
Fraisier
Den klassiske franske jordbærkage.
Af Mika Wulff, foto af Line Falck
Denne kage er det tætteste, man kommer på en dansk lagkage i det søde franske køkken, hvor man slet ikke dyrker lagkagebunde og flødecremer i samme omfang som vi danskere.
Fraisier er en kage med en særlig personlig tilknytning for mig. Det var nemlig min eksamenskage i andet semester på den franske kokkeskole Le Cordon Bleu, hvor jeg tog min konditoruddannelse for et par år siden. På denne skole holder man på traditionerne, og der er ingen sløsen med reglerne. Det gælder også til eksamen.
Det foregår på den måde, at alle eleverne dukker op i fælleskøkkenet med nystrøget uniform og ved ankomsten bliver informeret om hvilken kage ud af de 10 fra pensum, der skal fremtrylles. Første øvelse går ud på at nedfælde ingredienslisten direkte fra hukommelsen. Her er udenadslære nemlig ikke gået af mode. Derefter får man udleveret den korrekte ingrediensliste, og så er det i gang. Fremgangsmåden skal man kunne på rygraden. Alt imens man bager, bliver man overvåget af undervisere fra skolen, og der må ikke tales. Man bliver bedømt på alt fra orden i køkkenet undervejs til konsistenser til udseendet på den færdige kage. Det er to og en halv time med fuld koncentration og strafpoint til dem, der bruger længere tid. Det var en intens oplevelse. Der var klassekammerater, der forsøgte at spørge hinanden med øjnene om, hvad de skulle gøre for at redde deres mousselinecreme som var skilt. Og så var der dem, der kastede sig over jordbærene for at sikre sig de pæneste. Og der var dem, der måtte smide alle deres snavsede køkkenredskaber i en plastikpose og løbe ud af døren to sekunder i deadline. Inklusive mig selv.
Kagen er let i både tekstur og smag. Den består af friske jordbær samt genoise-bunde, en lagkagebund, som traditionelt piskes over vandbad i starten for at give stor volumen. Dernæst, en mousselinecreme, som er kagecreme pisket op med smør eller fløde, men som oftest smør. Cremen er i denne kage traditionelt set ikke parfumeret med noget som helst, ikke engang vanilje. Til gengæld får bundene en ordentlig omgang sirup. I Frankrig er der nemlig ingen, der kunne finde på at servere en friskbagt lagkagebund, som ikke forinden er druknet i alkoholmættet sirup. Lagkagebunden i Fraisier er ingen undtagelse, og den pensles traditionelt med en kirschsirup, hvis mandelsmag går dejligt til smagen af ‘fraise’, som er fransk for jordbær – deraf navnet på kagen.

Fremgangsmåde
Creme:
1. Pisk æggeblommer og sukker sammen til en let æggesnaps – hold et par spsk. sukker tilbage. Tilsæt mel og maizena, og pisk til massen er homogen.
2. Hæld mælken i en tykbundet gryde sammen med de resterende skefulde af sukkeret, og bring mælken til kogepunktet.
3. Rør hurtigt ca. en tredjedel af mælken i ’æggesnapsen’, og pisk til det er blandet helt sammen. Tilsæt resten af mælken ad to omgange, og hæld derefter massen tilbage i gryden.
4. Bring massen i kog under konstant piskning med piskeris ved relativt høj varme. Cremen vil tykne ret pludseligt og kan se klumpet ud, men fortsæt blot med at piske konstant og sørg for at komme helt ud i krogene. Lad cremen koge igennem i mindst 1 minut med store bobler.
TIP
Smag på cremen for at sikre, at melet er kogt helt igennem. Hvis cremen ikke er færdig, bringes den blot i kog igen og koger videre et minuts tid, igen under konstant omrøring.
5. Tag cremen af varmen, og hæld den i en beholder med tilhørende låg. Dæk cremen med husholdningsfilm direkte på overfladen, og lad den køle indtil den er stuetemperatur. Sæt så låg på beholderen, og lad cremen blive kold i køleskabet.
TIP
Cremen kan laves en dag eller to i forvejen.
6. Lige før kagen skal samles, piskes den helt kolde creme glat. Når den er helt ensartet og fri for klumper, piskes smørret i små stykker. Tilsæt lidt ad gangen, og sørg for at smørret er helt blødt og har stuetemperatur.
TIP
Hvis cremen begynder at skille, når smørret tilsættes, er smørret for koldt. Varm skålen op over vandbad og pisk videre, så kan cremen som regel reddes. Sørg dog for at smørret ikke smelter, men blot varmes op.
Genoise-bunde:
1. Pisk hele æg og sukker over vandbad. Massen skal lunes til ca 40°, før den tages af varmen og piskes videre med håndmikser eller røremaskine i ca. 5 minutter. Massen skal være lys og luftig.
2. Sigt melet og vend det forsigtigt i æggemassen. Pas på ikke at slå for meget luft ud af æggene, og vend ikke mere rundt end højst nødvendigt.
3. Placer kageringen (den skal ikke smøres) på en plan bageplade beklædt med bagepapir. Hæld så kagedejen i ringen, og sæt den straks i ovnen.
4. Bag bunden ved 180° i ca. 25 minutter til den er gyldenbrun og springer tilbage efter et let tryk med en finger.
5. Lad bunden køle på en rist i formen. Når bunden er helt afkølet, løsnes den fra formen ved at føre en lille skarp kniv rundt langs kanten af formen. Del derefter bunden i to lige store dele med en savtakket kniv.
TIP
Det er vigtigt at bunden og toppen af kagebunden beholdes, da det gør den mere stabil, når den skal bære fyldet.
Sirup:
1. Giv vand og sukker et opkog, og lad det koge i et par minutter. Tag det af varmen, og tilsæt amaretto eller kirsch.
TIP
Sørg for at siruppen er brandvarm, når den pensles på bundene.
Samling:
1. Vask kageringen og beklæd den med kageplast indvendigt. Placer så den nederste bund i kageringen.
2. Pensl den forsigtigt med 1/3 af siruppen, og undlad at pensle langs kanten, hvor jordbærrene skal stå.
3. Nip og rens ca. 8 – 10 jordbær, og skær dem i halve. Forsøg at bruge bær af samme størrelse, og beskær nogle af bærrene i bunden, hvis det er nødvendigt. Skær resten af bærene i små tern på ca. 1 x 1 cm.
4. Placer de halve jordbær rundt langs kanten af kagebunden med snitfladen mod kageplasten. Giv bærrene et forsigtigt tryk, så de slutter helt tæt mod plasten.
5. Overfør cremen til en sprøjtepose med rund tylle (eller klip blot et lille hul på ca. 1 cm dia.). Sprøjt forsigtigt creme langs jordbærrene hele vejen rundt, så “hullerne” mellem bærtoppene er dækket med creme.
6. Fordel lidt creme på bunden af kagen, og fyld så et lag hakkede jordbær på. Gentag med mere creme og derefter flere bær, indtil kagen er helt fyldt. Sørg for at toppen af cremen er helt plan.
7. Pensl skæresiden af den anden kagebund med resten af siruppen. Placer den så på kagen med skæresiden nedad.
8. Lad kagen hvile på køl og “sætte sig” i mindst 1 time og evt. til dagen efter.
9. Inden servering indfarves marcipanen og rulles ud i rigeligt flormelis til ca. 2 mm tykkelse.
10. Fjern kageringen fra kagen, og brug den til at udstikke en cirkel af marcipanen.
11. Fordel ca. 1 spsk creme oven på kagen i et meget tyndt lag. Dette har blot til formål at “lime” marcipanen fast. Placer marcipanen på toppen af kagen, og pynt med et par hele eller halve jordbær på toppen.
TIP
Pyntebærene kan evt. pensles med varm ribs – eller æblegele, så det får et skinnende look.
TIP
Hvis du synes, at den franske mousselinecreme bliver for smørtung, så lav en lettere mousseline ved at erstatte smør med pisket fløde.

Ingredienser
Mængde: 6 personer. Passer til en kagering på 16 cm. diameter.
Mousseline-creme:
5 dl sødmælk
120 g sukker
80 g æggeblomme (ca 2 store)
25 g hvedemel
25 g maizena
150 g usaltet smør, blødt
Genoise-bunde:
3 æg str M/L (150 g)
80 g sukker
15 g smør
80 g hvedemel
Sirup:
1/2 dl vand
1/2 dl sukker
2 spsk amaretto eller kirsch
Pynt:
ca. 500 g friske jordbær
150 g marcipan
lidt rød frugtfarve (kan udelades)
Fraisier
Den klassiske franske jordbærkage.
Af Mika Wulff, foto af Line Falck

Denne kage er det tætteste, man kommer på en dansk lagkage i det søde franske køkken, hvor man slet ikke dyrker lagkagebunde og flødecremer i samme omfang som vi danskere.
Fraisier er en kage med en særlig personlig tilknytning for mig. Det var nemlig min eksamenskage i andet semester på den franske kokkeskole Le Cordon Bleu, hvor jeg tog min konditoruddannelse for et par år siden. På denne skole holder man på traditionerne, og der er ingen sløsen med reglerne. Det gælder også til eksamen.
Det foregår på den måde, at alle eleverne dukker op i fælleskøkkenet med nystrøget uniform og ved ankomsten bliver informeret om hvilken kage ud af de 10 fra pensum, der skal fremtrylles. Første øvelse går ud på at nedfælde ingredienslisten direkte fra hukommelsen. Her er udenadslære nemlig ikke gået af mode. Derefter får man udleveret den korrekte ingrediensliste, og så er det i gang. Fremgangsmåden skal man kunne på rygraden. Alt imens man bager, bliver man overvåget af undervisere fra skolen, og der må ikke tales. Man bliver bedømt på alt fra orden i køkkenet undervejs til konsistenser til udseendet på den færdige kage. Det er to og en halv time med fuld koncentration og strafpoint til dem, der bruger længere tid. Det var en intens oplevelse. Der var klassekammerater, der forsøgte at spørge hinanden med øjnene om, hvad de skulle gøre for at redde deres mousselinecreme som var skilt. Og så var der dem, der kastede sig over jordbærene for at sikre sig de pæneste. Og der var dem, der måtte smide alle deres snavsede køkkenredskaber i en plastikpose og løbe ud af døren to sekunder i deadline. Inklusive mig selv.
Kagen er let i både tekstur og smag. Den består af friske jordbær samt genoise-bunde, en lagkagebund, som traditionelt piskes over vandbad i starten for at give stor volumen. Dernæst, en mousselinecreme, som er kagecreme pisket op med smør eller fløde, men som oftest smør. Cremen er i denne kage traditionelt set ikke parfumeret med noget som helst, ikke engang vanilje. Til gengæld får bundene en ordentlig omgang sirup. I Frankrig er der nemlig ingen, der kunne finde på at servere en friskbagt lagkagebund, som ikke forinden er druknet i alkoholmættet sirup. Lagkagebunden i Fraisier er ingen undtagelse, og den pensles traditionelt med en kirschsirup, hvis mandelsmag går dejligt til smagen af ‘fraise’, som er fransk for jordbær – deraf navnet på kagen.

Ingredienser
Mængde: 6 personer. Passer til en kagering på 16 cm. diameter.
Mousseline-creme:
5 dl sødmælk
120 g sukker
80 g æggeblomme (ca 2 store)
25 g hvedemel
25 g maizena
150 g usaltet smør, blødt
Genoise-bunde:
3 æg str M/L (150 g)
80 g sukker
15 g smør
80 g hvedemel
Sirup:
1/2 dl vand
1/2 dl sukker
2 spsk amaretto eller kirsch
Pynt:
ca. 500 g friske jordbær
150 g marcipan
lidt rød frugtfarve (kan udelades)

Fremgangsmåde
Creme:
1. Pisk æggeblommer og sukker sammen til en let æggesnaps – hold et par spsk. sukker tilbage. Tilsæt mel og maizena, og pisk til massen er homogen.
2. Hæld mælken i en tykbundet gryde sammen med de resterende skefulde af sukkeret, og bring mælken til kogepunktet.
3. Rør hurtigt ca. en tredjedel af mælken i ’æggesnapsen’, og pisk til det er blandet helt sammen. Tilsæt resten af mælken ad to omgange, og hæld derefter massen tilbage i gryden.
4. Bring massen i kog under konstant piskning med piskeris ved relativt høj varme. Cremen vil tykne ret pludseligt og kan se klumpet ud, men fortsæt blot med at piske konstant og sørg for at komme helt ud i krogene. Lad cremen koge igennem i mindst 1 minut med store bobler.
TIP
Smag på cremen for at sikre, at melet er kogt helt igennem. Hvis cremen ikke er færdig, bringes den blot i kog igen og koger videre et minuts tid, igen under konstant omrøring.
5. Tag cremen af varmen, og hæld den i en beholder med tilhørende låg. Dæk cremen med husholdningsfilm direkte på overfladen, og lad den køle indtil den er stuetemperatur. Sæt så låg på beholderen, og lad cremen blive kold i køleskabet.
TIP
Cremen kan laves en dag eller to i forvejen.
6. Lige før kagen skal samles, piskes den helt kolde creme glat. Når den er helt ensartet og fri for klumper, piskes smørret i små stykker. Tilsæt lidt ad gangen, og sørg for at smørret er helt blødt og har stuetemperatur.
TIP
Hvis cremen begynder at skille, når smørret tilsættes, er smørret for koldt. Varm skålen op over vandbad og pisk videre, så kan cremen som regel reddes. Sørg dog for at smørret ikke smelter, men blot varmes op.
Genoise-bunde:
1. Pisk hele æg og sukker over vandbad. Massen skal lunes til ca 40°, før den tages af varmen og piskes videre med håndmikser eller røremaskine i ca. 5 minutter. Massen skal være lys og luftig.
2. Sigt melet og vend det forsigtigt i æggemassen. Pas på ikke at slå for meget luft ud af æggene, og vend ikke mere rundt end højst nødvendigt.
3. Placer kageringen (den skal ikke smøres) på en plan bageplade beklædt med bagepapir. Hæld så kagedejen i ringen, og sæt den straks i ovnen.
4. Bag bunden ved 180° i ca. 25 minutter til den er gyldenbrun og springer tilbage efter et let tryk med en finger.
5. Lad bunden køle på en rist i formen. Når bunden er helt afkølet, løsnes den fra formen ved at føre en lille skarp kniv rundt langs kanten af formen. Del derefter bunden i to lige store dele med en savtakket kniv.
TIP
Det er vigtigt at bunden og toppen af kagebunden beholdes, da det gør den mere stabil, når den skal bære fyldet.
Sirup:
1. Giv vand og sukker et opkog, og lad det koge i et par minutter. Tag det af varmen, og tilsæt amaretto eller kirsch.
TIP
Sørg for at siruppen er brandvarm, når den pensles på bundene.
Samling:
1. Vask kageringen og beklæd den med kageplast indvendigt. Placer så den nederste bund i kageringen.
2. Pensl den forsigtigt med 1/3 af siruppen, og undlad at pensle langs kanten, hvor jordbærrene skal stå.
3. Nip og rens ca. 8 – 10 jordbær, og skær dem i halve. Forsøg at bruge bær af samme størrelse, og beskær nogle af bærrene i bunden, hvis det er nødvendigt. Skær resten af bærene i små tern på ca. 1 x 1 cm.
4. Placer de halve jordbær rundt langs kanten af kagebunden med snitfladen mod kageplasten. Giv bærrene et forsigtigt tryk, så de slutter helt tæt mod plasten.
5. Overfør cremen til en sprøjtepose med rund tylle (eller klip blot et lille hul på ca. 1 cm dia.). Sprøjt forsigtigt creme langs jordbærrene hele vejen rundt, så “hullerne” mellem bærtoppene er dækket med creme.
6. Fordel lidt creme på bunden af kagen, og fyld så et lag hakkede jordbær på. Gentag med mere creme og derefter flere bær, indtil kagen er helt fyldt. Sørg for at toppen af cremen er helt plan.
7. Pensl skæresiden af den anden kagebund med resten af siruppen. Placer den så på kagen med skæresiden nedad.
8. Lad kagen hvile på køl og “sætte sig” i mindst 1 time og evt. til dagen efter.
9. Inden servering indfarves marcipanen og rulles ud i rigeligt flormelis til ca. 2 mm tykkelse.
10. Fjern kageringen fra kagen, og brug den til at udstikke en cirkel af marcipanen.
11. Fordel ca. 1 spsk creme oven på kagen i et meget tyndt lag. Dette har blot til formål at “lime” marcipanen fast. Placer marcipanen på toppen af kagen, og pynt med et par hele eller halve jordbær på toppen.
TIP
Pyntebærene kan evt. pensles med varm ribs – eller æblegele, så det får et skinnende look.
TIP
Hvis du synes, at den franske mousselinecreme bliver for smørtung, så lav en lettere mousseline ved at erstatte smør med pisket fløde.

Mere fra samme magasin:
Læs flere lignende artikler

Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.

Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.

Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.

Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.

Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.

Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.

Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.

Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.

Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.

Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.

Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.

Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.

Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.

Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.

Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.

Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.

Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.

Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.

Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.

Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.

Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.

Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.

Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.

Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.

Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.

Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.

Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.

Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.

Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.

Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.

Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.

Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.

Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.

Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.

Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.

Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.