Historien om koldskål og dens trofaste følgesvend

Af Lise Lotz, illustration af Nynne Crüger

Når man i Danmark siger koldskål, så mener man stort set altid kærnemælkskoldskål. Koldskål er en skøn sommerspise, der er blevet så tæt knyttet til sol og sommer, at kurverne over salget af færdiglavet koldskål i landets supermarkeder giver et helt præcist billede af vejret i den danske sommer. Når solen skinner og temperaturen stiger, sælges der simpelthen mere koldskål.

KOLDSKÅL

Koldskål er en gammel ret i det danske køkken, men den har ikke altid været lavet på kærnemælk, og den har ikke altid været sød. Der fandtes tidligere fx en vællingeagtig øl-koldskål og typer af frugtkoldskål, men fælles for alle koldskåle var – og er – at der serveres noget sprødt bagværk til. Det kunne være grove rugtvebakker, revet rugbrød eller finere makroner.

I Tyskland, hvor mange af vores madtraditioner har deres rødder, spiser man stadig mange variationer af Kaltschale. De kan være baseret på frugt, grøntsager, øl, vin eller mælkeprodukter. Den kolde suppe er ofte jævnet, og der er som regel fyld i suppen i form af tvebakker, frugtstykker eller æggesne, stiftpiskede æggehvide med eller uden sukker.

Hvis man ikke vil lave sin koldskål selv, kan man i Danmark købe den færdiglavet i karton, mens man i Tyskland kan købe pulvere, der skal røres op med vand.

KAMMERJUNKER

De allerfleste, der hører ordet kammerjunker, vil straks tænke på koldskål og de små sprøde kardemommesmåkager, der uløseligt hører til. Men hvad betyder det sære navn egentlig?

Kammerjunker var oprindelig navnet på et embede ved kongens hof, og junkerens arbejde bestod i at opvarte en fyrstelig person. Embedet lå i den næstlaveste rangklasse, og titlen af kammerjunker blev oftest givet til ambitiøse unge mænd, som man forventede ville stige i graderne. De stræbsomme kammerjunkere udgav sig ofte for mere, end de egentlig var

– og på samme måde har man ment, at den simple kammerjunkersmåkage ikke har haft megen ære og værdighed i sig selv. Den er kun noget i selskab med sin fyrsteligt lækre ledsager: koldskålen.

Kammerjunkersmåkagen er teknisk set en tvebak; altså en lille enkel, tør sag, der er bagt to gange.

OM LISE LOTZ

Lise er cand.theol., og kombinerer sin faglige viden med sin søde passion i foredrags- og eventvirksomheden Kage! Kage! Kage! Hun har blogget i flere år på kagekagekage.dk og har udgivet to kagebøger, ”Kager uden mel” og ”Honningkager” og arbejder i øjeblikket på en bog om bryllupskagens historie.

magasin04-laekkerier1302201715868

Mere fra samme magasin:

Mere i samme serie: KOLDSKÅL

Historien om koldskål og dens trofaste følgesvend

Af Lise Lotz, illustration af Nynne Crüger

magasin04-laekkerier1302201715868

Når man i Danmark siger koldskål, så mener man stort set altid kærnemælkskoldskål. Koldskål er en skøn sommerspise, der er blevet så tæt knyttet til sol og sommer, at kurverne over salget af færdiglavet koldskål i landets supermarkeder giver et helt præcist billede af vejret i den danske sommer. Når solen skinner og temperaturen stiger, sælges der simpelthen mere koldskål.

KOLDSKÅL

Koldskål er en gammel ret i det danske køkken, men den har ikke altid været lavet på kærnemælk, og den har ikke altid været sød. Der fandtes tidligere fx en vællingeagtig øl-koldskål og typer af frugtkoldskål, men fælles for alle koldskåle var – og er – at der serveres noget sprødt bagværk til. Det kunne være grove rugtvebakker, revet rugbrød eller finere makroner.

I Tyskland, hvor mange af vores madtraditioner har deres rødder, spiser man stadig mange variationer af Kaltschale. De kan være baseret på frugt, grøntsager, øl, vin eller mælkeprodukter. Den kolde suppe er ofte jævnet, og der er som regel fyld i suppen i form af tvebakker, frugtstykker eller æggesne, stiftpiskede æggehvide med eller uden sukker.

Hvis man ikke vil lave sin koldskål selv, kan man i Danmark købe den færdiglavet i karton, mens man i Tyskland kan købe pulvere, der skal røres op med vand.

KAMMERJUNKER

De allerfleste, der hører ordet kammerjunker, vil straks tænke på koldskål og de små sprøde kardemommesmåkager, der uløseligt hører til. Men hvad betyder det sære navn egentlig?

Kammerjunker var oprindelig navnet på et embede ved kongens hof, og junkerens arbejde bestod i at opvarte en fyrstelig person. Embedet lå i den næstlaveste rangklasse, og titlen af kammerjunker blev oftest givet til ambitiøse unge mænd, som man forventede ville stige i graderne. De stræbsomme kammerjunkere udgav sig ofte for mere, end de egentlig var

– og på samme måde har man ment, at den simple kammerjunkersmåkage ikke har haft megen ære og værdighed i sig selv. Den er kun noget i selskab med sin fyrsteligt lækre ledsager: koldskålen.

Kammerjunkersmåkagen er teknisk set en tvebak; altså en lille enkel, tør sag, der er bagt to gange.

OM LISE LOTZ

Lise er cand.theol., og kombinerer sin faglige viden med sin søde passion i foredrags- og eventvirksomheden Kage! Kage! Kage! Hun har blogget i flere år på kagekagekage.dk og har udgivet to kagebøger, ”Kager uden mel” og ”Honningkager” og arbejder i øjeblikket på en bog om bryllupskagens historie.

Mere fra samme magasin:

Mere i samme serie: KOLDSKÅL

Læs flere lignende artikler