Crepes suzette
Den farlige dessertdronning fra 80’erne.
Tekst af Mika Wulff. Foto af Mia Irene Kristensen.
Denne gang er Lækkerier rykket ud for at lære af ikke blot en, men to håndværkere. En ægte crepe suzette skal nemlig flamberes ved bordet, og det bliver den også på Nimb Brasserie i Tivoli, hvor vi har været på besøg for at udspørge både kokken som laver crepedejen og tjeneren som flamberer den ved bordet, om crepes suzettens hemmeligheder.
Faktisk er crepes suzette, tjener og floor manager, Anders Kirkegaards egen yndlingsdessert, for som han forklarer er det “desserten der har det hele! Syre fra citrusfrugterne, sødme fra crepen, bitterhed fra karamel og alkohol, knas fra de ristede mandler, varme fra karamelsaucen og kulde fra vaniljeisen. Og ikke mindst wow-faktor fra flammerne”.
Da Nimb Brasserie blev relanceret tidligere på året, valgte man at omfavne den klassiske franske brasserie-stil, som sætter mere fokus på det klassiske håndværk i tjenerfaget, hvor der foregår noget mere ved bordene. Og derfor skulle klassikeren crepes suzette selvfølgelig på kortet, for som Anders fortæller “det her var jo den ultimative show-dessert i 80’erne, og alle overtjenerne på d’Angleterre, Plaza og Imperial kunne den på rygraden”, og han fortsætter “en crepe suzette er en oplevelse, lige så meget som det er en dessert. Halvdelen af nydelsen er smagen, og halvdelen er showet. Duften af sukkeret der karamelliserer, og duften af appelsinsaften, der presses, pirrer alle sanserne og bygger forventningens glæde op“.
Og hvem bestiller så en crepes suzette på Nimb? Ifølge Anders er det alle. De ældre gæster i restauranten kan lide den af nostalgiske grunde, og de yngre kan lide den på grund af flammerne og wow-faktoren. Og når der først er en, der har fået en crepe flamberet ved bordet, så smitter det efter sigende i restauranten, så andre følger trop og bestiller suzetten.
Før vi skal opleve Anders Kirkegaard flambere Nimbs crepes suzette i levende live, har vi lige et par nørdede spørgsmål til opskriften, som vi gennemgår grundigt med souschef Kenneth Wollesen:
FØRST OG FREMMEST, KAN MAN LAVE CREPES SUZETTE DERHJEMME?
Det kan man godt, men man skal have højt til emhætten, og så skal man deaktivere brandalarmen midlertidigt. Men man behøver ikke partout at flambere, det er ikke dét, der gør smagen alene; det er karamellen og citrusfrugterne – alkoholen understøtter bare. Vil man flambere derhjemme, kræver det et gaskomfur eller en meget lang lighter.
ER DER NOGLE SMUTVEJE, HVIS MAN IKKE HAR MOD PÅ ÅBNE FLAMMER I KØKKENET?
I princippet kan man bare undlade at flambere. Man kunne også lave karamelsaucen i forvejen og bare varme den op lige inden servering. Man går glip af hele showet, men man kunne godt.
ER DER EGENTLIG FORSKEL PÅ PANDEKAGER OG CREPES?
Ja, det er der. En klassisk pandekage er helt tynd og skrøbelig i konsistensen, hvorimod en crepe skal være lidt tykkere end en pandekage (ca. 2 mm) og lidt spændstig i konsistensen. Det bliver den ved at melets gluten aktiveres og dejen røres en smule elastisk. Tykkelsen skyldes blot at der hældes mere dej på panden; ikke at dejen er tykkere.
DEJEN SKAL HVILE, HVORFOR DET?
Dejen skal hvile i mindst 4 timer, men meget gerne i 24 timer. I løbet af den tid samler smagene sig og massen emulgerer. Det er i øvrigt en gylden tommelfingerregel, at alt der indeholder sukker, æg, fløde eller mælk SKAL hvile. Det kræver tålmodighed og planlægning, men slutresultat er belønning for din tålmodighed.
DEN SKAL STEGES I RIGTIGT SMØR, IKKE?
Ja, det skal den helt sikkert. Og smørret på panden skal ikke kun forhindre at crepen brænder på; det giver også smag til crepen, specielt rundt langs kanterne, hvor det giver en lækker sprød smørskorpe.
TIP
Anders Kirkegaard anbefaler at servere en god Sauternes til crepes suzette. Det er kongen af dessertvine i Frankrig, og den skal på bordet til en særlig dessert som denne.
HVORDAN KAN MAN ØDELÆGGE EN CREPE SUZETTE?
Karamellen er det sværeste: Hvis sukkeret brænder på, så er der kun en ting at gøre – start forfra.
SKAL CREPEN VÆRE FRISKBAGT ELLER KAN DE FORBEREDES I FORVEJEN?
Den må ikke være friskbagt. Den skal have lov at køle lidt af og sætte sig, så den bliver stabil nok til at klare den varme karamel og håndteringen ved flambering. En helt nybagt crepe er for skrøbelig og går for nemt i stykker.
HVAD ER HEMMELIGHEDEN BAG DEN PERFEKTE AFBAGNING?
Den er kendetegnet ved et ensartet, marmoreret mønster med mange små luftbobler i overfladen. Det er tegn på, at dejen har hvilet og samlet sig korrekt, og at panden har været jævnt varm. Det er en fordel at bruge en pande med lav kant, og et lille tip er at tage panden væk fra varmen, når du vender crepen. Det er en god ide at varme panden op ved lav varme i god tid før stegning. Når du steger, skal dejen skal være kold og panden være meget varm. Her pensler vi panden med klaret smør, som giver en slags teflonbelægning på panden, og hvis man er helt ond kan man pensle panden med andefedt, som man gør i Sydvestfrankrig. Men derhjemme skal man bare huske at bruge en god klat smør på panden.
Crepes suzette
Den farlige dessertdronning fra 80’erne.
Tekst af Mika Wulff. Foto af Mia Irene Kristensen.
Denne gang er Lækkerier rykket ud for at lære af ikke blot en, men to håndværkere. En ægte crepe suzette skal nemlig flamberes ved bordet, og det bliver den også på Nimb Brasserie i Tivoli, hvor vi har været på besøg for at udspørge både kokken som laver crepedejen og tjeneren som flamberer den ved bordet, om crepes suzettens hemmeligheder.
Faktisk er crepes suzette, tjener og floor manager, Anders Kirkegaards egen yndlingsdessert, for som han forklarer er det “desserten der har det hele! Syre fra citrusfrugterne, sødme fra crepen, bitterhed fra karamel og alkohol, knas fra de ristede mandler, varme fra karamelsaucen og kulde fra vaniljeisen. Og ikke mindst wow-faktor fra flammerne”.
Da Nimb Brasserie blev relanceret tidligere på året, valgte man at omfavne den klassiske franske brasserie-stil, som sætter mere fokus på det klassiske håndværk i tjenerfaget, hvor der foregår noget mere ved bordene. Og derfor skulle klassikeren crepes suzette selvfølgelig på kortet, for som Anders fortæller “det her var jo den ultimative show-dessert i 80’erne, og alle overtjenerne på d’Angleterre, Plaza og Imperial kunne den på rygraden”, og han fortsætter “en crepe suzette er en oplevelse, lige så meget som det er en dessert. Halvdelen af nydelsen er smagen, og halvdelen er showet. Duften af sukkeret der karamelliserer, og duften af appelsinsaften, der presses, pirrer alle sanserne og bygger forventningens glæde op“.
Og hvem bestiller så en crepes suzette på Nimb? Ifølge Anders er det alle. De ældre gæster i restauranten kan lide den af nostalgiske grunde, og de yngre kan lide den på grund af flammerne og wow-faktoren. Og når der først er en, der har fået en crepe flamberet ved bordet, så smitter det efter sigende i restauranten, så andre følger trop og bestiller suzetten.
Før vi skal opleve Anders Kirkegaard flambere Nimbs crepes suzette i levende live, har vi lige et par nørdede spørgsmål til opskriften, som vi gennemgår grundigt med souschef Kenneth Wollesen:
FØRST OG FREMMEST, KAN MAN LAVE CREPES SUZETTE DERHJEMME?
Det kan man godt, men man skal have højt til emhætten, og så skal man deaktivere brandalarmen midlertidigt. Men man behøver ikke partout at flambere, det er ikke dét, der gør smagen alene; det er karamellen og citrusfrugterne – alkoholen understøtter bare. Vil man flambere derhjemme, kræver det et gaskomfur eller en meget lang lighter.
ER DER NOGLE SMUTVEJE, HVIS MAN IKKE HAR MOD PÅ ÅBNE FLAMMER I KØKKENET?
I princippet kan man bare undlade at flambere. Man kunne også lave karamelsaucen i forvejen og bare varme den op lige inden servering. Man går glip af hele showet, men man kunne godt.
ER DER EGENTLIG FORSKEL PÅ PANDEKAGER OG CREPES?
Ja, det er der. En klassisk pandekage er helt tynd og skrøbelig i konsistensen, hvorimod en crepe skal være lidt tykkere end en pandekage (ca. 2 mm) og lidt spændstig i konsistensen. Det bliver den ved at melets gluten aktiveres og dejen røres en smule elastisk. Tykkelsen skyldes blot at der hældes mere dej på panden; ikke at dejen er tykkere.
DEJEN SKAL HVILE, HVORFOR DET?
Dejen skal hvile i mindst 4 timer, men meget gerne i 24 timer. I løbet af den tid samler smagene sig og massen emulgerer. Det er i øvrigt en gylden tommelfingerregel, at alt der indeholder sukker, æg, fløde eller mælk SKAL hvile. Det kræver tålmodighed og planlægning, men slutresultat er belønning for din tålmodighed.
DEN SKAL STEGES I RIGTIGT SMØR, IKKE?
Ja, det skal den helt sikkert. Og smørret på panden skal ikke kun forhindre at crepen brænder på; det giver også smag til crepen, specielt rundt langs kanterne, hvor det giver en lækker sprød smørskorpe.
TIP
Anders Kirkegaard anbefaler at servere en god Sauternes til crepes suzette. Det er kongen af dessertvine i Frankrig, og den skal på bordet til en særlig dessert som denne.
HVORDAN KAN MAN ØDELÆGGE EN CREPE SUZETTE?
Karamellen er det sværeste: Hvis sukkeret brænder på, så er der kun en ting at gøre – start forfra.
SKAL CREPEN VÆRE FRISKBAGT ELLER KAN DE FORBEREDES I FORVEJEN?
Den må ikke være friskbagt. Den skal have lov at køle lidt af og sætte sig, så den bliver stabil nok til at klare den varme karamel og håndteringen ved flambering. En helt nybagt crepe er for skrøbelig og går for nemt i stykker.
HVAD ER HEMMELIGHEDEN BAG DEN PERFEKTE AFBAGNING?
Den er kendetegnet ved et ensartet, marmoreret mønster med mange små luftbobler i overfladen. Det er tegn på, at dejen har hvilet og samlet sig korrekt, og at panden har været jævnt varm. Det er en fordel at bruge en pande med lav kant, og et lille tip er at tage panden væk fra varmen, når du vender crepen. Det er en god ide at varme panden op ved lav varme i god tid før stegning. Når du steger, skal dejen skal være kold og panden være meget varm. Her pensler vi panden med klaret smør, som giver en slags teflonbelægning på panden, og hvis man er helt ond kan man pensle panden med andefedt, som man gør i Sydvestfrankrig. Men derhjemme skal man bare huske at bruge en god klat smør på panden.
Læs flere lignende artikler
Velkommen til Lækkerier #32
Brunsviger, Sarah Bernhard, Medaljer og listen er lang. Vi har udvalgt 23 af vores favoritter fra bagerens hylder. Nogle er nye og nogle er gamle, men alle er de danske klassikere.
Mød redaktionen #31
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevarevidenskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Søren Scheel
Er dessertchef på Kødbyens Fiskebar og tidligere dessertkok på Søllerød Kro. I kan sikkert genkende ham fra Lækkerier Prisen 2023, hvor han var en af deltagerne.
Velkommen til Lækkerier #31
Har du nogensinde tænkt over hvor vilde opfindelser både køleskab og fryser er? Sikkert ikke, for du er nok – ligesom mig – vokset op i et hjem hvor begge dele har været en selvfølge. Vi har altid haft frosne ærter og regnbueis lige ved hånden. Men sådan er det ikke alle steder i verden, og sådan har det slet heller ikke altid været her. Is – i blokke eller i fryserform – har givet os evnen til at bevare eller konservere mad og har på den måde revolutioneret vores spisevaner og vores evne til at brødføde befolkninger.
Mød redaktionen #30
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevare- videnskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Mike Adelsten
Mike er uddannet kok og konditor og har blandt andet arbejdet på Søllerød Kro og WinterSpring. Han er i dag en del af udviklingsteamet på restaurant Alchemist.
Velkommen til Lækkerier #30
Takket være vores energihungrende stenalderhjerner, dygtig markedsføring gennem årtier og en berømt hyggekultur er vi danskere den mest slikspisende nation i verden.
Bogklubben #27
Kogebøger har i alt for mange år været kilden til mit mad-had. Med kogebøger kom fiasko, ingen kunne ramme den succes, som billederne i sådanne bøger kunne udstråle. Men i dag – nu hvor jeg har lært at lave de mest basale retter og nyder at lære nye, læser jeg kogebøger til aftenkaffen. De inspirerer mig, gør mig sulten, og så elsker jeg at spise med øjnene.
Mød redaktionen #27
Siden sidst har Mia besøgt et vildt kogebogsmuseum og madbibliotek i Grythyttan i Sverige og nydt godt af FIKA – med sødt svensk bagværk og godis. Mika har arrangeret Lækkeriers Læserudfordring og var igen, igen imponeret over hvor dygtige, kreative og engagerede vores læsere! Mika og Maja har også fejret udgivelsen af Majas fuldstændigt fabelagtige nye bog Macaron på en festlig cykeltur med 100 balstyriske balloner.
Maja har også fejret bogudgivelsen i sit nye, smukke studio i Sluseholmen, hvor hun forkælede mange af jer med labre macarons fra bogen. Hun har også haft den kæmpe fornøjelse af at være dommer til Lækkeriers Læserudfordring og var helt høj efter at have bedømt alle jeres dejlige kager. De smagte så godt, at hun kørte runde to efter kameraerne var slukket. Og hun glæder sig allerede til næste år!
Elisabeth Madsen
Elisabeth er kok og huserer om sommeren som dessertkok på Svinkløv Badehotel. Denne vinter er hun commis til Brian Mark Hansen, når de sammen stiller op ved Bocuse d’Or (VM for kokke, red.) Til dette nummer af Lækkerier har hun udviklet desserter, både en til jul og en til nytår.
Sisse Sejr
Sisse er journalist og podcaster, nyslået kogebogs- forfatter og kæmpe fan af Bagedysten. Sisse deler sine bedste anbefalinger til bagebøger.
Bogklubben #29
Jeg er typen, der sætter gule postit-notes i mine kogebøger, ved alle de retter, jeg godt vil prøve. Det er typisk det første, jeg gør, når jeg får en ny bog hjem. Bladrer den igennem og indsætter noter dér, hvor noget særligt vækker min sult og min nysgerrighed. Jeg er også typen, der køber en del engelske kogebøger, oftest er det fordi jeg følger mine madhelte på sociale medier og i diverse nyhedsbreve, og så er der nogen af dem, der dér skriver ud, hvad de har på vej. Så forudbestiller eller køber jeg på Amazon. Eller går ned i Kunst & Køkkentøj. Danske kogebøger køber jeg også indimellem, men kun indimellem, for jeg er så heldig, at have mange bekendte, der er kogebogsforfattere eller arbejder på forlag, så jeg får en del hårde gaver!
Mød redaktionen #29
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevarevidenskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Trine Hahnemann
Er kok, virksomhedsejer, aktivist og forkæmper for både gode råvarer og bedre arbejdsvilkår i restaurationsbranchen. Hun er forfatter til en lang række kogebøger som er udgivet verden over, heriblandt hendes bedstsælgende bagebøger om skandinavisk bagning som for alvor har slået hen- des navn fast i Storbritannien og USA.
Velkommen til Lækkerier #29
Der findes næppe en mere dansk råvare til det søde køkken end fløde. Vi har med ærefrygt kastet os over denne nationalspise og udforsket dens forskellige fortræffeligheder. For fløde er naturligvis mere end noget man hælder over røde jordbær og andet end flødeskummet på toppen af lagkagen. Vi forsøger at komme hele vejen rundt om fløden og hvad den kan, også i det skjulte.
bogklubben #08
DJ, kageentusiast og kvinden bag Aarstidernes bagebog ‘Pixi bager grønne kager’, tipper om sine tre favoritbagebøger.
Jeg har altid brugt kogebøger, så længe jeg kan huske. Da jeg var lille havde min mor én kogebog, og jeg elskede at gå hjem efter skole og bage en af de to sandkager der var i den. Den hed ‘God Mad Let at Lave’, og den havde ingen billeder så vidt jeg husker. Siden da har jeg altid købt kogebøger, især når jeg rejser. Jeg har bl.a. en lille kogebog, jeg fik af en veninde fra et madkursus, hun var på i Thailand. Dét er fantastisk, det er nemlig opskrifter, du ikke kan finde online.
Jeg bruger meget nettet og Instagram til at finde nye opskrifter, men det er også sjældent man kan finde opskriften der igen. Så lige hvad opskrifter angår, er jeg mest fan af printet materiale. Fx til jul, når julekassen kommer frem, så har jeg tre gamle magasiner liggende med de trøfler og den konfekt, der laves hvert eneste år. Fantastisk.
Christels egen udgivelse:
OM PIXI BAGER GRØNNE KAGER, People´s Press. Christel Pixi og Søren Ejlersens univers af kager, som alle kan bage, udgivet i bogformat i efteråret 2017. Grønsager, frugter og bær, nødder, chokolade, mel, smør og sukker er omdrejningspunktet. Og fondant, farvestoffer og kunstigheder er udeladt. Det er ikke helse-kager – bare kager bagt af gode, naturlige råvarer.
Mød redaktionen #08
Siden sidst har Maja udgivet en dødsmuk nytårsebog, lokket familien med på en impulsiv rejse til Bali (det var ikke så vanskeligt…), nærstuderet og nørdet gourmetrestauranter i Ubud – og allerede booket bord på to af dem #kæmpesommerfugleimaven. Mika har simpelthen ikke lavet andet end at arbejde og så lige holde en dejlig lang juleferie med masser af hyggetid og tid til test af nye opskrifter. Mia har redigeret en lærebog i fødevarer, smagt sig igennem et utal af Jacob & Jakob-is med stort velbehag (flere den slags fotoshoots, tak!) og har shoppet gode køkkengadgets på udsalg.
Velkommen til Lækkerier #32
Brunsviger, Sarah Bernhard, Medaljer og listen er lang. Vi har udvalgt 23 af vores favoritter fra bagerens hylder. Nogle er nye og nogle er gamle, men alle er de danske klassikere.
Mød redaktionen #31
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevarevidenskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Søren Scheel
Er dessertchef på Kødbyens Fiskebar og tidligere dessertkok på Søllerød Kro. I kan sikkert genkende ham fra Lækkerier Prisen 2023, hvor han var en af deltagerne.
Velkommen til Lækkerier #31
Har du nogensinde tænkt over hvor vilde opfindelser både køleskab og fryser er? Sikkert ikke, for du er nok – ligesom mig – vokset op i et hjem hvor begge dele har været en selvfølge. Vi har altid haft frosne ærter og regnbueis lige ved hånden. Men sådan er det ikke alle steder i verden, og sådan har det slet heller ikke altid været her. Is – i blokke eller i fryserform – har givet os evnen til at bevare eller konservere mad og har på den måde revolutioneret vores spisevaner og vores evne til at brødføde befolkninger.
Mød redaktionen #30
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevare- videnskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Mike Adelsten
Mike er uddannet kok og konditor og har blandt andet arbejdet på Søllerød Kro og WinterSpring. Han er i dag en del af udviklingsteamet på restaurant Alchemist.
Velkommen til Lækkerier #30
Takket være vores energihungrende stenalderhjerner, dygtig markedsføring gennem årtier og en berømt hyggekultur er vi danskere den mest slikspisende nation i verden.
Bogklubben #27
Kogebøger har i alt for mange år været kilden til mit mad-had. Med kogebøger kom fiasko, ingen kunne ramme den succes, som billederne i sådanne bøger kunne udstråle. Men i dag – nu hvor jeg har lært at lave de mest basale retter og nyder at lære nye, læser jeg kogebøger til aftenkaffen. De inspirerer mig, gør mig sulten, og så elsker jeg at spise med øjnene.
Mød redaktionen #27
Siden sidst har Mia besøgt et vildt kogebogsmuseum og madbibliotek i Grythyttan i Sverige og nydt godt af FIKA – med sødt svensk bagværk og godis. Mika har arrangeret Lækkeriers Læserudfordring og var igen, igen imponeret over hvor dygtige, kreative og engagerede vores læsere! Mika og Maja har også fejret udgivelsen af Majas fuldstændigt fabelagtige nye bog Macaron på en festlig cykeltur med 100 balstyriske balloner.
Maja har også fejret bogudgivelsen i sit nye, smukke studio i Sluseholmen, hvor hun forkælede mange af jer med labre macarons fra bogen. Hun har også haft den kæmpe fornøjelse af at være dommer til Lækkeriers Læserudfordring og var helt høj efter at have bedømt alle jeres dejlige kager. De smagte så godt, at hun kørte runde to efter kameraerne var slukket. Og hun glæder sig allerede til næste år!
Elisabeth Madsen
Elisabeth er kok og huserer om sommeren som dessertkok på Svinkløv Badehotel. Denne vinter er hun commis til Brian Mark Hansen, når de sammen stiller op ved Bocuse d’Or (VM for kokke, red.) Til dette nummer af Lækkerier har hun udviklet desserter, både en til jul og en til nytår.
Sisse Sejr
Sisse er journalist og podcaster, nyslået kogebogs- forfatter og kæmpe fan af Bagedysten. Sisse deler sine bedste anbefalinger til bagebøger.
Bogklubben #29
Jeg er typen, der sætter gule postit-notes i mine kogebøger, ved alle de retter, jeg godt vil prøve. Det er typisk det første, jeg gør, når jeg får en ny bog hjem. Bladrer den igennem og indsætter noter dér, hvor noget særligt vækker min sult og min nysgerrighed. Jeg er også typen, der køber en del engelske kogebøger, oftest er det fordi jeg følger mine madhelte på sociale medier og i diverse nyhedsbreve, og så er der nogen af dem, der dér skriver ud, hvad de har på vej. Så forudbestiller eller køber jeg på Amazon. Eller går ned i Kunst & Køkkentøj. Danske kogebøger køber jeg også indimellem, men kun indimellem, for jeg er så heldig, at have mange bekendte, der er kogebogsforfattere eller arbejder på forlag, så jeg får en del hårde gaver!
Mød redaktionen #29
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevarevidenskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Trine Hahnemann
Er kok, virksomhedsejer, aktivist og forkæmper for både gode råvarer og bedre arbejdsvilkår i restaurationsbranchen. Hun er forfatter til en lang række kogebøger som er udgivet verden over, heriblandt hendes bedstsælgende bagebøger om skandinavisk bagning som for alvor har slået hen- des navn fast i Storbritannien og USA.
Velkommen til Lækkerier #29
Der findes næppe en mere dansk råvare til det søde køkken end fløde. Vi har med ærefrygt kastet os over denne nationalspise og udforsket dens forskellige fortræffeligheder. For fløde er naturligvis mere end noget man hælder over røde jordbær og andet end flødeskummet på toppen af lagkagen. Vi forsøger at komme hele vejen rundt om fløden og hvad den kan, også i det skjulte.
bogklubben #08
DJ, kageentusiast og kvinden bag Aarstidernes bagebog ‘Pixi bager grønne kager’, tipper om sine tre favoritbagebøger.
Jeg har altid brugt kogebøger, så længe jeg kan huske. Da jeg var lille havde min mor én kogebog, og jeg elskede at gå hjem efter skole og bage en af de to sandkager der var i den. Den hed ‘God Mad Let at Lave’, og den havde ingen billeder så vidt jeg husker. Siden da har jeg altid købt kogebøger, især når jeg rejser. Jeg har bl.a. en lille kogebog, jeg fik af en veninde fra et madkursus, hun var på i Thailand. Dét er fantastisk, det er nemlig opskrifter, du ikke kan finde online.
Jeg bruger meget nettet og Instagram til at finde nye opskrifter, men det er også sjældent man kan finde opskriften der igen. Så lige hvad opskrifter angår, er jeg mest fan af printet materiale. Fx til jul, når julekassen kommer frem, så har jeg tre gamle magasiner liggende med de trøfler og den konfekt, der laves hvert eneste år. Fantastisk.
Christels egen udgivelse:
OM PIXI BAGER GRØNNE KAGER, People´s Press. Christel Pixi og Søren Ejlersens univers af kager, som alle kan bage, udgivet i bogformat i efteråret 2017. Grønsager, frugter og bær, nødder, chokolade, mel, smør og sukker er omdrejningspunktet. Og fondant, farvestoffer og kunstigheder er udeladt. Det er ikke helse-kager – bare kager bagt af gode, naturlige råvarer.
Mød redaktionen #08
Siden sidst har Maja udgivet en dødsmuk nytårsebog, lokket familien med på en impulsiv rejse til Bali (det var ikke så vanskeligt…), nærstuderet og nørdet gourmetrestauranter i Ubud – og allerede booket bord på to af dem #kæmpesommerfugleimaven. Mika har simpelthen ikke lavet andet end at arbejde og så lige holde en dejlig lang juleferie med masser af hyggetid og tid til test af nye opskrifter. Mia har redigeret en lærebog i fødevarer, smagt sig igennem et utal af Jacob & Jakob-is med stort velbehag (flere den slags fotoshoots, tak!) og har shoppet gode køkkengadgets på udsalg.