Det store honning-tyveri
Af Mika Wulff. Foto Istock.
Efterspørgslen på honning stiger og stiger. Og det samme gør den globale svindel med honning.
Vidste du at honning er en sæsonvare? Hvis man, som nogle biavlere gør, høster honning adskillige gange om året, så vil man opleve meget stor variation i honningens smag og aroma, alt efter hvad der blomstrer netop i den periode på den egn hvor bierne holder til. Tidligt på sæsonen har man fx linde honning og forårs-honning med smag fra mælkebøtte, æbletræer og senere sommer-honning som smager af sommerens blomster, derefter følger sensommerhonning og skovhonning også kendt som “luse-honning”, hvor de geniale bier samler det sukker op som lusene udskiller når de har suget næring fra bladene. Ja, bier er enestående.
Sæson-honning ser vi ikke meget til i supermarkederne. Dér skal vi være heldige, hvis det honning vi ser, rent faktisk er honning. Der svindles stort med honning, og honning er den tredje mest forfalskede fødevare på verdensplan (efter olivenolie og mælk, red.).
Honning-hvidvask
“Honey laundering” (et ordspil på money laundering) er et globalt problem. Mens efterspørgslen på honning er steget markant gennem det seneste årti, så er produktionen af honning uden problemer fulgt med efterspørgslen. Også uden at der er kommet nævneværdigt flere bifamilier til. Eksperter anslår, at der sælges dobbelt så meget honning i verden, som verdens samlede bi-bestand er i stand til at producere. Og hvordan hænger det så sammen?
Det gør det selvfølgelig slet ikke. Derfor er meget af den honning vi køber i supermarkederne blandingsprodukter eller forfalsket honning. Der findes bagmænd, der spekulerer benhårdt i at fortynde
honning med sirup for at strække produktet længere. Honning kan jo sælges dyrere end sirup. Ligesom kokain også kan sælges dyrere end vaskepulver.
I jagten på profit og lave priser i dagligvarehandlen er opfindsomheden for svindel tilsyneladende uendelig. Resultatet er, at vi som forbrugere tit bliver snydt og at priserne på honning presses så meget i bund, at det knap kan betale sig for hæderlige biavlere at producere honning. Og dét er et stort problem, for vi har brug for bier til at bestøve vores planter.
Jagten på internationale honning-skurke
Der bliver brugt mange ressourcer på at teste honning i forsøget på at afsløre svindlen, men testlaboratorierne er tit et skridt bagefter svindlerne, som er gode til at finde på nye metoder til at camouflere honningsvindlen på. Ligesom cykelryttere altid lige er et skridt foran dopingkontrollen.
Der svindles på mange måder – lige fra fodring af bierne med sukkerlage, så de producerer mere og naturligt fortynder honningen, over fortynding af honning med sirup, og at sminke ren sirup som honning ved at tilsætte pollen, til camouflering af honningens oprindelsesland, for at nævne nogle af de mest gængse.
Særligt Kina har været i søgelyset for produktion af forfalsket honning. I takt med at efterspørgslen er steget markant er de er meget hurtigt blevet verdens største honningproducerende og -eksporterende land. I USA indførte man for nogle år siden en særlig told på billig Kinesisk honning for at beskytte lokale biavlere. Det førte til at kinesisk honning blev smuglet ud af Kina og solgt gennem andre oprindelseslande og derefter importeret til USA uden told. Herhjemme ved vi, at meget kinesisk honning ender i Europa via Rumænien og Ukraine og dermed opnår certificering som europæiske produkter. En af teknikkerne til at sløre den kinesiske oprindelse er at sortere al pollen fra honningen – således at tests ikke kan afsløre lokale blomster fra Kina – og derefter tilsætte lokal europæisk pollen til honningen (eller den falske honning). Seneste nye fra testlaboratorierne er at måle kernemagnetisk resonans i honningen, hvilket vil sige at man måler de individuelle atomer i honningen og derudfra skaber et “molekulært fingeraftryk” af honningen, som så krydstjekkes med en global database. Metoden er effektiv til at afsløre både forfalsket indhold og oprindelse, men det er naturligvis langt fra alt honning der testes. Det tekniske niveau af disse tests indikerer, hvor seriøs en forretning honningsvindel er.
Dyr, dansk honning
I mit barndomshjem købte vi altid dansk honning og jeg har tit tænkt på hvorfor honningen absolut skulle være dansk, når det kostede det dobbelte af et glas udenlandsk. Dansk honning er tit dyrere, men vi har også nogle ret strikse regler for biavl og honningproduktion i Danmark, som gør at den er dyrere at producere her.
Udover svindlere og bagmænd og deres ufine metoder har vi også den udfordring at vi heller ikke har vores egen markedsføringslovgivning med os. Derfor var det sidste år muligt for en stor dansk supermarkedskæde at sælge importeret honning som “dansk produceret honning” med et flot dannebrog på bøtten. Den danske del af produktionen bestod i at filtrere og ompakke den udenlandske honning på glas. Vildledende, mente Dansk Biavlerforening, men Fødevarestyrelsen var ikke enig og frikendte supermarkedskæden og producenten. Det blev nemlig oplyst med småt bag på bøtten at honningen stammede fra Brasilien. Efter en mediestorm valgte man dog alligevel at ændre emballagen og sløjfe claimet om danskhed. Nogle supermarkeder og importører vil altså gerne have dig til at tro at du køber dansk honning, da det er synonym med kvalitet, men prisen skal være konkurrencedygtig, og sådan opstår sådanne kreative ideer og indpakninger.
Men hvad er problemet egentlig?
Gør det noget, at honning bliver fortyndet og på anden måde gjort billigere og nemmere tilgængeligt? Er det ikke bare skønt for os forbrugere at priserne er så lave som muligt?
Personligt er jeg ikke vild med at blive snydt. Der er absolut ikke noget galt med at spise sirup, men som forbruger vil jeg gerne vide, om det er sirup eller honning, jeg køber. Der er heller ikke noget galt med at spise hestekød (hvis man ellers går ind for at spise kød), men jeg vil alligevel gerne lige vid, om det er okse eller pony, der er i min lasagne. Jeg vil gerne kunne stole på, at der er det i bøtten er det producenten lover, og det gælder selvfølgelig både, hvad angår indholdet og oprindelseslandet. Hvis honning er for dyrt, kan jeg selv finde ud af at vælge sukker i stedet.
Den største fare ved den korrupte honningindustri er dog at priserne på ægte honning tvinges i bund, så det knap kan betale sig for biavlere at producere og sælge 100% naturlig honning. Og det er et kæmpe problem. Verdens honningbier er i forvejen truet pga. sprøjtemidler og svindende biodiversitet, og vi har brug for de bier, for de laver ikke bare honning og pollen til os, de bestøver vores planter, så vi kan få gode afgrøder.
Ja, det er en jungle. Men har vi ikke som forbrugere en forpligtelse til tage aktivt stilling til hvordan vi udøver vores magt, altså hvor vi lægger vores penge?
Hvad er honning?
Bier suger nektar fra blomster, som behandles med enzymer i biernes maver og bliver forvandlet til honning, som bierne gemmer som vinterforråd. Honning er et kostbart naturprodukt og det har mange unikke egenskaber; det er fyldt med vitaminer, mineraler, antioxidanter, protein og det har en antibakteriel effekt. Honning består dog primært af sukker i form af glukose og fruktose, og det optages i kroppen på samme måde som almindeligt sukker. Honning har meget mere smag end sukker og sirup og findes i mange smagsvariationer, så det kan i høj grad bruges som smagsgiver og ikke kun som sødemiddel.
Vigtig viden om bier og honning
Der er så meget viden om honning og pollen og biernes magiske verden derude, og her er et par af Lækkeriers anbefalinger:
Netflix-serien “Rotten” – glimrende og brutal dokumentar om honningsvindel. Se alle afsnit i serien, hvis du interesserer dig bare en lille smule for fødevarer.
biavl.dk – Dansk Biavlerforenings hjemmeside tilbyder masser af viden om bier og honningproduktion inklusiv info om at blive biavler og om besøgs-bigårde.
vi-elsker-honning.dk – nyttigt site, som hjælper dig med at finde en biavler i nærheden af dig, så du kan købe honning direkte fra producenten. madtilbierne.dk – her kan du blive en del af Økologisk Landsforenings initiativ om at så blomster til bierne.
bybi – bliv frivillig, eller afsæt din lokale byhonning.
Mere fra samme magasin:
Det store honning-tyveri
Af Mika Wulff. Foto Istock.
Efterspørgslen på honning stiger og stiger. Og det samme gør den globale svindel med honning.
Vidste du at honning er en sæsonvare? Hvis man, som nogle biavlere gør, høster honning adskillige gange om året, så vil man opleve meget stor variation i honningens smag og aroma, alt efter hvad der blomstrer netop i den periode på den egn hvor bierne holder til. Tidligt på sæsonen har man fx linde honning og forårs-honning med smag fra mælkebøtte, æbletræer og senere sommer-honning som smager af sommerens blomster, derefter følger sensommerhonning og skovhonning også kendt som “luse-honning”, hvor de geniale bier samler det sukker op som lusene udskiller når de har suget næring fra bladene. Ja, bier er enestående.
Sæson-honning ser vi ikke meget til i supermarkederne. Dér skal vi være heldige, hvis det honning vi ser, rent faktisk er honning. Der svindles stort med honning, og honning er den tredje mest forfalskede fødevare på verdensplan (efter olivenolie og mælk, red.).
Honning-hvidvask
“Honey laundering” (et ordspil på money laundering) er et globalt problem. Mens efterspørgslen på honning er steget markant gennem det seneste årti, så er produktionen af honning uden problemer fulgt med efterspørgslen. Også uden at der er kommet nævneværdigt flere bifamilier til. Eksperter anslår, at der sælges dobbelt så meget honning i verden, som verdens samlede bi-bestand er i stand til at producere. Og hvordan hænger det så sammen?
Det gør det selvfølgelig slet ikke. Derfor er meget af den honning vi køber i supermarkederne blandingsprodukter eller forfalsket honning. Der findes bagmænd, der spekulerer benhårdt i at fortynde
honning med sirup for at strække produktet længere. Honning kan jo sælges dyrere end sirup. Ligesom kokain også kan sælges dyrere end vaskepulver.
I jagten på profit og lave priser i dagligvarehandlen er opfindsomheden for svindel tilsyneladende uendelig. Resultatet er, at vi som forbrugere tit bliver snydt og at priserne på honning presses så meget i bund, at det knap kan betale sig for hæderlige biavlere at producere honning. Og dét er et stort problem, for vi har brug for bier til at bestøve vores planter.
Jagten på internationale honning-skurke
Der bliver brugt mange ressourcer på at teste honning i forsøget på at afsløre svindlen, men testlaboratorierne er tit et skridt bagefter svindlerne, som er gode til at finde på nye metoder til at camouflere honningsvindlen på. Ligesom cykelryttere altid lige er et skridt foran dopingkontrollen.
Der svindles på mange måder – lige fra fodring af bierne med sukkerlage, så de producerer mere og naturligt fortynder honningen, over fortynding af honning med sirup, og at sminke ren sirup som honning ved at tilsætte pollen, til camouflering af honningens oprindelsesland, for at nævne nogle af de mest gængse.
Særligt Kina har været i søgelyset for produktion af forfalsket honning. I takt med at efterspørgslen er steget markant er de er meget hurtigt blevet verdens største honningproducerende og -eksporterende land. I USA indførte man for nogle år siden en særlig told på billig Kinesisk honning for at beskytte lokale biavlere. Det førte til at kinesisk honning blev smuglet ud af Kina og solgt gennem andre oprindelseslande og derefter importeret til USA uden told. Herhjemme ved vi, at meget kinesisk honning ender i Europa via Rumænien og Ukraine og dermed opnår certificering som europæiske produkter. En af teknikkerne til at sløre den kinesiske oprindelse er at sortere al pollen fra honningen – således at tests ikke kan afsløre lokale blomster fra Kina – og derefter tilsætte lokal europæisk pollen til honningen (eller den falske honning). Seneste nye fra testlaboratorierne er at måle kernemagnetisk resonans i honningen, hvilket vil sige at man måler de individuelle atomer i honningen og derudfra skaber et “molekulært fingeraftryk” af honningen, som så krydstjekkes med en global database. Metoden er effektiv til at afsløre både forfalsket indhold og oprindelse, men det er naturligvis langt fra alt honning der testes. Det tekniske niveau af disse tests indikerer, hvor seriøs en forretning honningsvindel er.
Dyr, dansk honning
I mit barndomshjem købte vi altid dansk honning og jeg har tit tænkt på hvorfor honningen absolut skulle være dansk, når det kostede det dobbelte af et glas udenlandsk. Dansk honning er tit dyrere, men vi har også nogle ret strikse regler for biavl og honningproduktion i Danmark, som gør at den er dyrere at producere her.
Udover svindlere og bagmænd og deres ufine metoder har vi også den udfordring at vi heller ikke har vores egen markedsføringslovgivning med os. Derfor var det sidste år muligt for en stor dansk supermarkedskæde at sælge importeret honning som “dansk produceret honning” med et flot dannebrog på bøtten. Den danske del af produktionen bestod i at filtrere og ompakke den udenlandske honning på glas. Vildledende, mente Dansk Biavlerforening, men Fødevarestyrelsen var ikke enig og frikendte supermarkedskæden og producenten. Det blev nemlig oplyst med småt bag på bøtten at honningen stammede fra Brasilien. Efter en mediestorm valgte man dog alligevel at ændre emballagen og sløjfe claimet om danskhed. Nogle supermarkeder og importører vil altså gerne have dig til at tro at du køber dansk honning, da det er synonym med kvalitet, men prisen skal være konkurrencedygtig, og sådan opstår sådanne kreative ideer og indpakninger.
Men hvad er problemet egentlig?
Gør det noget, at honning bliver fortyndet og på anden måde gjort billigere og nemmere tilgængeligt? Er det ikke bare skønt for os forbrugere at priserne er så lave som muligt?
Personligt er jeg ikke vild med at blive snydt. Der er absolut ikke noget galt med at spise sirup, men som forbruger vil jeg gerne vide, om det er sirup eller honning, jeg køber. Der er heller ikke noget galt med at spise hestekød (hvis man ellers går ind for at spise kød), men jeg vil alligevel gerne lige vid, om det er okse eller pony, der er i min lasagne. Jeg vil gerne kunne stole på, at der er det i bøtten er det producenten lover, og det gælder selvfølgelig både, hvad angår indholdet og oprindelseslandet. Hvis honning er for dyrt, kan jeg selv finde ud af at vælge sukker i stedet.
Den største fare ved den korrupte honningindustri er dog at priserne på ægte honning tvinges i bund, så det knap kan betale sig for biavlere at producere og sælge 100% naturlig honning. Og det er et kæmpe problem. Verdens honningbier er i forvejen truet pga. sprøjtemidler og svindende biodiversitet, og vi har brug for de bier, for de laver ikke bare honning og pollen til os, de bestøver vores planter, så vi kan få gode afgrøder.
Ja, det er en jungle. Men har vi ikke som forbrugere en forpligtelse til tage aktivt stilling til hvordan vi udøver vores magt, altså hvor vi lægger vores penge?
Hvad er honning?
Bier suger nektar fra blomster, som behandles med enzymer i biernes maver og bliver forvandlet til honning, som bierne gemmer som vinterforråd. Honning er et kostbart naturprodukt og det har mange unikke egenskaber; det er fyldt med vitaminer, mineraler, antioxidanter, protein og det har en antibakteriel effekt. Honning består dog primært af sukker i form af glukose og fruktose, og det optages i kroppen på samme måde som almindeligt sukker. Honning har meget mere smag end sukker og sirup og findes i mange smagsvariationer, så det kan i høj grad bruges som smagsgiver og ikke kun som sødemiddel.
Vigtig viden om bier og honning
Der er så meget viden om honning og pollen og biernes magiske verden derude, og her er et par af Lækkeriers anbefalinger:
Netflix-serien “Rotten” – glimrende og brutal dokumentar om honningsvindel. Se alle afsnit i serien, hvis du interesserer dig bare en lille smule for fødevarer.
biavl.dk – Dansk Biavlerforenings hjemmeside tilbyder masser af viden om bier og honningproduktion inklusiv info om at blive biavler og om besøgs-bigårde.
vi-elsker-honning.dk – nyttigt site, som hjælper dig med at finde en biavler i nærheden af dig, så du kan købe honning direkte fra producenten. madtilbierne.dk – her kan du blive en del af Økologisk Landsforenings initiativ om at så blomster til bierne.
bybi – bliv frivillig, eller afsæt din lokale byhonning.
Mere fra samme magasin:
Læs flere lignende artikler
Grønt er ikke kun godt for øjet
De grønne lækkerier er ikke et nyt fænomen; historien viser nemlig, at vi har sat lige så stor pris på de smukke, velduftende urter og nødder før i tiden, som vi gør det i dag. Lise Lotz beretter om tre af slagsen, og gør os klogere på, hvad legenderne, overtroen og healerne har fortalt om kvan, pistacienødder og mynte.
Bryllupskagens historie
Bryllupskagen. Den ultimative festkage. Ja, den mest spektakulære og centrale gastronomiske fest-”ret” af dem alle. Den er så ikonisk, at vi stort set kun behøver at se omridset af kagen, før vi ved, hvad der er tale om. Vi kan knap nok forestille os, at den kan se anderledes ud – eller at den ikke altid har eksisteret. Men bryllupskagen har naturligvis en historie som er både lang, snirklet og slet ikke slut endnu.
Wienerbrødets apostel
Lauritz C. Klitteng, den mest kendte danske bager, som du aldrig har hørt om, var kendt som Læsøbageren, der bragte det danske wienerbrød ud i verden for omkring 100 år siden. Det var ham, der for alvor gjorde, at wienerbrød den dag i dag kendes over hele kloden som ‘Danish pastry’ eller slet og ret ‘Danish’.
Vanilje: Et af verdens dyreste krydderier
Vaniljesukker, vaniljestænger, vaniljeekstrakt, vaniljepasta – kært barn har mange former, og vi kender og elsker alle sammen den eventyrligt dejlige smag, men ved du hvor vaniljen kommer fra? Og kender du den romantiske og dramatiske legende bag det kostbare krydderi?
Sukkerets lange og letbitre historie
Sukker er ikke bare et sødt, hvidt pulver, som kan føre os til en verden af regnbuer, enhjørninger og ren lykke. Historien om sukker er også dyster. Det er den, fordi sukkerproduktion – både dengang og nu – er en voldsom historie om politik, industri, storkapital, afhængighed, sundhed og magt. Og slavehandel. Nogle taler ligefrem om “Big Sugar”, en sukkerbaseret magtstruktur, der producerer, udnytter og manipulerer på verdensmarkedet på samme måde som ”Big Tobacco”, ”Big Pharma” og ”Big Oil” gør det på andre områder.
Et æg er ikke bare et æg
Har du nogensinde tænkt over, om du kan smage forskel på æg?
De bedste æg kommer fra høns, der lever godt og æder masser af græs og grøntsagsrester fra køkkenet, forklarer Johanne Schimming på Hegnsholt, der producerer æg til nogle af de bedste københavnske restauranter. Kom med og se, hvordan æggene bliver til.
Man kan jo ‘ægge hvide’ alt
Mennesker og høns har formodentlig levet sammen i omkring 10.000 år. Den røde junglehøne, som stadig lever vildt i Indien, Kina og andre lande i Asien, blev tæmmet og udviklet til nutidens tamhøns gennem et langt forhold, der til en vis grad var gensidigt. Mange arkæologer mener, at synet af kæmpende haner skabte menneskers første fascination af de fjerede dyr – det var først senere, vi begyndte at værdsætte hønsene for deres fine kød og nærende æg.
Mandler – før nu og altid
Mandlen er et herligt bekendtskab i det søde køkken. Men der er meget mere at sige om den skønne nød, end man måske lige tænker på, mens man hakker sine mandler til en topping på en tosca-kage, rører mandelmel i sin macarondej eller smutter mandler til risalamanden
Vinteren er også lækker
Vi er nu ved at være året rundt med Lækkeriers fokus på årsti- derne. Vi har været omkring de skønne fastelavnsboller, vafler og påskeæg, der pibler ud af de kirkelige højtider, der falder om foråret. Vi har begejstret hyldet sommeren og jordbærret og alle de andre bær og lækkerier, som vokser lige omkring os, når solen står højt på den blå, blå himmel. Vi har set på, hvordan vi kan bruge efteråret til sylte og henkoge de skønne sager, så vi også efterfølgende kan nyde dem og mindes de dejlige dage bag os.
Nu er det vinter. Den lidt mere stille, mørke og eftertænksomme årstid. Der er ingen friske, danske bær i haven eller i butikkerne. Be- tyder det så, at vi ikke skal have kage, før det bliver forår igen? Nej, heldigvis ikke. Der er masser af traditioner, der gør det nemmere for os at klare os igennem mørket, og som byder på gode lækkerier af en lidt anden støbning end forårets og sommerens frugtbaserede bagværk.
Pavlova
Mon ikke vi alle sammen kender pavlovaen? Denne superenkle og superlækre dessert, der består af en luftig marengsbund, et tykt lag flødeskum og masser af frisk frugt, der giver glade farver og frisk smag, på toppen? Kagen er i hvert fald populær både på alverdens kageborde og på Instagram, hvor der er over en million opslag med hashtagget #pavlova. Men kender du historien bag pavlovaen?
En lille lykke i det grønne
Da toppen af konditorpoppen mødte cremen af Lækkeriers læsere smagte det af alt fra jordskokker og estragon til citronverbena og kefir. Ved Lækkerier Prisen 2020 kom både professionelle og dygtige amatører ud i de samme udfordringer – blot var mængder og forberedelse forskellige. Med så meget talent samlet på ét sted, var det nærmest umuligt ikke at lære et og andet.
Bogklubben #17
Kogebogsdebutant og blogger Frederikke Wærens deler sine anbefalinger til de bedste bagebøger.
Frederikke er opskriftsudvikler og kageblogger på frederikkewaerens.dk. Hun er især kendt for sine kageopskrifter, som hun deler på sin blog og med sine følgere på Instagram. Du kan finde Frederikke på Instagram her: @frederikkewaerens.
Solstråler på glas
Magien ved syltetøj er at det giver os mulighed for at gemme smagen af solskin og modne bær og åbne for det når trangen melder sig. Syltning er noget af det mest sexede der findes i det søde køkken. Duften af solmodne bær, som hænger i hele hytten og de farverige bær i gryderne, der svømmer rundt i boblende, glossy frugtsirup, er dét sommerdrømme er lavet af.
Sylte-disciplinen er den del af det søde køkken, der minder mig mest om madlavning i det salte køkken. Det er jazzet og man kan improvisere undervejs. Man går ikke til det med lineal, digital vægt med decimaler og termometer, som man gør det mange andre steder i konditorfaget. Måske sidstnævnte termometer, men så stopper det også der. På konditorskolen i Paris lærte vi at lave marmelader ved at koge frugtsaften til sirup ved en bestemt temperatur, hvorefter de hele bær igen blev tilsat. Den vej kan man sagtens gå, men den kommer vi ikke til at gå her. Her går vi med de jazzede opskrifter.
Sommerens sødeste bær
Ja, hindbær og stikkelsbær smager dejligt. Man kan lave den skønneste saft af ribs og solbær. Kirsebær er også herlige – fra de gyldne til de sortrøde; fra de syrlige til de sødeste søde. Brombær, blåbær og boysenbær kan bruges. Og der er de eksotiske, de sjældne, de underlige og de halvglemte. Men der er ét bær, der overstråler dem alle i smag, sødme og mængden af minder, der følger med, og som siger sol og sommer så klart, at enhver får fregner på næsen bare ved tanken: jordbærret.
Det store honning-tyveri
Efterspørgslen på honning stiger og stiger. Og det samme gør den globale svindel med honning.
Dessertdragens perfekte jordbærtærter
Kunsten at fremstille en god jordbærtærte er simpel, men den kræver opmærksomhed på råvarer og håndværk. Nanna Pörtner fra Dessertdragens Kageværksted viser os trin for trin, hvordan det gøres.
Den nydelsesfulde skam
Jeg bliver altid lidt gammelmandstræt. Jeg har forvildet mig ind i et dameblad, og så taler nogen igen om deres “guilty pleasure”. Bitch please – jeg spiser din guilty pleasure med sukker på!
Hindbærtærte med Tonka
Jeg har mødt et utal af jordbærtærter på min vej, men kun ganske få hindbærtærter. Det undrer mig. En hel del faktisk. I mine øjne er der ikke meget, der slår en nybagt tærte med mørkerøde hindbær hamstret direkte fra busken. Præcis som denne.
Æltefri Sommerhusboller
Ferien rammer snart vores ellers for tiden ret omvendte hverdag og det betyder ofte, at vi rykker ud af de vante omgivelser og væk fra den fede røremaskine, den gode dejspatel og bagestenen. Simple living i sommerhuset eller campingvognen kræver opskrifter, som er mere enkle og hverken kræver fancy udstyr eller ingredienser. Det skal stadig smage skønt, men barren er sænket en smule til fordel for nærvær og tid til andet end surdejspasning og piskeæltning.
Instant Pizzadej
Ferien rammer snart vores ellers for tiden ret omvendte hverdag og det betyder ofte, at vi rykker ud af de vante omgivelser og væk fra den fede røremaskine, den gode dejspatel og bagestenen. Simple living i sommerhuset eller campingvognen kræver opskrifter, som er mere enkle og hverken kræver fancy udstyr eller ingredienser. Det skal stadig smage skønt, men barren er sænket en smule til fordel for nærvær og tid til andet end surdejspasning og piskeæltning.
Grønt er ikke kun godt for øjet
De grønne lækkerier er ikke et nyt fænomen; historien viser nemlig, at vi har sat lige så stor pris på de smukke, velduftende urter og nødder før i tiden, som vi gør det i dag. Lise Lotz beretter om tre af slagsen, og gør os klogere på, hvad legenderne, overtroen og healerne har fortalt om kvan, pistacienødder og mynte.
Bryllupskagens historie
Bryllupskagen. Den ultimative festkage. Ja, den mest spektakulære og centrale gastronomiske fest-”ret” af dem alle. Den er så ikonisk, at vi stort set kun behøver at se omridset af kagen, før vi ved, hvad der er tale om. Vi kan knap nok forestille os, at den kan se anderledes ud – eller at den ikke altid har eksisteret. Men bryllupskagen har naturligvis en historie som er både lang, snirklet og slet ikke slut endnu.
Wienerbrødets apostel
Lauritz C. Klitteng, den mest kendte danske bager, som du aldrig har hørt om, var kendt som Læsøbageren, der bragte det danske wienerbrød ud i verden for omkring 100 år siden. Det var ham, der for alvor gjorde, at wienerbrød den dag i dag kendes over hele kloden som ‘Danish pastry’ eller slet og ret ‘Danish’.
Vanilje: Et af verdens dyreste krydderier
Vaniljesukker, vaniljestænger, vaniljeekstrakt, vaniljepasta – kært barn har mange former, og vi kender og elsker alle sammen den eventyrligt dejlige smag, men ved du hvor vaniljen kommer fra? Og kender du den romantiske og dramatiske legende bag det kostbare krydderi?
Sukkerets lange og letbitre historie
Sukker er ikke bare et sødt, hvidt pulver, som kan føre os til en verden af regnbuer, enhjørninger og ren lykke. Historien om sukker er også dyster. Det er den, fordi sukkerproduktion – både dengang og nu – er en voldsom historie om politik, industri, storkapital, afhængighed, sundhed og magt. Og slavehandel. Nogle taler ligefrem om “Big Sugar”, en sukkerbaseret magtstruktur, der producerer, udnytter og manipulerer på verdensmarkedet på samme måde som ”Big Tobacco”, ”Big Pharma” og ”Big Oil” gør det på andre områder.
Et æg er ikke bare et æg
Har du nogensinde tænkt over, om du kan smage forskel på æg?
De bedste æg kommer fra høns, der lever godt og æder masser af græs og grøntsagsrester fra køkkenet, forklarer Johanne Schimming på Hegnsholt, der producerer æg til nogle af de bedste københavnske restauranter. Kom med og se, hvordan æggene bliver til.
Man kan jo ‘ægge hvide’ alt
Mennesker og høns har formodentlig levet sammen i omkring 10.000 år. Den røde junglehøne, som stadig lever vildt i Indien, Kina og andre lande i Asien, blev tæmmet og udviklet til nutidens tamhøns gennem et langt forhold, der til en vis grad var gensidigt. Mange arkæologer mener, at synet af kæmpende haner skabte menneskers første fascination af de fjerede dyr – det var først senere, vi begyndte at værdsætte hønsene for deres fine kød og nærende æg.
Mandler – før nu og altid
Mandlen er et herligt bekendtskab i det søde køkken. Men der er meget mere at sige om den skønne nød, end man måske lige tænker på, mens man hakker sine mandler til en topping på en tosca-kage, rører mandelmel i sin macarondej eller smutter mandler til risalamanden
Vinteren er også lækker
Vi er nu ved at være året rundt med Lækkeriers fokus på årsti- derne. Vi har været omkring de skønne fastelavnsboller, vafler og påskeæg, der pibler ud af de kirkelige højtider, der falder om foråret. Vi har begejstret hyldet sommeren og jordbærret og alle de andre bær og lækkerier, som vokser lige omkring os, når solen står højt på den blå, blå himmel. Vi har set på, hvordan vi kan bruge efteråret til sylte og henkoge de skønne sager, så vi også efterfølgende kan nyde dem og mindes de dejlige dage bag os.
Nu er det vinter. Den lidt mere stille, mørke og eftertænksomme årstid. Der er ingen friske, danske bær i haven eller i butikkerne. Be- tyder det så, at vi ikke skal have kage, før det bliver forår igen? Nej, heldigvis ikke. Der er masser af traditioner, der gør det nemmere for os at klare os igennem mørket, og som byder på gode lækkerier af en lidt anden støbning end forårets og sommerens frugtbaserede bagværk.
Pavlova
Mon ikke vi alle sammen kender pavlovaen? Denne superenkle og superlækre dessert, der består af en luftig marengsbund, et tykt lag flødeskum og masser af frisk frugt, der giver glade farver og frisk smag, på toppen? Kagen er i hvert fald populær både på alverdens kageborde og på Instagram, hvor der er over en million opslag med hashtagget #pavlova. Men kender du historien bag pavlovaen?
En lille lykke i det grønne
Da toppen af konditorpoppen mødte cremen af Lækkeriers læsere smagte det af alt fra jordskokker og estragon til citronverbena og kefir. Ved Lækkerier Prisen 2020 kom både professionelle og dygtige amatører ud i de samme udfordringer – blot var mængder og forberedelse forskellige. Med så meget talent samlet på ét sted, var det nærmest umuligt ikke at lære et og andet.
Bogklubben #17
Kogebogsdebutant og blogger Frederikke Wærens deler sine anbefalinger til de bedste bagebøger.
Frederikke er opskriftsudvikler og kageblogger på frederikkewaerens.dk. Hun er især kendt for sine kageopskrifter, som hun deler på sin blog og med sine følgere på Instagram. Du kan finde Frederikke på Instagram her: @frederikkewaerens.
Solstråler på glas
Magien ved syltetøj er at det giver os mulighed for at gemme smagen af solskin og modne bær og åbne for det når trangen melder sig. Syltning er noget af det mest sexede der findes i det søde køkken. Duften af solmodne bær, som hænger i hele hytten og de farverige bær i gryderne, der svømmer rundt i boblende, glossy frugtsirup, er dét sommerdrømme er lavet af.
Sylte-disciplinen er den del af det søde køkken, der minder mig mest om madlavning i det salte køkken. Det er jazzet og man kan improvisere undervejs. Man går ikke til det med lineal, digital vægt med decimaler og termometer, som man gør det mange andre steder i konditorfaget. Måske sidstnævnte termometer, men så stopper det også der. På konditorskolen i Paris lærte vi at lave marmelader ved at koge frugtsaften til sirup ved en bestemt temperatur, hvorefter de hele bær igen blev tilsat. Den vej kan man sagtens gå, men den kommer vi ikke til at gå her. Her går vi med de jazzede opskrifter.
Sommerens sødeste bær
Ja, hindbær og stikkelsbær smager dejligt. Man kan lave den skønneste saft af ribs og solbær. Kirsebær er også herlige – fra de gyldne til de sortrøde; fra de syrlige til de sødeste søde. Brombær, blåbær og boysenbær kan bruges. Og der er de eksotiske, de sjældne, de underlige og de halvglemte. Men der er ét bær, der overstråler dem alle i smag, sødme og mængden af minder, der følger med, og som siger sol og sommer så klart, at enhver får fregner på næsen bare ved tanken: jordbærret.
Det store honning-tyveri
Efterspørgslen på honning stiger og stiger. Og det samme gør den globale svindel med honning.
Dessertdragens perfekte jordbærtærter
Kunsten at fremstille en god jordbærtærte er simpel, men den kræver opmærksomhed på råvarer og håndværk. Nanna Pörtner fra Dessertdragens Kageværksted viser os trin for trin, hvordan det gøres.
Den nydelsesfulde skam
Jeg bliver altid lidt gammelmandstræt. Jeg har forvildet mig ind i et dameblad, og så taler nogen igen om deres “guilty pleasure”. Bitch please – jeg spiser din guilty pleasure med sukker på!
Hindbærtærte med Tonka
Jeg har mødt et utal af jordbærtærter på min vej, men kun ganske få hindbærtærter. Det undrer mig. En hel del faktisk. I mine øjne er der ikke meget, der slår en nybagt tærte med mørkerøde hindbær hamstret direkte fra busken. Præcis som denne.
Æltefri Sommerhusboller
Ferien rammer snart vores ellers for tiden ret omvendte hverdag og det betyder ofte, at vi rykker ud af de vante omgivelser og væk fra den fede røremaskine, den gode dejspatel og bagestenen. Simple living i sommerhuset eller campingvognen kræver opskrifter, som er mere enkle og hverken kræver fancy udstyr eller ingredienser. Det skal stadig smage skønt, men barren er sænket en smule til fordel for nærvær og tid til andet end surdejspasning og piskeæltning.
Instant Pizzadej
Ferien rammer snart vores ellers for tiden ret omvendte hverdag og det betyder ofte, at vi rykker ud af de vante omgivelser og væk fra den fede røremaskine, den gode dejspatel og bagestenen. Simple living i sommerhuset eller campingvognen kræver opskrifter, som er mere enkle og hverken kræver fancy udstyr eller ingredienser. Det skal stadig smage skønt, men barren er sænket en smule til fordel for nærvær og tid til andet end surdejspasning og piskeæltning.