Det søde julebrød

Julens søde brød og boller er mættet med frugt,smag og smør – men hvad gør det egentlig ved dejen?

Af Mia Irene Kristensen, foto af Line Falck

De traditionelle julebrød er festbrød, hvilket vil sige, at de tidligere var fyldt med alverdens dyre ingredienser og var en bekostelig affære. Det er de af og til stadig. Skal du lave rigtig gode luciaboller, koster det lidt safran. Og julebollerne er typisk mættet med tørrede frugter. Ud over dyrt fyld bliver festbrødet bagt med ren hvedemel, et godt drys sukker og rigelige mængder smør.

Festbrød, beriget dej eller sød gærdej, som den også kaldes, kan godt være en tricky størrelse, selvom langt de fleste tænker, at det er noget af det nemmere at bage. Typisk på grund af en kort hævetid, rigelige mængder gær og ikke altid den lange æltning, som mange andre brødtyper kræver for at blive en succes. Men de søde brød kræver virkelig, at man følger opskriften og temperaturerne nøje.

SUKKER – GØR IKKE KUN SØDT

De store mængder gær i søde brøddeje skyldes til dels de høje mængder sukker, som kan stresse gærcellerne. I nogle lande kan man sågar købe specialgær som er “osmotolerant” og bedre kan klare mosten nede i dejen. Sukkeret giver bagværket en sød smag, men også andre “sødemidler” kan tilføre sødme sammen med andre mere komplekse aromaer. For eksempel honning, sirup eller muscovadosukker.

SMØR – GIVER SMAG OG KONSISTENS

Festbrødet skal også være blødt og svampet, grænsende til en kage – det kræver smør. Smør skal indarbejdes i dejen, enten ved smeltning i væsken, smuldring i melet eller ved tilsætning til sidst i æltningen. Sidstnævnte gør det nemmere at inkorporere store mængder smør og kan give en meget lækker og nærmest flaget konsistens. Når smørret smeltes i starten af pro- cessen tæller det delvist med som væske og opskriften tilsættes ekstra mel. Smørret forstyrrer dannelsen af glutennetværket i dejen og derfor bliver brød med meget smør mindre elastiske men samtidig mere kageagtige og smuldrende i konsistensen.

ÆG – GIVER LUFT OG GØR BLANK

Æg agerer som en hjælpende hånd og binder fedt i dejen og gør dejen lettere og mere luftig. Derfor ser man ofte varierende mængder i opskrifter på beriget dej. Brioche er et klassisk eksempel på en dej proppet med æg og tilsvarende smør. Et par penselstrøg med lidt sammenpisket æg giver en smuk gyldenbrun farve og holder på drys af alt fra perlesukker til birkes.

magasin02-Laekkerier121020167359

Mere fra samme magasin:

Mere i samme serie: Det søde julebrød

Det søde julebrød

Julens søde brød og boller er mættet med frugt,smag og smør – men hvad gør det egentlig ved dejen?

Af Mia Irene Kristensen, foto af Line Falck

magasin02-Laekkerier121020167359

De traditionelle julebrød er festbrød, hvilket vil sige, at de tidligere var fyldt med alverdens dyre ingredienser og var en bekostelig affære. Det er de af og til stadig. Skal du lave rigtig gode luciaboller, koster det lidt safran. Og julebollerne er typisk mættet med tørrede frugter. Ud over dyrt fyld bliver festbrødet bagt med ren hvedemel, et godt drys sukker og rigelige mængder smør.

Festbrød, beriget dej eller sød gærdej, som den også kaldes, kan godt være en tricky størrelse, selvom langt de fleste tænker, at det er noget af det nemmere at bage. Typisk på grund af en kort hævetid, rigelige mængder gær og ikke altid den lange æltning, som mange andre brødtyper kræver for at blive en succes. Men de søde brød kræver virkelig, at man følger opskriften og temperaturerne nøje.

SUKKER – GØR IKKE KUN SØDT

De store mængder gær i søde brøddeje skyldes til dels de høje mængder sukker, som kan stresse gærcellerne. I nogle lande kan man sågar købe specialgær som er “osmotolerant” og bedre kan klare mosten nede i dejen. Sukkeret giver bagværket en sød smag, men også andre “sødemidler” kan tilføre sødme sammen med andre mere komplekse aromaer. For eksempel honning, sirup eller muscovadosukker.

SMØR – GIVER SMAG OG KONSISTENS

Festbrødet skal også være blødt og svampet, grænsende til en kage – det kræver smør. Smør skal indarbejdes i dejen, enten ved smeltning i væsken, smuldring i melet eller ved tilsætning til sidst i æltningen. Sidstnævnte gør det nemmere at inkorporere store mængder smør og kan give en meget lækker og nærmest flaget konsistens. Når smørret smeltes i starten af pro- cessen tæller det delvist med som væske og opskriften tilsættes ekstra mel. Smørret forstyrrer dannelsen af glutennetværket i dejen og derfor bliver brød med meget smør mindre elastiske men samtidig mere kageagtige og smuldrende i konsistensen.

ÆG – GIVER LUFT OG GØR BLANK

Æg agerer som en hjælpende hånd og binder fedt i dejen og gør dejen lettere og mere luftig. Derfor ser man ofte varierende mængder i opskrifter på beriget dej. Brioche er et klassisk eksempel på en dej proppet med æg og tilsvarende smør. Et par penselstrøg med lidt sammenpisket æg giver en smuk gyldenbrun farve og holder på drys af alt fra perlesukker til birkes.

Mere fra samme magasin:

Mere i samme serie: Det søde julebrød

Læs flere lignende artikler