedste Cookie
Læs flere lignende artikler
Jagten på verdens bedste hindbærsnitte
En ægte, ældgammel klassiker fra bagerens tørkagesektion. Den simple snitte, som kan være svær at få helt perfekt. Vi har sat os for at finde formlen for den perfekte hindbærsnitte.
Selvom hindbærsnitten snart har 300 år på bagen, er den evigt populær. Den sursøde, sprøde mørdejskage med det lækre lag af sødt hindbærfyld i midten ser ikke ud af meget, men overrasker på smag og konsistens. Det er en kage, hvor timing og præcision er vigtigere end man tror, da den skal have tid til at trække efter den er lavet, så lagene kan smelte sammen, men uden at snitten bliver fugtig og snasket.
Jagten på verdens bedste chokolademousse
En ægte fransk klassiker som er en favorit hos enhver chokoladeelsker – denne gang har vi begravet os i opskrifter på chokolade- mousse. For chokolademousse er en simpel dessert, men der findes uendelig mange holdninger og opskrifter på, hvordan den skal smage og fremstilles.
Opskrifterne og stilarterne inden for chokolademousse er mangfoldige – lige fra den mest simple med 2 ingredienser og op til de mere komplicerede, med op til 7 ingredienser og en kringlet proces. Det er svært at pege entydigt på én traditionel opskrift, men den typiske franske favorit har æg i en eller anden form, og dertil måske – eller måske ikke – flødeskum. Vi tester på kryds og tværs og kommer hele vejen rundt og mere til.
Lækkeriers bedste varm chokolade
Vinderopskriften er relativt enkel, men med mulighed for variationer, da den kan tilberedes med både mælk og vand. Det giver to vidt forskellige varme chokolader, den ene meget klassisk – den anden intens og måske knap så børnevenlig. Prøv begge og find din favorit.
Jagten på verdens bedste varm chokolade
Regn og blæst er næsten lig med hyggelige stunder indendørs med en kop varm chokolade – det samme er fødselsdag og en tur på La Glace. Chokoladen varmer os til hver en tid, og giver os et sødt kakaokram lige når vi har allermest brug for det.
Kakao eller chokolade? Varm chokolade kan defineres som en varm, oftest mælke- baseret, sødet drik, med en intens smag af chokolade eller kakao. Typisk skelner man mellem to versioner, enten varm kakao eller varm chokolade, alt efter om drikken er tilsmagt med kakaopulver eller smeltet chokolade. De to typer min- der til forveksling om hinanden og derfor har vi i denne test slået dem sammen og smagt dem op imod hinanden.
Jagten på verdens bedste koldskål
Supermarkedernes hylder tømmes for koldskål så snart de første solstråler rammer landet i forsommeren. Danskerne elsker koldskål – og det gør vi også her på Lækkerier, om end vi bedst kan lide den hjemmelavede version.
Denne gang står sommerklassikeren over dem alle for skud i “Jagten” for vi har sat os for at finde verdens bedste koldskål.
Jagten på verdens bedste gulerodskage
Saftig som få og mere krydret end andre gode skærekager. Gulerodskagen er en favorit hos de fleste – hvad enten du vil have den uden rosiner eller med ekstra nødder, så er kombinationen af varme krydderier og revet gulerod i en klassisk skærekage virkelig en vinder. Den første rigtige opskrift på gulerodskage er fra 1800-tallet og fransk, men de fleste af os forbinder gulerodskagen med de engelsktalende lande, særligt USA. I den moderne udgave af kagen er det en skærekage, men modsat mange andre kager anvendes der olie i stedet for smør.
Jagten på verdens bedste flødekaramel
Flødekaramellen fås i mange konsistenser og smagsvarianter, men fælles for dem er at de er uimodståelige. Det kan dog være svært at ramme helt rigtigt med flødekarameller og derfor tester vi denne gang forskellige teknikker og ingredienser i jagten på verdens bedste flødekaramel.
Jagten på verdens bedste citrontærte
Skal cremen bages, koges eller legeres? Hvor meget citron skal der i? Og hvilken type marengs skal man bruge? Vi har gjort forarbejdet, testet på livet løs og fundet guld.
Tarte au citron meringuée, lemon meringue pie eller citrontærte med marengs om man vil. Denne gang er vi dykket ned i en international klassiker på kagebordet.
Jagten på verdens bedste chokoladekage
Bradepandekage. Chokoladekage. Klassens time-kage. Alle kender den ultimative kage fra fra vores egen skoletid – som stadig findes, og som bliver bagt i et uendeligt antal bradepander til fødselsdage, skolearran- gementer, skovture og derudaf. Men hvilken opskrift garanterer dig den saftige, velsmagende kage, der gør hele klassen glad? Vi har testet og fundet favoritten.
Jagten på verdens bedste brownie
Brownie er måske den vildeste chokolade kage, vi kunne kaste os ud i. Det er en kage, som langt de fleste elsker, men som ingen rigtig er enige om, hvordan skal smage. Vi har som altid testet, testet, testet og testet. Og fundet vores ultimative favorit.
Brownien lader ved første øjekast til at være en simpel kage – men det skal man ikke lade sig narre af. At få en brownie til at være perfekt i både smag og konsistens kræver efter vores erfaring lidt øvelse (eller en meget præcis opskrift). ”Øvelse” handler i høj grad om at kende sin ovn, så man kan ramme den rigtige temperatur, for brownien er ikke en kage, der tåler at blive hverken overbagt eller underbagt.
Jagten på verdens bedste vaniljeis
Favoritten over alle favoritter i isdisken – vaniljeis. Blød og omfavnende, det er din søde ven der altid er der for dig uden de vilde overraskelser. Vaniljeis virker ALTID, både i en isvaffel, på isdesserten og direkte fra bøtten til sofahygge. Og dem der synes at vaniljeis er kedeligt, har åbenbart ikke smagt en god vaniljeis. mere bestemt brød bagt på stegepanden.
Kender du typen?
Kender du typen, der altid bestiller Efterårskagen fra La Glace og i øvrigt skyller den ned med varm chokolade med flødeskum – uanset årstid ..? Sådan et imponerende menneske, der altid er sulten efter sødt med tyngde og synes at en lagkage bygget af chokoladebunde, chokoladetrøffel og chokoladeovertræk er det bedste i verden året rundt ..?
Et madhistorisk blik på konservering
Helt uden mikroskoper og forskning har mennesket tidligt forstået de enkleste principper bag konservering af fødevarer. Og vi skal ikke glemme dem nu.
Stop det søde madspild
På Lækkerier-redaktionen får vi alle en særlig tilfredshed ved at tømme en beholder og skrabe den helt ren, uden at en dråbe går til spilde, og vi skraber også altid alle kagerester sammen fra fotooptagelser og tager med hjem til familie og naboer. Men tallene for vores kollektive madspild er nedslående og derfor vil vi gerne inspirere til at mindske det madspild, som opstår i det søde køkken.
Bogklubben #18
Majas kogebogsreol er lige så minimalistisk som resten af hendes hjem og hun gemmer kun ganske få titler i den.
I modsætning til mange andre mad- og kagenørder er Maja ikke den store kogebogssamler – det hænger måske sammen med at hun generelt ikke er samler. Dog måske med undtagelse af chokolade og keramik som hun har i overvældende mængder. Maja bruger primært kogebøger til research og som opslagsværk, hvis der er noget der skal krydstjekkes – men hun sætter også pris på at opleve hvis en kogebogsforfatter har skabt et fedt sammenhængende univers, hvor både tekst, opskrifter og billeder går op i en højere enhed.
Maja er inkarneret chokoladenørd og kagekunstner. Trofaste læsere af Lækkerier og de fleste bageglade danskere genkender Majas detaljeskarpe stil og stilrene univers fra både Magasinet Lækkerier, hvor Maja er en fast del af redaktionen, fra hendes fire tidligere kogebøger, fra den meget populære Instagramprofil @majachocolat med over 330.000 følgere og sidst men ikke mindst fra hendes opskrifts-app “Maja Vase”.
Mød redaktionen #18
Siden sidst har vi alle tre været på tour de jordbærkage i København og brugt en hel dag på at smage os igennem et forrygende felt af kager fra de dygtigste bagerier – vi gør det igen hurtigst muligt. Mika har haft travlt med at give Magasinet Lækkerier en søster: Forlaget Lækkerier, og er helt utroligt stolt af at udgive Maja Vases næste bog som den første på forlaget. Og så har hun kogt og serveret desserter for utroligt mange sommermennesker til eventet Kulhuse Koger på den lokale kro i Mikas sommerland. Maja har knoklet dag og nat for at få første bog i sin nye bogserie “Majas chokolade” færdig til tryk. Den udkommer 4. sep. og er så gennemarbejdet og smuk! Derudover har hun designet sin helt egen silikoneform i samarbejde med Silikomart, som også bliver brugt i bogen flere steder. Formen udkommer i hele Europa i september. Mia har brugt sommeren på Lolland i sin nye køkkenhave, hvor hun helt efter bogen har lavet alle begynderfejl. Hun har også opdaget glæden ved lokale gårdbutikker og dermed også glæden ved gåseæg, som er vidunderlige himmerigsmundfulde som alle supermarkeder burde have på hylden
Nicolai Lund
Nicolai vandt tidligere på året Sukkerchok på TV2 og en del af præmien var at udvikle opskrifter til Lækkerier. Se reportagen om Nicolai og hans desserter.
Marie Havnø Frank
Marie er bagerinde hos Det Vide Hus og desuden blogger og opskriftudvikler. Hun deler opskriften på sin geniale brunsviger med kardemomme og rosmarin.
Jagten på verdens bedste hindbærsnitte
En ægte, ældgammel klassiker fra bagerens tørkagesektion. Den simple snitte, som kan være svær at få helt perfekt. Vi har sat os for at finde formlen for den perfekte hindbærsnitte.
Selvom hindbærsnitten snart har 300 år på bagen, er den evigt populær. Den sursøde, sprøde mørdejskage med det lækre lag af sødt hindbærfyld i midten ser ikke ud af meget, men overrasker på smag og konsistens. Det er en kage, hvor timing og præcision er vigtigere end man tror, da den skal have tid til at trække efter den er lavet, så lagene kan smelte sammen, men uden at snitten bliver fugtig og snasket.
Jagten på verdens bedste chokolademousse
En ægte fransk klassiker som er en favorit hos enhver chokoladeelsker – denne gang har vi begravet os i opskrifter på chokolade- mousse. For chokolademousse er en simpel dessert, men der findes uendelig mange holdninger og opskrifter på, hvordan den skal smage og fremstilles.
Opskrifterne og stilarterne inden for chokolademousse er mangfoldige – lige fra den mest simple med 2 ingredienser og op til de mere komplicerede, med op til 7 ingredienser og en kringlet proces. Det er svært at pege entydigt på én traditionel opskrift, men den typiske franske favorit har æg i en eller anden form, og dertil måske – eller måske ikke – flødeskum. Vi tester på kryds og tværs og kommer hele vejen rundt og mere til.
Lækkeriers bedste varm chokolade
Vinderopskriften er relativt enkel, men med mulighed for variationer, da den kan tilberedes med både mælk og vand. Det giver to vidt forskellige varme chokolader, den ene meget klassisk – den anden intens og måske knap så børnevenlig. Prøv begge og find din favorit.
Jagten på verdens bedste varm chokolade
Regn og blæst er næsten lig med hyggelige stunder indendørs med en kop varm chokolade – det samme er fødselsdag og en tur på La Glace. Chokoladen varmer os til hver en tid, og giver os et sødt kakaokram lige når vi har allermest brug for det.
Kakao eller chokolade? Varm chokolade kan defineres som en varm, oftest mælke- baseret, sødet drik, med en intens smag af chokolade eller kakao. Typisk skelner man mellem to versioner, enten varm kakao eller varm chokolade, alt efter om drikken er tilsmagt med kakaopulver eller smeltet chokolade. De to typer min- der til forveksling om hinanden og derfor har vi i denne test slået dem sammen og smagt dem op imod hinanden.
Jagten på verdens bedste koldskål
Supermarkedernes hylder tømmes for koldskål så snart de første solstråler rammer landet i forsommeren. Danskerne elsker koldskål – og det gør vi også her på Lækkerier, om end vi bedst kan lide den hjemmelavede version.
Denne gang står sommerklassikeren over dem alle for skud i “Jagten” for vi har sat os for at finde verdens bedste koldskål.
Jagten på verdens bedste gulerodskage
Saftig som få og mere krydret end andre gode skærekager. Gulerodskagen er en favorit hos de fleste – hvad enten du vil have den uden rosiner eller med ekstra nødder, så er kombinationen af varme krydderier og revet gulerod i en klassisk skærekage virkelig en vinder. Den første rigtige opskrift på gulerodskage er fra 1800-tallet og fransk, men de fleste af os forbinder gulerodskagen med de engelsktalende lande, særligt USA. I den moderne udgave af kagen er det en skærekage, men modsat mange andre kager anvendes der olie i stedet for smør.
Jagten på verdens bedste flødekaramel
Flødekaramellen fås i mange konsistenser og smagsvarianter, men fælles for dem er at de er uimodståelige. Det kan dog være svært at ramme helt rigtigt med flødekarameller og derfor tester vi denne gang forskellige teknikker og ingredienser i jagten på verdens bedste flødekaramel.
Jagten på verdens bedste citrontærte
Skal cremen bages, koges eller legeres? Hvor meget citron skal der i? Og hvilken type marengs skal man bruge? Vi har gjort forarbejdet, testet på livet løs og fundet guld.
Tarte au citron meringuée, lemon meringue pie eller citrontærte med marengs om man vil. Denne gang er vi dykket ned i en international klassiker på kagebordet.
Jagten på verdens bedste chokoladekage
Bradepandekage. Chokoladekage. Klassens time-kage. Alle kender den ultimative kage fra fra vores egen skoletid – som stadig findes, og som bliver bagt i et uendeligt antal bradepander til fødselsdage, skolearran- gementer, skovture og derudaf. Men hvilken opskrift garanterer dig den saftige, velsmagende kage, der gør hele klassen glad? Vi har testet og fundet favoritten.
Jagten på verdens bedste brownie
Brownie er måske den vildeste chokolade kage, vi kunne kaste os ud i. Det er en kage, som langt de fleste elsker, men som ingen rigtig er enige om, hvordan skal smage. Vi har som altid testet, testet, testet og testet. Og fundet vores ultimative favorit.
Brownien lader ved første øjekast til at være en simpel kage – men det skal man ikke lade sig narre af. At få en brownie til at være perfekt i både smag og konsistens kræver efter vores erfaring lidt øvelse (eller en meget præcis opskrift). ”Øvelse” handler i høj grad om at kende sin ovn, så man kan ramme den rigtige temperatur, for brownien er ikke en kage, der tåler at blive hverken overbagt eller underbagt.
Jagten på verdens bedste vaniljeis
Favoritten over alle favoritter i isdisken – vaniljeis. Blød og omfavnende, det er din søde ven der altid er der for dig uden de vilde overraskelser. Vaniljeis virker ALTID, både i en isvaffel, på isdesserten og direkte fra bøtten til sofahygge. Og dem der synes at vaniljeis er kedeligt, har åbenbart ikke smagt en god vaniljeis. mere bestemt brød bagt på stegepanden.
Kender du typen?
Kender du typen, der altid bestiller Efterårskagen fra La Glace og i øvrigt skyller den ned med varm chokolade med flødeskum – uanset årstid ..? Sådan et imponerende menneske, der altid er sulten efter sødt med tyngde og synes at en lagkage bygget af chokoladebunde, chokoladetrøffel og chokoladeovertræk er det bedste i verden året rundt ..?
Et madhistorisk blik på konservering
Helt uden mikroskoper og forskning har mennesket tidligt forstået de enkleste principper bag konservering af fødevarer. Og vi skal ikke glemme dem nu.
Stop det søde madspild
På Lækkerier-redaktionen får vi alle en særlig tilfredshed ved at tømme en beholder og skrabe den helt ren, uden at en dråbe går til spilde, og vi skraber også altid alle kagerester sammen fra fotooptagelser og tager med hjem til familie og naboer. Men tallene for vores kollektive madspild er nedslående og derfor vil vi gerne inspirere til at mindske det madspild, som opstår i det søde køkken.
Bogklubben #18
Majas kogebogsreol er lige så minimalistisk som resten af hendes hjem og hun gemmer kun ganske få titler i den.
I modsætning til mange andre mad- og kagenørder er Maja ikke den store kogebogssamler – det hænger måske sammen med at hun generelt ikke er samler. Dog måske med undtagelse af chokolade og keramik som hun har i overvældende mængder. Maja bruger primært kogebøger til research og som opslagsværk, hvis der er noget der skal krydstjekkes – men hun sætter også pris på at opleve hvis en kogebogsforfatter har skabt et fedt sammenhængende univers, hvor både tekst, opskrifter og billeder går op i en højere enhed.
Maja er inkarneret chokoladenørd og kagekunstner. Trofaste læsere af Lækkerier og de fleste bageglade danskere genkender Majas detaljeskarpe stil og stilrene univers fra både Magasinet Lækkerier, hvor Maja er en fast del af redaktionen, fra hendes fire tidligere kogebøger, fra den meget populære Instagramprofil @majachocolat med over 330.000 følgere og sidst men ikke mindst fra hendes opskrifts-app “Maja Vase”.
Mød redaktionen #18
Siden sidst har vi alle tre været på tour de jordbærkage i København og brugt en hel dag på at smage os igennem et forrygende felt af kager fra de dygtigste bagerier – vi gør det igen hurtigst muligt. Mika har haft travlt med at give Magasinet Lækkerier en søster: Forlaget Lækkerier, og er helt utroligt stolt af at udgive Maja Vases næste bog som den første på forlaget. Og så har hun kogt og serveret desserter for utroligt mange sommermennesker til eventet Kulhuse Koger på den lokale kro i Mikas sommerland. Maja har knoklet dag og nat for at få første bog i sin nye bogserie “Majas chokolade” færdig til tryk. Den udkommer 4. sep. og er så gennemarbejdet og smuk! Derudover har hun designet sin helt egen silikoneform i samarbejde med Silikomart, som også bliver brugt i bogen flere steder. Formen udkommer i hele Europa i september. Mia har brugt sommeren på Lolland i sin nye køkkenhave, hvor hun helt efter bogen har lavet alle begynderfejl. Hun har også opdaget glæden ved lokale gårdbutikker og dermed også glæden ved gåseæg, som er vidunderlige himmerigsmundfulde som alle supermarkeder burde have på hylden
Nicolai Lund
Nicolai vandt tidligere på året Sukkerchok på TV2 og en del af præmien var at udvikle opskrifter til Lækkerier. Se reportagen om Nicolai og hans desserter.
Marie Havnø Frank
Marie er bagerinde hos Det Vide Hus og desuden blogger og opskriftudvikler. Hun deler opskriften på sin geniale brunsviger med kardemomme og rosmarin.