Danskerne og rødgrød med fløde

I DAG SKAL VI LÆRE ET NYT ORD: SHIBBOLET. GENTAG EFTER LISE LOTZ: SJI. BO. LÆD.

Shibbolet er en betegnelse for et udtryk, som kun indfødte eller en anden særlig gruppe kan udtale rigtigt. Shibbolet betyder helt bogstaveligt ”et kornaks“, og det stammer fra Det gamle Testamente i Bibelen. Her blev ordet brugt under en strid mellem to stammefolk som en udtaletest, der kunne afgøre, om en person var en ægte indfødt – eller en fjende, der lod som om.

I vore dage er ”rødgrød med fløde” et dansk shibbolet, som ofte til stor morskab – og kun let underliggende alvor – bruges til at afgøre, om en udlænding, turist eller tilflytter kan optages i den danske stamme. Med mindre man har et helt særligt sprogtalent, skal man nemlig være indfødt for at kunne udtale de mærkelige ø’er og de typiske danske bløde d’er på en overbevisende måde.

På den måde er rødgrød med fløde langt mere end en sommerret, som de fleste af os elsker, fordi den smager så dejligt af røde frugter. Ja, rødgrøden smager godt, men det er heller ikke ligegyldigt, at når den hvide fløde flyder over den røde frugtgrød, så ser vi Dannebrogs farver for vores indre blik. Vi ser den rød-hvide fane blafre mod en blå himmel, vi ser det danske sprog som en ung blond pige, vi ser mormors kolonihavehus, vi mærker plovmulden og historien under vores fødder, vi ser studenterhuer, lyse nætter og jordbær fra haven.

I Sverige kan man risikere at blive udfordret med et krav om at udtale „Sju sjösjuka sjömän sköttes av sju sköna sjuksköterskor på skeppet Shanghai“. Den sætning kan helt sikkert afsløre en bedrager, og måske ser en svensker et smukt flag for sit indre øje, men det er bare slet ikke det samme. De søsyge sømænd og de de blå-gule farver bringer lidt kvalme og ubehagelige associationer med sig. Minderne fra en voldsom tackling på et ømt skinneben. Et æg, der er kogt for længe og lugter af svovl. Den anden fodboldklub.

Næh, rødgrød med fløde! Dét er der poesi og nationalromantisk sødme over! Og på en dansk sommerdag findes der ikke noget bedre end at forvandle sommerens søde, røde bær til en blød og mild grød, der gøres endnu sødere og endnu blødere med strøsukker og masser af fed, hvid fløde.

Og så kan man jo dele den med en fremmed – uanset om han kan sige rødgrød med fløde eller ej.

OM LISE LOTZ:

Lise er cand.theol. og hun kombinerer sin faglige viden med sin søde passion i foredrags- og eventvirksomheden Kage! Kage! Kage! Hun har blogget i flere år på kagekagekage.dk og har udgivet to kagebøger, ”Kager uden mel” og ”Honningkager” og arbejder i øjeblikket på en bog om bryllupkagens historie.

Skærmbillede 2023-03-20 kl. 14.03.34

Mere fra samme magasin:

Danskerne og rødgrød med fløde

Skærmbillede 2023-03-20 kl. 14.03.34

I DAG SKAL VI LÆRE ET NYT ORD: SHIBBOLET. GENTAG EFTER LISE LOTZ: SJI. BO. LÆD.

Shibbolet er en betegnelse for et udtryk, som kun indfødte eller en anden særlig gruppe kan udtale rigtigt. Shibbolet betyder helt bogstaveligt ”et kornaks“, og det stammer fra Det gamle Testamente i Bibelen. Her blev ordet brugt under en strid mellem to stammefolk som en udtaletest, der kunne afgøre, om en person var en ægte indfødt – eller en fjende, der lod som om.

I vore dage er ”rødgrød med fløde” et dansk shibbolet, som ofte til stor morskab – og kun let underliggende alvor – bruges til at afgøre, om en udlænding, turist eller tilflytter kan optages i den danske stamme. Med mindre man har et helt særligt sprogtalent, skal man nemlig være indfødt for at kunne udtale de mærkelige ø’er og de typiske danske bløde d’er på en overbevisende måde.

På den måde er rødgrød med fløde langt mere end en sommerret, som de fleste af os elsker, fordi den smager så dejligt af røde frugter. Ja, rødgrøden smager godt, men det er heller ikke ligegyldigt, at når den hvide fløde flyder over den røde frugtgrød, så ser vi Dannebrogs farver for vores indre blik. Vi ser den rød-hvide fane blafre mod en blå himmel, vi ser det danske sprog som en ung blond pige, vi ser mormors kolonihavehus, vi mærker plovmulden og historien under vores fødder, vi ser studenterhuer, lyse nætter og jordbær fra haven.

I Sverige kan man risikere at blive udfordret med et krav om at udtale „Sju sjösjuka sjömän sköttes av sju sköna sjuksköterskor på skeppet Shanghai“. Den sætning kan helt sikkert afsløre en bedrager, og måske ser en svensker et smukt flag for sit indre øje, men det er bare slet ikke det samme. De søsyge sømænd og de de blå-gule farver bringer lidt kvalme og ubehagelige associationer med sig. Minderne fra en voldsom tackling på et ømt skinneben. Et æg, der er kogt for længe og lugter af svovl. Den anden fodboldklub.

Næh, rødgrød med fløde! Dét er der poesi og nationalromantisk sødme over! Og på en dansk sommerdag findes der ikke noget bedre end at forvandle sommerens søde, røde bær til en blød og mild grød, der gøres endnu sødere og endnu blødere med strøsukker og masser af fed, hvid fløde.

Og så kan man jo dele den med en fremmed – uanset om han kan sige rødgrød med fløde eller ej.

OM LISE LOTZ:

Lise er cand.theol. og hun kombinerer sin faglige viden med sin søde passion i foredrags- og eventvirksomheden Kage! Kage! Kage! Hun har blogget i flere år på kagekagekage.dk og har udgivet to kagebøger, ”Kager uden mel” og ”Honningkager” og arbejder i øjeblikket på en bog om bryllupkagens historie.

Mere fra samme magasin:

Læs flere lignende artikler