Fabelagtigt nemme frøsnappere
Af Mia Irene Kristensen. Foto af Chris Tonnesen.
Frøsnappere er en lille magisk ting på morgenbordet – ikke alt for sød, men heller ikke salt. Oprindeligt laves den af wienerdej og har du overskuddet, så kan du folde smørret ind i dejen her på traditionel vis. Jeg foretrækker den nemme facon, hvor smørret tilsættes frossent, som flager.
Frøsnapperne kan sagtens laves dagen før og opbevares på køl indtil bagning – eller ligefrem fryses direkte efter formning, og bare tages ud og sættes i køleskab aftenen før bagning og servering.
Fremgangsmåde
1. Bland vand og durummel i en røreskål og lad det trække i ca. 5 minutter. Tilsæt æg, sukker, gær, salt og mel i en røreskål. Ælt dejen ved medium hastighed, til den har samlet sig, det tager ca. 3-5 minutter.
2. Skær det frosne smør i tynde skiver med en skarp kniv. Det vil nærmest ”splintre” i flageagtige stykker. Kom de frosne smørski- ver i dejen, ad to omgange, og ælt dem ind i dejen med en røremaskine eller elpisker med dejkrog, så du ikke varmer dejen, og dermed smørret, op med hænderne. Ælt dejen i ca. 2 minutter, så smørret er fordelt, men du stadig kan se de mange tydelige klumper af smør.
3. Lad dejen hvile tildækket på køl i ca. 2 timer. Bland imens alle ingredienser til remoncen i en skål, og rør det sammen med en ske.
4. Vend dejen ud på et meldrysset bord. Fold den en enkelt gang over sig selv og rul den så til et stort kvadrat på ca. 40×40 cm og en tykkelse på 3-4 mm.
5. Fordel remoncen i et tyndt, jævnt lag på dejen. Fold 1/3, på den lange led, af den indover den anden 1/3 og fold til sidst den sidste 1/3 over de to andre (ligesom hvis du skal folde et brev). Forsegl dejen i samlingen ved at trykke den let sammen. Lad dejen hvile i ca. 5 minutter og rul forsigtigt en smule ud, så den forlænges i længden. Pensl dejen med sammenpisket æg og drys hele den ene halvdel (på langs) med sesam og den andet med birkes. Skær herefter dejen i 3 cm brede strimler ved hjælp af et pizzahjul eller et sporejern, på den korte led. Sno hver dejstrimmel 2 gange, så der opstår et dobbelt twist på midten, og de to ender, der vender opad, er dækket med birkes og sesam.
6. Sæt frøsnapperne på bageplader beklædt med bagepapir, drys evt. med ekstra birkes og sesam og lad dem efterhæve i ca. 20-30 minutter.
7. Tænd ovnen på 200° varmluft, og bag dem i ca. 15-20 minutter til de er gyldne og gennembagte.
8. Lad frøsnapperne køle lidt af på en rist inden servering.
KNAP SÅ RIIIIGELIGT SMØR?
Vil du have dem en smule mindre snaskede eller bare spare lidt på smørret, så skru mængden ned til 175 g i dejen. Så bliver frøsnapperne mere bløde og brødagtige.
Ingredienser
Mængde: ca. 20 stk.
Udstyr: Pizzahjul eller sporejern, røremaskine
Gærdej:
275 g koldt vand
85 g durummel
1 æg (str M/L)
30 g sukker
25 g gær
8 g fint salt
550 g hvedemel (vi har brugt Valsemøllen tipo 00)
225 g smør, frossent
Marcipanremonce:
90 g smør
100 g sukker
75 g marcipan (vi har brugt Summerbird 65%)
1 nip flagesalt
1 sammenpisket æg, til pensling
1/2 dl blå birkes
1/2 dl sesamfrø (vi har brugt blandede sorte og hvide)
Mere fra samme magasin:
Mere i samme serie: Rigeligt remonce
Fabelagtigt nemme frøsnappere
Af Mia Irene Kristensen. Foto af Chris Tonnesen.
Frøsnappere er en lille magisk ting på morgenbordet – ikke alt for sød, men heller ikke salt. Oprindeligt laves den af wienerdej og har du overskuddet, så kan du folde smørret ind i dejen her på traditionel vis. Jeg foretrækker den nemme facon, hvor smørret tilsættes frossent, som flager.
Frøsnapperne kan sagtens laves dagen før og opbevares på køl indtil bagning – eller ligefrem fryses direkte efter formning, og bare tages ud og sættes i køleskab aftenen før bagning og servering.
Ingredienser
Mængde: ca. 20 stk.
Udstyr: Pizzahjul eller sporejern, røremaskine
Gærdej:
275 g koldt vand
85 g durummel
1 æg (str M/L)
30 g sukker
25 g gær
8 g fint salt
550 g hvedemel (vi har brugt Valsemøllen tipo 00)
225 g smør, frossent
Marcipanremonce:
90 g smør
100 g sukker
75 g marcipan (vi har brugt Summerbird 65%)
1 nip flagesalt
1 sammenpisket æg, til pensling
1/2 dl blå birkes
1/2 dl sesamfrø (vi har brugt blandede sorte og hvide)
Fremgangsmåde
1. Bland vand og durummel i en røreskål og lad det trække i ca. 5 minutter. Tilsæt æg, sukker, gær, salt og mel i en røreskål. Ælt dejen ved medium hastighed, til den har samlet sig, det tager ca. 3-5 minutter.
2. Skær det frosne smør i tynde skiver med en skarp kniv. Det vil nærmest ”splintre” i flageagtige stykker. Kom de frosne smørski- ver i dejen, ad to omgange, og ælt dem ind i dejen med en røremaskine eller elpisker med dejkrog, så du ikke varmer dejen, og dermed smørret, op med hænderne. Ælt dejen i ca. 2 minutter, så smørret er fordelt, men du stadig kan se de mange tydelige klumper af smør.
3. Lad dejen hvile tildækket på køl i ca. 2 timer. Bland imens alle ingredienser til remoncen i en skål, og rør det sammen med en ske.
4. Vend dejen ud på et meldrysset bord. Fold den en enkelt gang over sig selv og rul den så til et stort kvadrat på ca. 40×40 cm og en tykkelse på 3-4 mm.
5. Fordel remoncen i et tyndt, jævnt lag på dejen. Fold 1/3, på den lange led, af den indover den anden 1/3 og fold til sidst den sidste 1/3 over de to andre (ligesom hvis du skal folde et brev). Forsegl dejen i samlingen ved at trykke den let sammen. Lad dejen hvile i ca. 5 minutter og rul forsigtigt en smule ud, så den forlænges i længden. Pensl dejen med sammenpisket æg og drys hele den ene halvdel (på langs) med sesam og den andet med birkes. Skær herefter dejen i 3 cm brede strimler ved hjælp af et pizzahjul eller et sporejern, på den korte led. Sno hver dejstrimmel 2 gange, så der opstår et dobbelt twist på midten, og de to ender, der vender opad, er dækket med birkes og sesam.
6. Sæt frøsnapperne på bageplader beklædt med bagepapir, drys evt. med ekstra birkes og sesam og lad dem efterhæve i ca. 20-30 minutter.
7. Tænd ovnen på 200° varmluft, og bag dem i ca. 15-20 minutter til de er gyldne og gennembagte.
8. Lad frøsnapperne køle lidt af på en rist inden servering.
KNAP SÅ RIIIIGELIGT SMØR?
Vil du have dem en smule mindre snaskede eller bare spare lidt på smørret, så skru mængden ned til 175 g i dejen. Så bliver frøsnapperne mere bløde og brødagtige.
Mere fra samme magasin:
Mere i samme serie: Rigeligt remonce
Læs flere lignende artikler
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Rosinbrød af Mia Irene Kristensen
Rosinbrød er en snart uddøende race i bagerens vindue, men det smager forbandet godt, især hvis man er fan af rosiner i bagværk – for det her er mættet med rosiner. Et rosinbrød må ikke have skiver, hvor man skal kigge langt efter saftighed til brødet.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Rosinbrød af Mia Irene Kristensen
Rosinbrød er en snart uddøende race i bagerens vindue, men det smager forbandet godt, især hvis man er fan af rosiner i bagværk – for det her er mættet med rosiner. Et rosinbrød må ikke have skiver, hvor man skal kigge langt efter saftighed til brødet.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.