Hvid stikkelsbærkage
Saftig mandelbund, syrlige stikkelsbær og fed creme på toppen.
Af Mika Wulff, foto af Maja Vase
Jeg elsker stikkelsbær og synes, at det er et lidt overset bær. Denne kage er lavet med en kombination af stikkelsbærmarmelade og henkogte stikkelsbær, som kan laves af både friske og frosne bær. Marmeladen er en god færdigkøbt en af slagsen, men den kan selvfølgelig også laves fra bunden. Jeg har smagt mig igennem stort set alle de stikkelsbærmarmelader, jeg kunne finde og har brugt min favorit i opskriften her. Kagen er toppet med pisket ‘sæter rømme’, som er en norsk pendant til creme fraiche. Den er lige så fed, men knap så syrlig – smagen er rundere og mere rundet af fløde. Rømme produceres kun af Thise i Danmark og forhandles pt. kun i Irma og på coop.dk . Kan du ikke få fat i rømme, kan du i stedet bruge creme fraiche 38 % og tilsætte ca. en tredjedel piskefløde.
Ingredienser
Mængde: 6 – 8 personer (passer til en rund kageform på 16 cm dia)
Henkogte stikkelsbær:
600 g stikkelsbær
300 g sukker
3 dl vand
Bund:
200 g mandler
200 g sukker
2 æg, str M/L (100 g)
et nip fint salt
stikkelsebærmarmelade, gerne Tatjana
Stikkelsbær fra Den Gamle Fabrik
2 dl ‘sæter rømme’ 35 %
Fremgangsmåde
Koldskål og stikkelsbærgrød er smagen af min barndoms somre, og det er sikkert derfor, at jeg den dag i dag elsker de to smage. Der er brugt saft, marmelade og henkogte bær i opskrifterne her, så smagen af sommer kan trylles frem på alle tider af året. Og når sommeren endelig er hos os, så sørg for at få lavet hyldebærsaft og få henkogt stikkelsbærene, så forrådskammeret er fyldt op og der altid er på lager til et par sommerlige kager.
1. Nip og skyl stikkelsbærene og kom dem i et helt rent sylteglas.
2. Giv vand og sukker et opkog, og hæld derefter sukkerlagen over stikkelsbærrene i glasset. Sørg for at fylde glasset helt, så der er så lidt luft tilbage i det som muligt. Sæt glasset i en kold ovn og tænd så ovnen på 140° og lad det varme igennem i ca. en time.
3. Luk glasset til så snart det tages ud af ovnen og lad det køle forsigtigt ned.
TIP
Pas på med ikke at sætte det varme glas i køleskabet, da det så kan springe.
4. Rist mandlerne i 10 minutter i en 180° varm ovn.
5. Pisk imens sukker og æg sammen let sammen. Det skal ikke piskes lyst og luftigt som æggesnaps, men blot piskes to til tre minutter med en håndmikser, eller lidt længere ved håndkraft.
6. Hak nu mandlerne til fint mel på en minihakker. Det er fint, hvis der er lidt større stykker imellem, så der er noget at tygge på.
TIP
Jeg bruger mandlerne med skal, da jeg godt kan lide smagen og så er det dejligt nemt, men smut dem endelig, hvis du foretrækker smagen uden skal.
7. Bland nu mandler og salt i æggemassen og rør rundt til det er homogent.
8. Hæld dejen i en springform med bunden beklædt med bagepapir eller i en kagering, som er placeret oven på bagepapir.
9. Bag bunden ved 180° (alm. varme i ca. 20 – 25 minutter til den er let gylden.
TIP
Formen skal ikke smøres. Det er meningen at kagen skal sætte sig fast på formen.
10. Lad mandelbunden køle af på en rist, og befri den så fra bunden ved at føre en lille skarp kniv rundt langs kanten af formen. Bunden kan holde sig frisk i flere dage, hvis den opbevares i en lufttæt beholder på køl.
11. Lige før servering piskes rømmen op til let skum. Pisk den ved håndkraft, så kan du bedre følge med i processen. Vær opmærk
TIP
Lav de henkogte stikkelsbær så
de kan nå at køle før kagen skal serveres. Gerne længe i forvejen.
som på, at den fortsætter med at stivne, efter du holder op med piske, så stop lidt før du normalt ville stoppe ved blødt flødeskum.
12. Fordel stikkelsbærmarmelade på toppen af mandelbunden og top med en håndfuld henkogte stikkelsbær. Fordel så den letpiskede rømme på toppen og drys med flere bær på toppen. Server straks.
TIP
Creme fraiche 38% kan piskes luftigt ligesom rømme og piskefløde.
TIP
Lav de henkogte stikkelsbær så de kan nå at køle før kagen skal serveres. Gerne længe i forvejen.
Hvid stikkelsbærkage
Saftig mandelbund, syrlige stikkelsbær og fed creme på toppen.
Af Mika Wulff, foto af Maja Vase
Jeg elsker stikkelsbær og synes, at det er et lidt overset bær. Denne kage er lavet med en kombination af stikkelsbærmarmelade og henkogte stikkelsbær, som kan laves af både friske og frosne bær. Marmeladen er en god færdigkøbt en af slagsen, men den kan selvfølgelig også laves fra bunden. Jeg har smagt mig igennem stort set alle de stikkelsbærmarmelader, jeg kunne finde og har brugt min favorit i opskriften her. Kagen er toppet med pisket ‘sæter rømme’, som er en norsk pendant til creme fraiche. Den er lige så fed, men knap så syrlig – smagen er rundere og mere rundet af fløde. Rømme produceres kun af Thise i Danmark og forhandles pt. kun i Irma og på coop.dk . Kan du ikke få fat i rømme, kan du i stedet bruge creme fraiche 38 % og tilsætte ca. en tredjedel piskefløde.
Ingredienser
Mængde: 6 – 8 personer (passer til en rund kageform på 16 cm dia)
Henkogte stikkelsbær:
600 g stikkelsbær
300 g sukker
3 dl vand
Bund:
200 g mandler
200 g sukker
2 æg, str M/L (100 g)
et nip fint salt
stikkelsebærmarmelade, gerne Tatjana
Stikkelsbær fra Den Gamle Fabrik
2 dl ‘sæter rømme’ 35 %
Fremgangsmåde
Koldskål og stikkelsbærgrød er smagen af min barndoms somre, og det er sikkert derfor, at jeg den dag i dag elsker de to smage. Der er brugt saft, marmelade og henkogte bær i opskrifterne her, så smagen af sommer kan trylles frem på alle tider af året. Og når sommeren endelig er hos os, så sørg for at få lavet hyldebærsaft og få henkogt stikkelsbærene, så forrådskammeret er fyldt op og der altid er på lager til et par sommerlige kager.
1. Nip og skyl stikkelsbærene og kom dem i et helt rent sylteglas.
2. Giv vand og sukker et opkog, og hæld derefter sukkerlagen over stikkelsbærrene i glasset. Sørg for at fylde glasset helt, så der er så lidt luft tilbage i det som muligt. Sæt glasset i en kold ovn og tænd så ovnen på 140° og lad det varme igennem i ca. en time.
3. Luk glasset til så snart det tages ud af ovnen og lad det køle forsigtigt ned.
TIP
Pas på med ikke at sætte det varme glas i køleskabet, da det så kan springe.
4. Rist mandlerne i 10 minutter i en 180° varm ovn.
5. Pisk imens sukker og æg sammen let sammen. Det skal ikke piskes lyst og luftigt som æggesnaps, men blot piskes to til tre minutter med en håndmikser, eller lidt længere ved håndkraft.
6. Hak nu mandlerne til fint mel på en minihakker. Det er fint, hvis der er lidt større stykker imellem, så der er noget at tygge på.
TIP
Jeg bruger mandlerne med skal, da jeg godt kan lide smagen og så er det dejligt nemt, men smut dem endelig, hvis du foretrækker smagen uden skal.
7. Bland nu mandler og salt i æggemassen og rør rundt til det er homogent.
8. Hæld dejen i en springform med bunden beklædt med bagepapir eller i en kagering, som er placeret oven på bagepapir.
9. Bag bunden ved 180° (alm. varme i ca. 20 – 25 minutter til den er let gylden.
TIP
Formen skal ikke smøres. Det er meningen at kagen skal sætte sig fast på formen.
10. Lad mandelbunden køle af på en rist, og befri den så fra bunden ved at føre en lille skarp kniv rundt langs kanten af formen. Bunden kan holde sig frisk i flere dage, hvis den opbevares i en lufttæt beholder på køl.
11. Lige før servering piskes rømmen op til let skum. Pisk den ved håndkraft, så kan du bedre følge med i processen. Vær opmærk
TIP
Lav de henkogte stikkelsbær så
de kan nå at køle før kagen skal serveres. Gerne længe i forvejen.
som på, at den fortsætter med at stivne, efter du holder op med piske, så stop lidt før du normalt ville stoppe ved blødt flødeskum.
12. Fordel stikkelsbærmarmelade på toppen af mandelbunden og top med en håndfuld henkogte stikkelsbær. Fordel så den letpiskede rømme på toppen og drys med flere bær på toppen. Server straks.
TIP
Creme fraiche 38% kan piskes luftigt ligesom rømme og piskefløde.
TIP
Lav de henkogte stikkelsbær så de kan nå at køle før kagen skal serveres. Gerne længe i forvejen.
Læs flere lignende artikler
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.