magasin21-Lækkerier21_0862

Funfetti-cookies

eller “krymmelkiks” som vi kalder dem derhjemme

Af Mika Wulff. Foto af Chris Tonnesen.

Disse cookies burde måske høre hjemme i kategorien “Bag med børn”, for hvilken cookie ville passe bedre ind blandt enhjørninge-kager og regnbue-temaer? Ikke desto mindre er de havnet her midt i den alvorlige bagesektion, for vores helt uvidenskabelige research har vist os, at de fleste mennesker bliver glade i låget af at se på krymmelkager, og ikke mindst af at spise dem – uanset alder.

Kagen som gemmer sig under krymlen er en helt simpel vanilje-cookie. Men vanilje, brunet smør (hvis du ellers gider) og salt er en kombi, som ingen kan være uenige i. Krymmels smagsegenskaber er stort set ikke-eksisterende, da det blot smager af suk- ker. Men krymmel bidrager med to andre egenskaber i denne opskrift, for ud over at gøre dig i godt humør, når du ser kagen, så giver den også knas. Fordi cookie-dejen rulles i krymmel hele vejen rundt, giver det faktisk alt det knas og larm, du overhovedet kan drømme om, når den spises.

magasin21-Lækkerier21_0804
magasin21-Lækkerier21_0802
Lækkerier21_0793

Ingredienser

120 g smør
160/175 g mel, vi har brugt Kage Hvedemel fra Valsemøllen
1/2 tsk bagepulver
120 g sukker
1 tsk vaniljepasta, vi har brugt Taylor & Colledge
1 æg (50 g)
1 nip flagesalt ca 1 dl krymmel

Fremgangsmåde

  1. Smelt smørret i en lille gryde, og lad det simre, indtil det bliver til brunet smør. Kig efter den dejlige nøddearoma og en lidt mørkere farve end sædvanligt smeltet smør. Det tager 5-10 minutter, så hav tålmodig- hed. Har du ingen tålmodighed, så smelter du blot smørret og undværer den brunede smag. Lad smørret køle lidt, så det ikke er brandvarmt, når det blandes i dejen.
  2. Sigt mel og bagepulver sammen.
  3. Rør sukker, vanilje, æg, smør og salt sam- men. Vend melblandingen i og rør blot til dejen er homogen. Du kan nu sætte dejen på køl eller frost, indtil du vil bage den, eller du kan forme den til cookies med det samme.
  4. Vej eller del ved øjemål dejen i ca. 26 stykker eller i stykker af 15 g. Tril dejen til kugler. Dejen skal være blød, men hvis den er så blød, at den ikke kan trilles, så lad den hvile 5 minutter i køleskabet, før den rulles.
  5. Tril dejkuglerne i krymmel og sørg for at de er helt dækket. Læg kuglerne på en bageplade beklædt med bagepapir og tryk dem flade til ca. 1⁄2 cm tykkelse.
  6. Bag kagerne i ovnen ved 180 C (alm varme), til de er akkurat gennembagte. De skal kun være let gyldne, hvis de bager for længe, er det ikke rart for krymlen.
  7. Lad de færdigbagte cookies køle på en rist, og servér dem friskbagte.

Mere fra samme magasin:

Læs flere lignende artikler