
Det uundværlige hverdagsbrød
Grundopskrift på hverdagsdej
Tekst og foto af Mia Irene Kristensen.
Det gode hverdagsbrød har en plads på ethvert spisebord, både til morgenmad, eftermiddagste og aftensmad. Duften af friskbagt brød kan få selv den dårligste mandag til at blive en lykkedag, men ikke alle dage bringer tidsmæssigt overskud til at jonglere med røreskåle og melposer. Derfor er denne dej en basisdej, som duer til de fleste måltider og som kræver mindre arbejde. Så bliver det alligevel muligt at nyde duften af nybagt brød tit – eller ligefrem hver dag.
Vær opmærksom på, at opskriften bliver til en ganske stor mængde dej.
EN DEJ DER GIVER BRØD TIL HELE UGEN
Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er faktisk muligt at lave én dej og bruge af den hele ugen. Hemmeligheden ligger både i opskriften og i, hvordan du bruger basisdejen i løbet af ugen. Mængden af gær er holdt på et minimum, og der er ikke tilsat sødende ingredienser, som kan kickstarte gæren og gøre den ekstra aktiv. Dejen opbevares desuden koldt, og det gør at dejen hæver meget langsomt. Dejen kræver således et hjørne i dit køleskab, hvor den kan passe sig selv det meste af tiden.
HVEDEDEJ MED KARAKTER
Basisdejen er primært baseret på hvedemel, men for at give smag og karakter til brødet indeholder den også en lille andel fuldkornsmel. Du kan selv vælge, hvilken type fuldkorn du vil have i, eller du kan bruge helt fint sigtet mel. Prøv fx groft ølandshvedemel, rugmel eller fuldkornsspeltmel, hver meltype påvirker dejen på hver sin måde og giver dig forskellige brød.
Fuldkornsmelet giver ikke kun smagsmæssigt karakter; det giver også tyngde og en anelse fugtighed, så det færdigbagte brød bliver ekstra saftigt. Surdejen har samme funktioner, men du kan udskifte surdejen med vand, hvis den ikke er en del af dit basislager.
DEJENS UDVIKLING
Dejen udvikler sig langsomt i køleskabet, men er hele tiden i forandring, så der er godt at lære den lidt at kende. I starten vil den være tung og med små luftbobler, og så er den oplagt til brødstænger rullet i krydderurter eller hakkede nødder eller til søde snurrer og brud med remonce eller kardemommesukker.
Efter et par dage er dejen ideel til det store lækre brød. Så skal dejen bare foldes over sig selv et par gange og hvile et kvarters tid, inden det lægges på en bageplade og ryger i en brandvarm ovn.
Efterhånden som dejen bliver mere og mere aktiv, bliver den også mere blød og flydende. På et tidspunkt er dejen for blød til at forme brød af, og så skal den i en bradepande og overdynges med god olivenolie, flagesalt og masser af urter.
DET SKAL DU BRUGE DIN HVERDAGSDEJ TIL
Dag 1-2: Dejen er hævet op og har synlige luftbobler. Brug den til breadsticks, snurrer, brød, boller og flûtes.
Dag 3: Dejen er stadig aktiv, fast og fyldt med luftbobler. Brug den til brød, pizza og boller.
Dag 4: Dejen er stadig aktiv, har luftbobler, men er blødere. Brug den til pizza og foccacia.
Dag 5: Dejen er stadig lidt aktiv, men er mere flydende og har store uregelmæssige bobler. Brug den til formbrød og -boller.
HUSK
Du kan sagtens bruge af dejen løbende og fx. lave boller med 1/4 af dejen på dag 2 og pizza af den resterende 3/4 på dag 4.

Fremgangsmåde
1. Hæld vandet i en røreskål (gem ca. 1 dl til at justere konsistensen med), og opløs gær og evt. surdej heri. Tilsæt først det grove mel og rør det ud i vandet, herefter hvedemelet. Rør kort rundt, så melet er vendt godt rundt i vandet, men uden at dejen er helt ensartet. Lad dejen hvile tildækket på køkkenbordet i ca. 15 minutter.
2. Rør saltet i dejen og ælt den i ca. 10 minutter enten med en stor røreske eller med en røremaskine. (Fint salt opløses hurtigere i brøddejen når det tilføjes på dette tidspunkt i processen, men groft salt kan naturligvis også bruges.) Alternativt til æltning kan dejen blot foldes et par gange over sig selv med nogle minutters mellemrum. Det giver en uensartet krumme og mere tilfældige luftbobler i dejen. Konsistensen skal være som blødt og elastisk tyggegummi og dejen skal være blank. Juster evt. med lidt vand.
3. Smør en beholder – beholderen skal være stor nok til at kunne rumme dejen når den hæver til ca. dobbelt størrelse – med låg med olivenolie og hæld dejen i beholderen.
Sæt låget på og stil dejen i køleskabet i minimum 12 timer, inden du begynder at bage af den.
4. Tag den del af dejen ud, som du skal bruge, og sæt resten tilbage på køl. Lad dejen stå og “vågne” på køkkenbordet i 1-2 timer (eller følg den individuelle opskrift).
5. Tænd ovnen på 235° (220° varmluft).
6. Form og bag dejen som beskrevet i de enkelte opskrifter i denne serie.
TIP Lav basisdejen grovere ved at udskifte op til 25 % af melet med grovmel, svarende til ca. 300 g.

Ingredienser
1 l vand (stuetemperatur)
3-5 g frisk gær (som en stor ært)
2 spsk. surdej eller dej fra sidste brød bagning (kan udelades)
150 g groft mel (eller skårne kerner, frø eller nødder)
1150 g proteinrigt hvedemel fx. manitoba eller tipo 00 (gerne 11-12 g protein/100 g mel; det står på melposen)
27 g fint salt (ca. 1 1/2 spsk)
olivenolie til at smøre beholderen med


Mere fra samme magasin:
Mere i samme serie: Det uundværlige hverdagsbrød
Det uundværlige hverdagsbrød
Grundopskrift på hverdagsdej
Tekst og foto af Mia Irene Kristensen.

Det gode hverdagsbrød har en plads på ethvert spisebord, både til morgenmad, eftermiddagste og aftensmad. Duften af friskbagt brød kan få selv den dårligste mandag til at blive en lykkedag, men ikke alle dage bringer tidsmæssigt overskud til at jonglere med røreskåle og melposer. Derfor er denne dej en basisdej, som duer til de fleste måltider og som kræver mindre arbejde. Så bliver det alligevel muligt at nyde duften af nybagt brød tit – eller ligefrem hver dag.
Vær opmærksom på, at opskriften bliver til en ganske stor mængde dej.
EN DEJ DER GIVER BRØD TIL HELE UGEN
Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er faktisk muligt at lave én dej og bruge af den hele ugen. Hemmeligheden ligger både i opskriften og i, hvordan du bruger basisdejen i løbet af ugen. Mængden af gær er holdt på et minimum, og der er ikke tilsat sødende ingredienser, som kan kickstarte gæren og gøre den ekstra aktiv. Dejen opbevares desuden koldt, og det gør at dejen hæver meget langsomt. Dejen kræver således et hjørne i dit køleskab, hvor den kan passe sig selv det meste af tiden.
HVEDEDEJ MED KARAKTER
Basisdejen er primært baseret på hvedemel, men for at give smag og karakter til brødet indeholder den også en lille andel fuldkornsmel. Du kan selv vælge, hvilken type fuldkorn du vil have i, eller du kan bruge helt fint sigtet mel. Prøv fx groft ølandshvedemel, rugmel eller fuldkornsspeltmel, hver meltype påvirker dejen på hver sin måde og giver dig forskellige brød.
Fuldkornsmelet giver ikke kun smagsmæssigt karakter; det giver også tyngde og en anelse fugtighed, så det færdigbagte brød bliver ekstra saftigt. Surdejen har samme funktioner, men du kan udskifte surdejen med vand, hvis den ikke er en del af dit basislager.
DEJENS UDVIKLING
Dejen udvikler sig langsomt i køleskabet, men er hele tiden i forandring, så der er godt at lære den lidt at kende. I starten vil den være tung og med små luftbobler, og så er den oplagt til brødstænger rullet i krydderurter eller hakkede nødder eller til søde snurrer og brud med remonce eller kardemommesukker.
Efter et par dage er dejen ideel til det store lækre brød. Så skal dejen bare foldes over sig selv et par gange og hvile et kvarters tid, inden det lægges på en bageplade og ryger i en brandvarm ovn.
Efterhånden som dejen bliver mere og mere aktiv, bliver den også mere blød og flydende. På et tidspunkt er dejen for blød til at forme brød af, og så skal den i en bradepande og overdynges med god olivenolie, flagesalt og masser af urter.
DET SKAL DU BRUGE DIN HVERDAGSDEJ TIL
Dag 1-2: Dejen er hævet op og har synlige luftbobler. Brug den til breadsticks, snurrer, brød, boller og flûtes.
Dag 3: Dejen er stadig aktiv, fast og fyldt med luftbobler. Brug den til brød, pizza og boller.
Dag 4: Dejen er stadig aktiv, har luftbobler, men er blødere. Brug den til pizza og foccacia.
Dag 5: Dejen er stadig lidt aktiv, men er mere flydende og har store uregelmæssige bobler. Brug den til formbrød og -boller.
HUSK
Du kan sagtens bruge af dejen løbende og fx. lave boller med 1/4 af dejen på dag 2 og pizza af den resterende 3/4 på dag 4.

Ingredienser
1 l vand (stuetemperatur)
3-5 g frisk gær (som en stor ært)
2 spsk. surdej eller dej fra sidste brød bagning (kan udelades)
150 g groft mel (eller skårne kerner, frø eller nødder)
1150 g proteinrigt hvedemel fx. manitoba eller tipo 00 (gerne 11-12 g protein/100 g mel; det står på melposen)
27 g fint salt (ca. 1 1/2 spsk)
olivenolie til at smøre beholderen med

Fremgangsmåde
1. Hæld vandet i en røreskål (gem ca. 1 dl til at justere konsistensen med), og opløs gær og evt. surdej heri. Tilsæt først det grove mel og rør det ud i vandet, herefter hvedemelet. Rør kort rundt, så melet er vendt godt rundt i vandet, men uden at dejen er helt ensartet. Lad dejen hvile tildækket på køkkenbordet i ca. 15 minutter.
2. Rør saltet i dejen og ælt den i ca. 10 minutter enten med en stor røreske eller med en røremaskine. (Fint salt opløses hurtigere i brøddejen når det tilføjes på dette tidspunkt i processen, men groft salt kan naturligvis også bruges.) Alternativt til æltning kan dejen blot foldes et par gange over sig selv med nogle minutters mellemrum. Det giver en uensartet krumme og mere tilfældige luftbobler i dejen. Konsistensen skal være som blødt og elastisk tyggegummi og dejen skal være blank. Juster evt. med lidt vand.
3. Smør en beholder – beholderen skal være stor nok til at kunne rumme dejen når den hæver til ca. dobbelt størrelse – med låg med olivenolie og hæld dejen i beholderen.
Sæt låget på og stil dejen i køleskabet i minimum 12 timer, inden du begynder at bage af den.
4. Tag den del af dejen ud, som du skal bruge, og sæt resten tilbage på køl. Lad dejen stå og “vågne” på køkkenbordet i 1-2 timer (eller følg den individuelle opskrift).
5. Tænd ovnen på 235° (220° varmluft).
6. Form og bag dejen som beskrevet i de enkelte opskrifter i denne serie.
TIP Lav basisdejen grovere ved at udskifte op til 25 % af melet med grovmel, svarende til ca. 300 g.

Mere fra samme magasin:
Mere i samme serie: Det uundværlige hverdagsbrød
Læs flere lignende artikler

Rosinbrød af Mia Irene Kristensen
Rosinbrød er en snart uddøende race i bagerens vindue, men det smager forbandet godt, især hvis man er fan af rosiner i bagværk – for det her er mættet med rosiner. Et rosinbrød må ikke have skiver, hvor man skal kigge langt efter saftighed til brødet.

Fastelavnsboller af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens fastelavnsbolle er en semlor-inspireret sag. Bunden er en gærdejsbolle med remonce og den er fyldt med Made by Mamas vidunderlige pistaciecreme og en smuk swirl af konditorcreme med pistacie.

Nørdens guide til iskolde krystaller
Vi har tidligere dykket ned i de iskolde krystaller i form af hjemmelavede is – men denne gang ser vi nærmere på alt det andet geniale, som din fryser kan bruges til. Den kan fremtrylle og forandre, og ikke mindst, kan du lære hvordan du bruger den optimalt til at gemme mange for- skellige lækkerier og gøre den til dit søde skatkammer, hvor du altid kan finde guld.
De professionelle bagerier og konditorer har fundet fidusen i fryseren. Her bruger de den aktivt, så du altid kan få friskbagt bagværk og kager. Her fryses færdigbagte kager og bake-off for at optimere kvalitet og produktion. Bliv klogere på, hvad der sker af magiske ting i din fryser og få styr på, hvordan du bruger den bedst.

Annemette Voss’ koldhævede boller
En dej med en dyb og super lækker smag. Mørk malt tilfører en meget karakteristisk smag, som er ret kraftig, så lad være med at være alt for rundhåndet. Dejen er silkeblød og lækker og helt fantastisk at arbejde med.

Bake-off pizzabunde
Hjemmelavede pizzaer er en favorit hos de fleste, men det kan være bøvlet at få hverdagen til at passe med hævning af dej og en lidt længere arbejdsproces end 30 minutter. Mange steder kan man købe relativt gode forbagte pizzabunde, lige til at toppe selv, men det bliver hurtigt en lidt dyr fornøjelse – så bag dem hellere selv!
Jeg rydder ofte en hylde i vores fryser og propper den med de her forbagte pizzabunde. Det gør det meget nemt at lave pizza på en travl hverdag, samtidig med at jeg faktisk synes at pizzabunden har rigtig godt af at blive bagt to gange, den bliver langt mere sprød, end hvis du bager den direkte med fyld på.

Signaturbrød fra restaurant Brace
Sødt, salt, aromatisk og både sprødere og blødere end det focaccia du kender.

Kuvertbrød fra Søllerød Kro
Havrebrødet er luftigt, supersaftigt og har en vidunderlig smag af havre. Der skal øl i dejen og det skal man ikke være bange for. Det giver både konsistens til brødet og en mild syrlighed til smagen. Har du ikke mulighed for at bruge øl, kan du er- statte det med vand i samme mængde, men det vil dog ændre lidt på både konsistens og smag.

Kuvertbrød fra Søllerød Kro
Et lille luftigt maltbrød med valnødder og dejlig tynd og sej skorpe. Dejen til dette brød er ret fugtig, og vandet skal tilsættes ad flere omgange for at sikre at melet kan optage fugten. Hvis du tilsætter alt vandet fra start, vil du få et mere kompakt brød, som minder mere om rugbrød i strukturen.

Zucchini bread
Man skal ikke være bange for at bruge grøntsager i kager! En squash er en ret neutral grøntsag, som ikke afgiver megen smag, men giver en ubeskriveligt god og svampet konsistens i kagen. Min søn er vild med denne nemme kage, og han har været med til at lave den utallige gange.

Koldhævede speltstykker
Spelt er en af de gamle hvedesorter, som kan noget smagsmæssigt interessant og mere berigende end almindelig, moderne brødhvede. Til gengæld kan det godt være en udfordring at bage med ren spelt. Det proteinnetværk, som skal holde dejen sammen og elastisk, er nemlig ikke nær så stærkt som i almindelig hvede. Det betyder, at du skal være en anelse mere forsigtig når du rører deje med speltmel på fx røremaskine.
Speltmel suger også mere vand, hvilket er en rigtig god grund til at tilsætte grønt til denne type brød. Speltdejen her er lavet til aflange stykker, som fungerer rigtig godt som sandwichboller i madkurven, men du kan også sagtens bage mindre stykker til morgenbrød eller større flutes eller brød, husk blot at justere bagetiden.

Salt ‘monkey bread‘
Monkey bread er traditionelt set sødt og minder i smag meget om vores kanelsnegle: søde dejstykker, som er vendt i smeltet smør og kanelsukker, nogle gange tilsat pecannødder, og efterfølgende bagt sammen i en randform. Det nydes lunt og nybagt, så dejstykkerne er nemme at pille fra hinanden.
Jeg synes faktisk, at denne type brød er lidt sjovere i en salt udgave, som kan agere midtpunkt på et ethvert middagsbord, hvad enten det skal stå alene med et glas rødvin og snacks eller være tiltrækkende tilbehør på en ellers lidt smagsmæssigt flad suppesøndag. Du kan variere kombinationen af urter alt efter formålet eller hvad urtebedet er fyldt med, og skulle der ligge en vesterhavsost eller gouda i dit køleskab i stedet for parmesan, så smager brødet altså stadig rigtig skønt.

Svenske Fröknäcke
Jeg elsker knækbrød og derfor elsker jeg også at smage nye varianter, når jeg er i udlandet. I efteråret var jeg på studiebesøg i knækbrødets hjemland; Sverige. Jeg støvsugede de lækre super- markeder i Stockholm og stødte flere gang på de mest fantastiske, papirtynde og virkelig atypiske knækbrød proppet med kerner.

Baghrir
Pandekagerne med de tusindvis af huller er en marokkansk klassiker, som Jamila og Khadijas husker og elsker fra deres barndom. Deres mor stod ofte op før alle andre derhjemme og bagte dem til morgenmad, og de husker tydeligt hvordan duften spredte sig til hele huset, så de vidste hvilke dejlige lækkerier der ventede dem ved morgenbordet allerede inden de var stået op. Pandekagerne spises ofte med “amlou”, som er en marokkansk mandelsmør som blandt andet er tilsat arganolie, men de er lige så gode med marmelade eller Nutella eller dit favorit-pandekage-gejl.

Aldrig mere mislykkedes macarons
De fine små franske kager kan være lige så drilske, som de er delikate. Vi har sat os for at samle den ultimative guide til macarons, så I er godt rustede til at kaste jer ud i projektet.
Vi har samlet Lækkerier-redaktionens kollektive viden om macaron-bagning og er taget på besøg hos macaron-mesteren Frédéric Terrible, en fransk konditor, der huserer på Frederiksberg i København. Her underviser han danskerne i alt fra macarons til fransk citrontærte. Som Frédéric siger, så tror man, at man ved alt om at lave macarons, indtil man afholder kurser og pludselig ser alle de nye og overraskende fejl, som folk kan lave. Så hvem bedre at lære af end manden, der har set det hele?!

Aldrig mere mislykket chokolade-temperering
Chokolade skal tempereres hvis du vil have blank chokolade der “knækker” rigtigt og ikke smelter i mellem fingrene på dig. Men temperering af chokolade er en tricky affære.

Flettede churros af Rosio Sanchez
Rosio laver både de bedste og de smukkeste churros i byen. Og vi kunne ikke ønske os nogen bedre end den tidligere dessertkok på Noma og nuværende indehaver af et mindre mexicansk restaurantemperie i København til at lære os hemmelighederne bag de gyldne, sukker- glimtende, mexicanske lækkerier.

Rosinbrød af Mia Irene Kristensen
Rosinbrød er en snart uddøende race i bagerens vindue, men det smager forbandet godt, især hvis man er fan af rosiner i bagværk – for det her er mættet med rosiner. Et rosinbrød må ikke have skiver, hvor man skal kigge langt efter saftighed til brødet.

Fastelavnsboller af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens fastelavnsbolle er en semlor-inspireret sag. Bunden er en gærdejsbolle med remonce og den er fyldt med Made by Mamas vidunderlige pistaciecreme og en smuk swirl af konditorcreme med pistacie.

Nørdens guide til iskolde krystaller
Vi har tidligere dykket ned i de iskolde krystaller i form af hjemmelavede is – men denne gang ser vi nærmere på alt det andet geniale, som din fryser kan bruges til. Den kan fremtrylle og forandre, og ikke mindst, kan du lære hvordan du bruger den optimalt til at gemme mange for- skellige lækkerier og gøre den til dit søde skatkammer, hvor du altid kan finde guld.
De professionelle bagerier og konditorer har fundet fidusen i fryseren. Her bruger de den aktivt, så du altid kan få friskbagt bagværk og kager. Her fryses færdigbagte kager og bake-off for at optimere kvalitet og produktion. Bliv klogere på, hvad der sker af magiske ting i din fryser og få styr på, hvordan du bruger den bedst.

Annemette Voss’ koldhævede boller
En dej med en dyb og super lækker smag. Mørk malt tilfører en meget karakteristisk smag, som er ret kraftig, så lad være med at være alt for rundhåndet. Dejen er silkeblød og lækker og helt fantastisk at arbejde med.

Bake-off pizzabunde
Hjemmelavede pizzaer er en favorit hos de fleste, men det kan være bøvlet at få hverdagen til at passe med hævning af dej og en lidt længere arbejdsproces end 30 minutter. Mange steder kan man købe relativt gode forbagte pizzabunde, lige til at toppe selv, men det bliver hurtigt en lidt dyr fornøjelse – så bag dem hellere selv!
Jeg rydder ofte en hylde i vores fryser og propper den med de her forbagte pizzabunde. Det gør det meget nemt at lave pizza på en travl hverdag, samtidig med at jeg faktisk synes at pizzabunden har rigtig godt af at blive bagt to gange, den bliver langt mere sprød, end hvis du bager den direkte med fyld på.

Signaturbrød fra restaurant Brace
Sødt, salt, aromatisk og både sprødere og blødere end det focaccia du kender.

Kuvertbrød fra Søllerød Kro
Havrebrødet er luftigt, supersaftigt og har en vidunderlig smag af havre. Der skal øl i dejen og det skal man ikke være bange for. Det giver både konsistens til brødet og en mild syrlighed til smagen. Har du ikke mulighed for at bruge øl, kan du er- statte det med vand i samme mængde, men det vil dog ændre lidt på både konsistens og smag.

Kuvertbrød fra Søllerød Kro
Et lille luftigt maltbrød med valnødder og dejlig tynd og sej skorpe. Dejen til dette brød er ret fugtig, og vandet skal tilsættes ad flere omgange for at sikre at melet kan optage fugten. Hvis du tilsætter alt vandet fra start, vil du få et mere kompakt brød, som minder mere om rugbrød i strukturen.

Zucchini bread
Man skal ikke være bange for at bruge grøntsager i kager! En squash er en ret neutral grøntsag, som ikke afgiver megen smag, men giver en ubeskriveligt god og svampet konsistens i kagen. Min søn er vild med denne nemme kage, og han har været med til at lave den utallige gange.

Koldhævede speltstykker
Spelt er en af de gamle hvedesorter, som kan noget smagsmæssigt interessant og mere berigende end almindelig, moderne brødhvede. Til gengæld kan det godt være en udfordring at bage med ren spelt. Det proteinnetværk, som skal holde dejen sammen og elastisk, er nemlig ikke nær så stærkt som i almindelig hvede. Det betyder, at du skal være en anelse mere forsigtig når du rører deje med speltmel på fx røremaskine.
Speltmel suger også mere vand, hvilket er en rigtig god grund til at tilsætte grønt til denne type brød. Speltdejen her er lavet til aflange stykker, som fungerer rigtig godt som sandwichboller i madkurven, men du kan også sagtens bage mindre stykker til morgenbrød eller større flutes eller brød, husk blot at justere bagetiden.

Salt ‘monkey bread‘
Monkey bread er traditionelt set sødt og minder i smag meget om vores kanelsnegle: søde dejstykker, som er vendt i smeltet smør og kanelsukker, nogle gange tilsat pecannødder, og efterfølgende bagt sammen i en randform. Det nydes lunt og nybagt, så dejstykkerne er nemme at pille fra hinanden.
Jeg synes faktisk, at denne type brød er lidt sjovere i en salt udgave, som kan agere midtpunkt på et ethvert middagsbord, hvad enten det skal stå alene med et glas rødvin og snacks eller være tiltrækkende tilbehør på en ellers lidt smagsmæssigt flad suppesøndag. Du kan variere kombinationen af urter alt efter formålet eller hvad urtebedet er fyldt med, og skulle der ligge en vesterhavsost eller gouda i dit køleskab i stedet for parmesan, så smager brødet altså stadig rigtig skønt.

Svenske Fröknäcke
Jeg elsker knækbrød og derfor elsker jeg også at smage nye varianter, når jeg er i udlandet. I efteråret var jeg på studiebesøg i knækbrødets hjemland; Sverige. Jeg støvsugede de lækre super- markeder i Stockholm og stødte flere gang på de mest fantastiske, papirtynde og virkelig atypiske knækbrød proppet med kerner.

Baghrir
Pandekagerne med de tusindvis af huller er en marokkansk klassiker, som Jamila og Khadijas husker og elsker fra deres barndom. Deres mor stod ofte op før alle andre derhjemme og bagte dem til morgenmad, og de husker tydeligt hvordan duften spredte sig til hele huset, så de vidste hvilke dejlige lækkerier der ventede dem ved morgenbordet allerede inden de var stået op. Pandekagerne spises ofte med “amlou”, som er en marokkansk mandelsmør som blandt andet er tilsat arganolie, men de er lige så gode med marmelade eller Nutella eller dit favorit-pandekage-gejl.

Aldrig mere mislykkedes macarons
De fine små franske kager kan være lige så drilske, som de er delikate. Vi har sat os for at samle den ultimative guide til macarons, så I er godt rustede til at kaste jer ud i projektet.
Vi har samlet Lækkerier-redaktionens kollektive viden om macaron-bagning og er taget på besøg hos macaron-mesteren Frédéric Terrible, en fransk konditor, der huserer på Frederiksberg i København. Her underviser han danskerne i alt fra macarons til fransk citrontærte. Som Frédéric siger, så tror man, at man ved alt om at lave macarons, indtil man afholder kurser og pludselig ser alle de nye og overraskende fejl, som folk kan lave. Så hvem bedre at lære af end manden, der har set det hele?!

Aldrig mere mislykket chokolade-temperering
Chokolade skal tempereres hvis du vil have blank chokolade der “knækker” rigtigt og ikke smelter i mellem fingrene på dig. Men temperering af chokolade er en tricky affære.

Flettede churros af Rosio Sanchez
Rosio laver både de bedste og de smukkeste churros i byen. Og vi kunne ikke ønske os nogen bedre end den tidligere dessertkok på Noma og nuværende indehaver af et mindre mexicansk restaurantemperie i København til at lære os hemmelighederne bag de gyldne, sukker- glimtende, mexicanske lækkerier.