Giv brøddejen kaninføde

Grønt giver brødet smag og gør det ekstra saftigt

Tekst og foto af Mia Irene Kristensen

GRØNT ER GODT

Selv de mest simple brød smager godt, men af og til kan man godt blive lidt træt af basisbrød, og så skal der ske noget nyt. Og i stedet for at rode melhylden igennem kan det faktisk betale sig at åbne grøntsagsskuffen. De grønne sager kan noget særligt i brøddej. Ofte er det bedst at gå efter de grove grøntsager og smagfulde urter, som har den bedste effekt i din brøddej.

SAFTIG KRUMME OG KARAKTERISTISK FARVE

Grøntsager og urter indeholder store mængder vand, faktisk helt op til 95 %. Noget af det frigives, når grøntsagerne hakkes eller rives, og noget frigives i dejen under æltning, men noget af vandet bliver også i grøntsagerne og er efterfølgende med til at holde krummen saftig i længere tid, så dit brød ikke bliver lige så hurtigt tørt.

Udover ekstra fugtighed bidrager både grøntsager og urter med lidt ekstra smag. Nogle typer urter sætter større præg på brødet end andre. Grøntsager som gulerod og græskar giver sødme og en flot orange-gul farve til brødet, mens squash, spinat, grønkål og broccoli giver mindre smag, men et smukt grønt udtryk.

TIP 
Du kan også bruge pulpen fra din morgenjuice i brøddejen. Overvej dog hvad du har blandet sammen. Pres evt. grønne grøntsager først og tag pulpen fra inden du presser videre, så dine madpakkeboller ikke kommer til at smage kraftigt af fx ingefær.

URTER GIVER SMAG OG KONTRAST

Friske urter skal du bruge primært for smagens skyld. Der findes mange forskellige udgaver af urtebrød på verdensplan. Tænk bare på italiensk foccacia, hvor sprød rosmarin stjæler fokus på allerbedste vis og løfter et ellers simpelt hvedebrød til nye højder. Eller tyrkisk gözleme, som er pakker af tynd brøddej fyldt med en blanding af spinat, urter og smuldret ost.

TIP 
Det er en god ide at undgå de meget delikate, friske urter som fx frisk koriander, estragon og dild, da de mister meget smag i ovnens varme og gør sig bedre i tørret form i din brøddej.

Sørg for at vaske urterne godt inden brug, da de gror i jordhøjde. De friske urter kan bruges på flere måder. De kan finhakkes eller knuses i en morter sammen med saltet. Det giver det største smagsmæssige udbytte, men man kan ikke decideret se urten i brødet. Urterne kan fordeles oven på brødet. Dette kræver at urterne er relativt hårdføre, så de ikke brænder af i ovnen. Du kan fx ”lime” hele blade af krydderurter på toppen af brød og knækbrød med lidt koldt vand eller en tynd blanding af mel og vand, som pensles på undersiden af urter, såsom brændenælder.

Endelig kan du bruge urterne som fyld. Du får mest smag og lidt mindre tyggearbejde, hvis de hakkes først og fx bruges som alternativt fyld i snegle sammen med lidt ost eller smør, eller små lommer i dejen, som i det salte monkey bread på side 48.

TIP 
Pas på med de meget våde deje. Her kan brød og boller blive klæge, hvis du tilsætter for mange grøntsager eller urter. Hold gerne lidt igen med vandet, for at opnå den rigtige konsistens.

magasin08-GRØN-7_edit2

Mere fra samme magasin:

Mere i samme serie: Giv brøddejen kaninføde

Læs flere lignende artikler