Hollandsk frugtpyramide
SOM BEDSTEMOR ALDRIG LAVEDE DEN
Af Heidi Frank Svømmekjær. Illustrationer af Nynne Crûger.
Jeg havde helt glemt lugten af margarine. Den minder mig om sommerhus, knækbrød og hudafskrabninger. Jeg måtte også lede længe efter den i supermarkedet, da det er mindst 20 år siden, jeg sidst har købt det. Valget faldt på OMA bagemargarine, som praler med “godt bagværk siden 1909”. Så må den også have været relevant, dengang dagens opskrift blev til i en djævelsk svenskers hjerne.
HOLLANDSK FRUGTPYRAMIDE HVAD I ALVERNDEN ER DET, TÆNKER DU MÅSKE?
Jeg har kastet mig ud i én af de “238 desserter til hverdag og fest”, som findes i en kogebog oversat fra den svenske hjemkundskabslærerinde Edith Ekegårdh i 1956. Forsiden lokker med et technicolour-brag af en dessertanretning med trifli, frugtfad og fyldte appelsiner med kække marcipanblade på låget. For ikke at glemme den løfterige sætning: “Rigt ill.(ustrerede) opskrifter og 12 farveplancher”. Dog er den hollandske frugtpyramide hverken illustreret eller på en farveplanche, og netop derfor er jeg nødt til at prøve kræfter med opskriften. Desserten er et uhelligt ægteskab mellem sirup, henkogte frugter stablet i pyramideform og et låg af mørdej lavet på margarine. Det vil sige: en pyramide skabt udelukkende af runde, slatne former. Det skal da prøves! Jeg starter med dejen.
EN MEGET MØR DEJ
Som så mange andre opskrifter fra husmødrenes storhedstid, tager også denne min forhåndsviden for givet – man har vel gået på husholdningsskole! Derfor burde det ikke undre mig, at den kære Edith
blot har skrevet “lav først mørdejen og lad den stå køligt en times tid” som eneste instruktion til denne del af opskriften. Jeg starter med at blande 1/2 dl sukker med 3 dl mel (ikke så meget som et nip salt her). Derefter smuldrer jeg 100 g. margarine i og skeler til opskriften. Jeg tjekker lige igen: der står faktisk kun “1 spsk” sammenpisket æg, og jeg, der er vant til at bruge et helt æg i mørdej, er spændt på, om det er nok til at binde margarinesmulderet sammen. Nu kommer øjeblikket. Jeg hælder ægget over og ælter videre. Minsandten om det ikke er nok til at samle dejen. Puha! Jeg får hurtigt formet en kugle, men den slår let revner, så jeg håber, at den næste times liggetid gør underværker. Resten af ægget gemmer jeg til at pensle med senere. Da jeg skal vaske hænderne, er det ikke til at få margarinen af. Huden er helt imprægneret af plantefedtet, så jeg vælger bare at nyde det skinnende syn.
EN SLATTEN PYRAMIDE
Ifølge Edith skal man enten bruge 3/4 kg friske æbler eller pærer eller en enkelt dåse med en af frugterne. Jeg vælger selvfølgelig dåseløsningen, da det føles lidt mere autentisk. Meget passende ligger der også et gedigent lag støv på den henne i supermarkedet. Jeg hælder siruppen over i en gryde og tager bestik af pæresituationen. 8 halve pærer lægges til afdrypning på en rist – det bliver der ikke megen pyramide af. Kan man mon tweake lidt og få en spidsere top ved at skære pærerne til? Men nej, det går ikke. Jeg har svoret at gå helt dogmeagtigt til værks, og opskriften melder kun om halve frugter.
Sukkerlagen simrer i baggrunden, mens pærerne ligger nøgne på risten og kun nødigt vil af med det sidste lag sukker. Jeg kan godt forstå dem. Der er ikke meget Hollywood over dem, sådan som de ligger der, plumpe og blege i mit køkken. Jeg har aldrig tænkt over det før, men jeg forstår ikke, hvordan man kommer fra pærens yndefulde kurver til de deforme størrelser. Der er langt fra det lille knæk, når pærestilken slipper sit tag til den underlige afart derovre på risten.
I mellemtiden bobler lagen videre. Edith beder mig vente, til den er tyktflydende; sandsynligvis så den kan agere fugemasse i det lidt tvivlsomme bygningsværk. Det går langsomt op for mig, hvor meget vand man får, når man køber dåsepærer. Selv da lagen er reduceret fra 360 til 130 gram, er den endnu for tynd at arbejde med. Først da den er tyk, gylden og nede på 75 gram, er jeg tilfreds. Som ved magi ringer køkkenuret netop, da siruppen er færdig og forkynder dermed, at også mørdejen er klar til næste skridt. Here we go…
REJSEGILDE MED MØRDEJ OG PÆRER
Jeg smører et ildfast fad med min OMA og lægger de første fire pærehalvdele sammen med den “spidse” ende indad. Derefter tre ovenpå, og den sidste lægges på toppen af dem. Jeg pensler med siruppen og lader den stå et øjeblik i håbet om, at den køler og bliver mere klistret. Det duer ikke – det skøjter bare ned af de saftmættede frugter. Jeg dupper den ekstra sukkerlage af pærer og fad let med lidt køkkenrulle, så det hele ikke skøjter sammen. Derefter starter jeg forfra med den mere klæge sirup, og det er straks bedre. En rigtig husmoder må jo af og til improvisere.
Dejen ruller jeg ud på på et stykke slip-let bagepapir, ifald den driller – min ven Edith foreslår et let olieret stykke smørrebrødspapir. Og ganske rigtigt: dejen er stadig skør og krakelerer nemt. Jeg stopper, da den er 4 – 5 mm tyk og skærer en cirkel ud på 27 cm i diameter. Jeg lægger papir og dej over pærerne, fjerner forsigtigt papiret og klemmer dejen let omkring pærebunken og lapper revnerne inden pensling med ægget.
På nuværende tidspunkt ligner det en stor deform raviolo, der selv er krøbet op på fadet for at dø. Edith siger jeg skal pynte med 12 – 15 smuttede, grofthakkede mandler. Jeg flotter mig og vælger 15. Det er også min bror og hans familie, som kommer til middag, og hvad vil hans svenske kone ikke sige, hvis jeg er fedtet med mandlerne? Det kan jo være, hun udmærket er bekendt med en hollandsk frugtpyramide.
Endelig sætter jeg monsteret i ovnen, som jeg har sat på 225° (Edith siger “Bag pyramiden ved jævn varme (200-250°)”, så jeg går efter middelvejen). Undervejs siver siruppen lidt ud ved foden af pyramiden, og gør bunden mørk og let brændt. Derfor laver jeg et beskyttende sølvpapirslåg med hul i midten, så selve pyramiden kan få lidt farve.
Efter 20 – 25 minutter er den færdig. Resultatet er godt nok mere inca- end egyptisk pyramide, men jeg føler jeg er vokset lidt undervejs. Med lidt god vilje kan man kalde det en hollandsk frugtdynge, men mon ikke den nok skal blive spist?
Tak for turen, Edith!
Hollandsk frugtpyramide
SOM BEDSTEMOR ALDRIG LAVEDE DEN
Af Heidi Frank Svømmekjær. Illustrationer af Nynne Crûger.
Jeg havde helt glemt lugten af margarine. Den minder mig om sommerhus, knækbrød og hudafskrabninger. Jeg måtte også lede længe efter den i supermarkedet, da det er mindst 20 år siden, jeg sidst har købt det. Valget faldt på OMA bagemargarine, som praler med “godt bagværk siden 1909”. Så må den også have været relevant, dengang dagens opskrift blev til i en djævelsk svenskers hjerne.
HOLLANDSK FRUGTPYRAMIDE HVAD I ALVERNDEN ER DET, TÆNKER DU MÅSKE?
Jeg har kastet mig ud i én af de “238 desserter til hverdag og fest”, som findes i en kogebog oversat fra den svenske hjemkundskabslærerinde Edith Ekegårdh i 1956. Forsiden lokker med et technicolour-brag af en dessertanretning med trifli, frugtfad og fyldte appelsiner med kække marcipanblade på låget. For ikke at glemme den løfterige sætning: “Rigt ill.(ustrerede) opskrifter og 12 farveplancher”. Dog er den hollandske frugtpyramide hverken illustreret eller på en farveplanche, og netop derfor er jeg nødt til at prøve kræfter med opskriften. Desserten er et uhelligt ægteskab mellem sirup, henkogte frugter stablet i pyramideform og et låg af mørdej lavet på margarine. Det vil sige: en pyramide skabt udelukkende af runde, slatne former. Det skal da prøves! Jeg starter med dejen.
EN MEGET MØR DEJ
Som så mange andre opskrifter fra husmødrenes storhedstid, tager også denne min forhåndsviden for givet – man har vel gået på husholdningsskole! Derfor burde det ikke undre mig, at den kære Edith
blot har skrevet “lav først mørdejen og lad den stå køligt en times tid” som eneste instruktion til denne del af opskriften. Jeg starter med at blande 1/2 dl sukker med 3 dl mel (ikke så meget som et nip salt her). Derefter smuldrer jeg 100 g. margarine i og skeler til opskriften. Jeg tjekker lige igen: der står faktisk kun “1 spsk” sammenpisket æg, og jeg, der er vant til at bruge et helt æg i mørdej, er spændt på, om det er nok til at binde margarinesmulderet sammen. Nu kommer øjeblikket. Jeg hælder ægget over og ælter videre. Minsandten om det ikke er nok til at samle dejen. Puha! Jeg får hurtigt formet en kugle, men den slår let revner, så jeg håber, at den næste times liggetid gør underværker. Resten af ægget gemmer jeg til at pensle med senere. Da jeg skal vaske hænderne, er det ikke til at få margarinen af. Huden er helt imprægneret af plantefedtet, så jeg vælger bare at nyde det skinnende syn.
EN SLATTEN PYRAMIDE
Ifølge Edith skal man enten bruge 3/4 kg friske æbler eller pærer eller en enkelt dåse med en af frugterne. Jeg vælger selvfølgelig dåseløsningen, da det føles lidt mere autentisk. Meget passende ligger der også et gedigent lag støv på den henne i supermarkedet. Jeg hælder siruppen over i en gryde og tager bestik af pæresituationen. 8 halve pærer lægges til afdrypning på en rist – det bliver der ikke megen pyramide af. Kan man mon tweake lidt og få en spidsere top ved at skære pærerne til? Men nej, det går ikke. Jeg har svoret at gå helt dogmeagtigt til værks, og opskriften melder kun om halve frugter.
Sukkerlagen simrer i baggrunden, mens pærerne ligger nøgne på risten og kun nødigt vil af med det sidste lag sukker. Jeg kan godt forstå dem. Der er ikke meget Hollywood over dem, sådan som de ligger der, plumpe og blege i mit køkken. Jeg har aldrig tænkt over det før, men jeg forstår ikke, hvordan man kommer fra pærens yndefulde kurver til de deforme størrelser. Der er langt fra det lille knæk, når pærestilken slipper sit tag til den underlige afart derovre på risten.
I mellemtiden bobler lagen videre. Edith beder mig vente, til den er tyktflydende; sandsynligvis så den kan agere fugemasse i det lidt tvivlsomme bygningsværk. Det går langsomt op for mig, hvor meget vand man får, når man køber dåsepærer. Selv da lagen er reduceret fra 360 til 130 gram, er den endnu for tynd at arbejde med. Først da den er tyk, gylden og nede på 75 gram, er jeg tilfreds. Som ved magi ringer køkkenuret netop, da siruppen er færdig og forkynder dermed, at også mørdejen er klar til næste skridt. Here we go…
REJSEGILDE MED MØRDEJ OG PÆRER
Jeg smører et ildfast fad med min OMA og lægger de første fire pærehalvdele sammen med den “spidse” ende indad. Derefter tre ovenpå, og den sidste lægges på toppen af dem. Jeg pensler med siruppen og lader den stå et øjeblik i håbet om, at den køler og bliver mere klistret. Det duer ikke – det skøjter bare ned af de saftmættede frugter. Jeg dupper den ekstra sukkerlage af pærer og fad let med lidt køkkenrulle, så det hele ikke skøjter sammen. Derefter starter jeg forfra med den mere klæge sirup, og det er straks bedre. En rigtig husmoder må jo af og til improvisere.
Dejen ruller jeg ud på på et stykke slip-let bagepapir, ifald den driller – min ven Edith foreslår et let olieret stykke smørrebrødspapir. Og ganske rigtigt: dejen er stadig skør og krakelerer nemt. Jeg stopper, da den er 4 – 5 mm tyk og skærer en cirkel ud på 27 cm i diameter. Jeg lægger papir og dej over pærerne, fjerner forsigtigt papiret og klemmer dejen let omkring pærebunken og lapper revnerne inden pensling med ægget.
På nuværende tidspunkt ligner det en stor deform raviolo, der selv er krøbet op på fadet for at dø. Edith siger jeg skal pynte med 12 – 15 smuttede, grofthakkede mandler. Jeg flotter mig og vælger 15. Det er også min bror og hans familie, som kommer til middag, og hvad vil hans svenske kone ikke sige, hvis jeg er fedtet med mandlerne? Det kan jo være, hun udmærket er bekendt med en hollandsk frugtpyramide.
Endelig sætter jeg monsteret i ovnen, som jeg har sat på 225° (Edith siger “Bag pyramiden ved jævn varme (200-250°)”, så jeg går efter middelvejen). Undervejs siver siruppen lidt ud ved foden af pyramiden, og gør bunden mørk og let brændt. Derfor laver jeg et beskyttende sølvpapirslåg med hul i midten, så selve pyramiden kan få lidt farve.
Efter 20 – 25 minutter er den færdig. Resultatet er godt nok mere inca- end egyptisk pyramide, men jeg føler jeg er vokset lidt undervejs. Med lidt god vilje kan man kalde det en hollandsk frugtdynge, men mon ikke den nok skal blive spist?
Tak for turen, Edith!
Mere fra samme magasin:
Læs flere lignende artikler
Grønt er ikke kun godt for øjet
De grønne lækkerier er ikke et nyt fænomen; historien viser nemlig, at vi har sat lige så stor pris på de smukke, velduftende urter og nødder før i tiden, som vi gør det i dag. Lise Lotz beretter om tre af slagsen, og gør os klogere på, hvad legenderne, overtroen og healerne har fortalt om kvan, pistacienødder og mynte.
Bryllupskagens historie
Bryllupskagen. Den ultimative festkage. Ja, den mest spektakulære og centrale gastronomiske fest-”ret” af dem alle. Den er så ikonisk, at vi stort set kun behøver at se omridset af kagen, før vi ved, hvad der er tale om. Vi kan knap nok forestille os, at den kan se anderledes ud – eller at den ikke altid har eksisteret. Men bryllupskagen har naturligvis en historie som er både lang, snirklet og slet ikke slut endnu.
Wienerbrødets apostel
Lauritz C. Klitteng, den mest kendte danske bager, som du aldrig har hørt om, var kendt som Læsøbageren, der bragte det danske wienerbrød ud i verden for omkring 100 år siden. Det var ham, der for alvor gjorde, at wienerbrød den dag i dag kendes over hele kloden som ‘Danish pastry’ eller slet og ret ‘Danish’.
Vanilje: Et af verdens dyreste krydderier
Vaniljesukker, vaniljestænger, vaniljeekstrakt, vaniljepasta – kært barn har mange former, og vi kender og elsker alle sammen den eventyrligt dejlige smag, men ved du hvor vaniljen kommer fra? Og kender du den romantiske og dramatiske legende bag det kostbare krydderi?
Sukkerets lange og letbitre historie
Sukker er ikke bare et sødt, hvidt pulver, som kan føre os til en verden af regnbuer, enhjørninger og ren lykke. Historien om sukker er også dyster. Det er den, fordi sukkerproduktion – både dengang og nu – er en voldsom historie om politik, industri, storkapital, afhængighed, sundhed og magt. Og slavehandel. Nogle taler ligefrem om “Big Sugar”, en sukkerbaseret magtstruktur, der producerer, udnytter og manipulerer på verdensmarkedet på samme måde som ”Big Tobacco”, ”Big Pharma” og ”Big Oil” gør det på andre områder.
Et æg er ikke bare et æg
Har du nogensinde tænkt over, om du kan smage forskel på æg?
De bedste æg kommer fra høns, der lever godt og æder masser af græs og grøntsagsrester fra køkkenet, forklarer Johanne Schimming på Hegnsholt, der producerer æg til nogle af de bedste københavnske restauranter. Kom med og se, hvordan æggene bliver til.
Man kan jo ‘ægge hvide’ alt
Mennesker og høns har formodentlig levet sammen i omkring 10.000 år. Den røde junglehøne, som stadig lever vildt i Indien, Kina og andre lande i Asien, blev tæmmet og udviklet til nutidens tamhøns gennem et langt forhold, der til en vis grad var gensidigt. Mange arkæologer mener, at synet af kæmpende haner skabte menneskers første fascination af de fjerede dyr – det var først senere, vi begyndte at værdsætte hønsene for deres fine kød og nærende æg.
Mandler – før nu og altid
Mandlen er et herligt bekendtskab i det søde køkken. Men der er meget mere at sige om den skønne nød, end man måske lige tænker på, mens man hakker sine mandler til en topping på en tosca-kage, rører mandelmel i sin macarondej eller smutter mandler til risalamanden
Vinteren er også lækker
Vi er nu ved at være året rundt med Lækkeriers fokus på årsti- derne. Vi har været omkring de skønne fastelavnsboller, vafler og påskeæg, der pibler ud af de kirkelige højtider, der falder om foråret. Vi har begejstret hyldet sommeren og jordbærret og alle de andre bær og lækkerier, som vokser lige omkring os, når solen står højt på den blå, blå himmel. Vi har set på, hvordan vi kan bruge efteråret til sylte og henkoge de skønne sager, så vi også efterfølgende kan nyde dem og mindes de dejlige dage bag os.
Nu er det vinter. Den lidt mere stille, mørke og eftertænksomme årstid. Der er ingen friske, danske bær i haven eller i butikkerne. Be- tyder det så, at vi ikke skal have kage, før det bliver forår igen? Nej, heldigvis ikke. Der er masser af traditioner, der gør det nemmere for os at klare os igennem mørket, og som byder på gode lækkerier af en lidt anden støbning end forårets og sommerens frugtbaserede bagværk.
Pavlova
Mon ikke vi alle sammen kender pavlovaen? Denne superenkle og superlækre dessert, der består af en luftig marengsbund, et tykt lag flødeskum og masser af frisk frugt, der giver glade farver og frisk smag, på toppen? Kagen er i hvert fald populær både på alverdens kageborde og på Instagram, hvor der er over en million opslag med hashtagget #pavlova. Men kender du historien bag pavlovaen?
Sommerens sødeste bær
Ja, hindbær og stikkelsbær smager dejligt. Man kan lave den skønneste saft af ribs og solbær. Kirsebær er også herlige – fra de gyldne til de sortrøde; fra de syrlige til de sødeste søde. Brombær, blåbær og boysenbær kan bruges. Og der er de eksotiske, de sjældne, de underlige og de halvglemte. Men der er ét bær, der overstråler dem alle i smag, sødme og mængden af minder, der følger med, og som siger sol og sommer så klart, at enhver får fregner på næsen bare ved tanken: jordbærret.
Det store honning-tyveri
Efterspørgslen på honning stiger og stiger. Og det samme gør den globale svindel med honning.
En kage til alle (høj-)tider
Æbleskiver til Sankt Hans? Varme hveder til nytår? Hjemmekogte klejner til en rund forårsfødselsdag? Nej, vel?! Det er ikke helt tilfældigt, hvilke kager vi spiser til forskellige lejligheder – og det handler ikke kun om, hvilke råvarer, der er i sæson lige nu på forskellige tidspunkter i 2020 men også om, hvordan årets gang i tidligere tider har haft betydning for, hvad der gav mening og kunne lade sig gøre. I det følgende kigger vi nærmere på kageåret og zoomer ind på nogle af forårets specialiteter.
Det skal du bruge i dine lækkerier netop nu
Vinteren går på hæld og efter en krydret affære udi julebag, så hungrer smagsløgene for alvor efter den forfriskende smag af forår. Men hvad er smagen af forår, og hvilke råvarer peaker netop nu?
Et madhistorisk blik på konservering
Helt uden mikroskoper og forskning har mennesket tidligt forstået de enkleste principper bag konservering af fødevarer. Og vi skal ikke glemme dem nu.
Stop det søde madspild
På Lækkerier-redaktionen får vi alle en særlig tilfredshed ved at tømme en beholder og skrabe den helt ren, uden at en dråbe går til spilde, og vi skraber også altid alle kagerester sammen fra fotooptagelser og tager med hjem til familie og naboer. Men tallene for vores kollektive madspild er nedslående og derfor vil vi gerne inspirere til at mindske det madspild, som opstår i det søde køkken.
Sønderjysk kaffebord
Pomle, Strifftorte, Brødtort, Kys og klap, Knepkager, Gode råd, Vrejn drænge å piche, Bækkenører, Pumpernikkel, Ingenting – og mange, mange flere. Vi skal til sønderjysk kaffebord, og det er der ikke mange moderne kagebuffeter, der kan hamle op med.
Betegnelsen ”kaffebord” snyder (dog) lidt, for kaffen spiller faktisk kun en birolle. Det er en vigtig birolle, bevares, for der skal store mængder stærk kaffe til for at få de mange kager til at glide ned, men en birolle ikke desto mindre. Det er kagerne, der er stjernerne i dén forestilling. Og der er endnu mere betydning gemt i kulisserne.
Småkagernes historie
Vi kender dem så godt, at vi næsten ikke lægger mærke til dem. Småkagerne, som vi får serveret til et kedeligt møde på jobbet, som kommer på kakkelbordet en hverdagsaften, eller som vi bliver budt på til kirkekaffen om søndagen. En pose af de blandede fra Karen Volf eller et endnu mere stilfærdigt mærke. Og ja, småkager er små og næsten af natur ydmyge, men dels er småkager jo meget andet og mere end det, der kommer ud af en pose fra det nærmeste supermarked og dels har småkagerne en lang historie, der fortæller en masse om den tid, som de er blevet til i.
Marcipan
TO INGREDIENSER, TUSIND MULIGHEDER – OG ET UTAL AF HJEMBYER.
Vi kender allesammen marcipan, og de fleste af os elsker den. Men hvor kommer marcipanen mon fra?
Creme leksikon
Vi ELSKER creme, men det er ofte en jungle at finde rundt i de mange varianter, teknikker og ikke mindst finde ud af, hvilken creme, der er bedst til lige netop dén kage eller dessert man står med. Vi har samlet en lille guide til alverdens cremer, så du kan lære dine cremer at kende.
Grønt er ikke kun godt for øjet
De grønne lækkerier er ikke et nyt fænomen; historien viser nemlig, at vi har sat lige så stor pris på de smukke, velduftende urter og nødder før i tiden, som vi gør det i dag. Lise Lotz beretter om tre af slagsen, og gør os klogere på, hvad legenderne, overtroen og healerne har fortalt om kvan, pistacienødder og mynte.
Bryllupskagens historie
Bryllupskagen. Den ultimative festkage. Ja, den mest spektakulære og centrale gastronomiske fest-”ret” af dem alle. Den er så ikonisk, at vi stort set kun behøver at se omridset af kagen, før vi ved, hvad der er tale om. Vi kan knap nok forestille os, at den kan se anderledes ud – eller at den ikke altid har eksisteret. Men bryllupskagen har naturligvis en historie som er både lang, snirklet og slet ikke slut endnu.
Wienerbrødets apostel
Lauritz C. Klitteng, den mest kendte danske bager, som du aldrig har hørt om, var kendt som Læsøbageren, der bragte det danske wienerbrød ud i verden for omkring 100 år siden. Det var ham, der for alvor gjorde, at wienerbrød den dag i dag kendes over hele kloden som ‘Danish pastry’ eller slet og ret ‘Danish’.
Vanilje: Et af verdens dyreste krydderier
Vaniljesukker, vaniljestænger, vaniljeekstrakt, vaniljepasta – kært barn har mange former, og vi kender og elsker alle sammen den eventyrligt dejlige smag, men ved du hvor vaniljen kommer fra? Og kender du den romantiske og dramatiske legende bag det kostbare krydderi?
Sukkerets lange og letbitre historie
Sukker er ikke bare et sødt, hvidt pulver, som kan føre os til en verden af regnbuer, enhjørninger og ren lykke. Historien om sukker er også dyster. Det er den, fordi sukkerproduktion – både dengang og nu – er en voldsom historie om politik, industri, storkapital, afhængighed, sundhed og magt. Og slavehandel. Nogle taler ligefrem om “Big Sugar”, en sukkerbaseret magtstruktur, der producerer, udnytter og manipulerer på verdensmarkedet på samme måde som ”Big Tobacco”, ”Big Pharma” og ”Big Oil” gør det på andre områder.
Et æg er ikke bare et æg
Har du nogensinde tænkt over, om du kan smage forskel på æg?
De bedste æg kommer fra høns, der lever godt og æder masser af græs og grøntsagsrester fra køkkenet, forklarer Johanne Schimming på Hegnsholt, der producerer æg til nogle af de bedste københavnske restauranter. Kom med og se, hvordan æggene bliver til.
Man kan jo ‘ægge hvide’ alt
Mennesker og høns har formodentlig levet sammen i omkring 10.000 år. Den røde junglehøne, som stadig lever vildt i Indien, Kina og andre lande i Asien, blev tæmmet og udviklet til nutidens tamhøns gennem et langt forhold, der til en vis grad var gensidigt. Mange arkæologer mener, at synet af kæmpende haner skabte menneskers første fascination af de fjerede dyr – det var først senere, vi begyndte at værdsætte hønsene for deres fine kød og nærende æg.
Mandler – før nu og altid
Mandlen er et herligt bekendtskab i det søde køkken. Men der er meget mere at sige om den skønne nød, end man måske lige tænker på, mens man hakker sine mandler til en topping på en tosca-kage, rører mandelmel i sin macarondej eller smutter mandler til risalamanden
Vinteren er også lækker
Vi er nu ved at være året rundt med Lækkeriers fokus på årsti- derne. Vi har været omkring de skønne fastelavnsboller, vafler og påskeæg, der pibler ud af de kirkelige højtider, der falder om foråret. Vi har begejstret hyldet sommeren og jordbærret og alle de andre bær og lækkerier, som vokser lige omkring os, når solen står højt på den blå, blå himmel. Vi har set på, hvordan vi kan bruge efteråret til sylte og henkoge de skønne sager, så vi også efterfølgende kan nyde dem og mindes de dejlige dage bag os.
Nu er det vinter. Den lidt mere stille, mørke og eftertænksomme årstid. Der er ingen friske, danske bær i haven eller i butikkerne. Be- tyder det så, at vi ikke skal have kage, før det bliver forår igen? Nej, heldigvis ikke. Der er masser af traditioner, der gør det nemmere for os at klare os igennem mørket, og som byder på gode lækkerier af en lidt anden støbning end forårets og sommerens frugtbaserede bagværk.
Pavlova
Mon ikke vi alle sammen kender pavlovaen? Denne superenkle og superlækre dessert, der består af en luftig marengsbund, et tykt lag flødeskum og masser af frisk frugt, der giver glade farver og frisk smag, på toppen? Kagen er i hvert fald populær både på alverdens kageborde og på Instagram, hvor der er over en million opslag med hashtagget #pavlova. Men kender du historien bag pavlovaen?
Sommerens sødeste bær
Ja, hindbær og stikkelsbær smager dejligt. Man kan lave den skønneste saft af ribs og solbær. Kirsebær er også herlige – fra de gyldne til de sortrøde; fra de syrlige til de sødeste søde. Brombær, blåbær og boysenbær kan bruges. Og der er de eksotiske, de sjældne, de underlige og de halvglemte. Men der er ét bær, der overstråler dem alle i smag, sødme og mængden af minder, der følger med, og som siger sol og sommer så klart, at enhver får fregner på næsen bare ved tanken: jordbærret.
Det store honning-tyveri
Efterspørgslen på honning stiger og stiger. Og det samme gør den globale svindel med honning.
En kage til alle (høj-)tider
Æbleskiver til Sankt Hans? Varme hveder til nytår? Hjemmekogte klejner til en rund forårsfødselsdag? Nej, vel?! Det er ikke helt tilfældigt, hvilke kager vi spiser til forskellige lejligheder – og det handler ikke kun om, hvilke råvarer, der er i sæson lige nu på forskellige tidspunkter i 2020 men også om, hvordan årets gang i tidligere tider har haft betydning for, hvad der gav mening og kunne lade sig gøre. I det følgende kigger vi nærmere på kageåret og zoomer ind på nogle af forårets specialiteter.
Det skal du bruge i dine lækkerier netop nu
Vinteren går på hæld og efter en krydret affære udi julebag, så hungrer smagsløgene for alvor efter den forfriskende smag af forår. Men hvad er smagen af forår, og hvilke råvarer peaker netop nu?
Et madhistorisk blik på konservering
Helt uden mikroskoper og forskning har mennesket tidligt forstået de enkleste principper bag konservering af fødevarer. Og vi skal ikke glemme dem nu.
Stop det søde madspild
På Lækkerier-redaktionen får vi alle en særlig tilfredshed ved at tømme en beholder og skrabe den helt ren, uden at en dråbe går til spilde, og vi skraber også altid alle kagerester sammen fra fotooptagelser og tager med hjem til familie og naboer. Men tallene for vores kollektive madspild er nedslående og derfor vil vi gerne inspirere til at mindske det madspild, som opstår i det søde køkken.
Sønderjysk kaffebord
Pomle, Strifftorte, Brødtort, Kys og klap, Knepkager, Gode råd, Vrejn drænge å piche, Bækkenører, Pumpernikkel, Ingenting – og mange, mange flere. Vi skal til sønderjysk kaffebord, og det er der ikke mange moderne kagebuffeter, der kan hamle op med.
Betegnelsen ”kaffebord” snyder (dog) lidt, for kaffen spiller faktisk kun en birolle. Det er en vigtig birolle, bevares, for der skal store mængder stærk kaffe til for at få de mange kager til at glide ned, men en birolle ikke desto mindre. Det er kagerne, der er stjernerne i dén forestilling. Og der er endnu mere betydning gemt i kulisserne.
Småkagernes historie
Vi kender dem så godt, at vi næsten ikke lægger mærke til dem. Småkagerne, som vi får serveret til et kedeligt møde på jobbet, som kommer på kakkelbordet en hverdagsaften, eller som vi bliver budt på til kirkekaffen om søndagen. En pose af de blandede fra Karen Volf eller et endnu mere stilfærdigt mærke. Og ja, småkager er små og næsten af natur ydmyge, men dels er småkager jo meget andet og mere end det, der kommer ud af en pose fra det nærmeste supermarked og dels har småkagerne en lang historie, der fortæller en masse om den tid, som de er blevet til i.
Marcipan
TO INGREDIENSER, TUSIND MULIGHEDER – OG ET UTAL AF HJEMBYER.
Vi kender allesammen marcipan, og de fleste af os elsker den. Men hvor kommer marcipanen mon fra?
Creme leksikon
Vi ELSKER creme, men det er ofte en jungle at finde rundt i de mange varianter, teknikker og ikke mindst finde ud af, hvilken creme, der er bedst til lige netop dén kage eller dessert man står med. Vi har samlet en lille guide til alverdens cremer, så du kan lære dine cremer at kende.