Christel Pixis doughnuts
med kærnemælks-glaze
Opskrift af Christel Pixi. Foto af Chris Tonnesen.
Doughnuts er alle vegne. Nogle er en større kulinarisk delikatesse end andre, og opskrifterne er mange. For os er en perfekt doughnut lig med en luftig gærdej, der er stegt sprød og gylden i olie og vendt i en tynd kærnemælks-glaze, der giver et let knasende modspil til det fluffy og saftige indre. Heldigvis er det også doughnutdronningen Christel Pixis opskrift på de populære kager – så den får du her. Det er ren gyldenstegt lækkerhed!
Fremgangsmåde
FREMGANGSMÅDE
1. Varm mælken op i en gryde – den må ikke koge, men skal bare være lun.
2. Kom tørgær i mælken, rør rundt til det skummer og lad blandingen stå i 5 minutter.
3. Hæld ‘gærmælken’ i røremaskinens skål sammen med æg, smør, sukker og salt, og bland det grundigt. Smørret klumper lidt i mælken, men det bliver rørt ud, når du kommer mel i.
4. Tilsæt halvdelen af melet og ælt, til dejen lige er samlet. Tilsæt resten af melet og ælt videre ved medium hastighed, til dejen er samlet, men stadig hænger fast i bunden. Dejen skal være ret fugtig og klistret.
5. Hæld dejen ud på et meldrysset bord og ælt lidt videre med hænderne. Det er ikke et strengt nødvendigt trin, men det er en god måde at få føling med dejen, så du har styr på, at der ikke kommer for meget mel i. Dejen skal kun lige akkurat kunne hænge sammen uden at klistre.
6. Smør en stor skål med lidt olie, læg dejen i og lad den hæve under et viskestykke i ca 1 time, eller til den er dobbelt så stor.
7. Vend den færdighævede dej ud på et meldrysset bord og rul eller mas den ud til en plade, der er ca 1,5 cm tyk.
8. Skær doughnuts ud med en doughnut-udstikker, en almindelig udstikker eller et glas, der er 6-8 cm i diameter. Bruger du ikke en doughnutudstikker, stikker du hullerne ud med bunden
af en tylle eller et mindre glas. Husk endelig at gemme ‘hullerne’ – de skal nemlig også steges og rulles i flormelis. Når du har stukket doughnuts ud af hele dejen, samler du resterne og starter forfra, til du ikke har mere dej.
TIP: Dyp dine udstikkere i mel, så dejen ikke hænger ved.
9. Flyt de udstukne doughnuts til bagepapir, efterhånden som de er stukket ud. Vær forsigtig, når du flytter dem, for dejen er meget blød.
11. Læg dem med god plads imellem, da de hæver yderligere. Læg viskestykket over og lad dem hæve i ca 30 minutter. De skal ikke hæve til dobbelt størrelse, men du skal kunne se, at de har løftet sig, så toppen runder lidt og ligner en dejlig fluffy hovedpude.
TIP: Pas på at dine doughnuts ikke overhæver – det gør dem ujævne i formen og giver en bismag af gær. Du kan se at de har hævet for meget når overfladen bliver ujævn.
11. Mens dine doughnuts hæver, varmer du langsomt fritureolien op til 190 C i en gryde eller fritøse. Det kræver lidt øvelse at holde olien på den rette temperatur, men det er afgørende for resultatet, at temperaturen er korrekt.
TIP: Brug et termometer, så du har helt styr på, at olien holder den rette temperatur.
12. Læg køkkenrulle på en bagerist, så du har et sted at dryppe de færdigstegte doughnuts af.
13. Steg en doughnut til at starte med – det er din ofring til ‘doughnut-guden’, og din mulighed for at tjekke, om doughnutten er perfekt. Den skal have 45-60 sekunder på hver side, og den skal være gylden, når du vender den. Steg derefter de resterende doughnuts 1-3 stykker ad gangen, så olien ikke taber temperatur.
14. Bland alle ingredienserne til glazen i en dyb skål.
15. Sørg for, at dine doughnut er kølet lidt af, inden du glazer dem – de skal være lune, ikke brandvarme. Vend en doughnut ad gangen i glazen, og husk at begge sider skal glaseres. Lad dem tørre på en rist – og spis dem så friske som muligt!
TIP: En glaze er gennemsigtig og skal ikke være tyk som glasur, men kun lige danne en tynd skal.
14. Steg også alle ‘hullerne’ og lad dem dryppe af på køkkenrullen, inden du vender dem i flormelis eller kærnemælks-glazen.
TIP: Koldskål i din doughnut
Tilføj lidt citronsaft og citronskal til glazen – så får din glaze et frisk hint af koldskål.
SÅDAN ØDELÆGGER DU BEDST DINE DOUGHNUTS
1. Ved ikke at have styr på oliens temperatur
Den optimale temperatur er efter min erfaring 190 C. Er olien varmere, risikerer du, at dine doughnuts bliver for mørke, eller ikke når at blive gennembagt. Er olien for kold, trækker olien ind i dine doughnuts, så de kommer til at smage af friture.
2. Ved at tilsætte for meget mel i dejen
Vær ikke bange for en lidt klistret dej – det er den, der gør dine doughnuts dejligt luftige.
3. Ved at lade dejen hæve for kort eller for lang tid
Hvis din dej ikke hæver nok, bliver dine doughnuts ikke luftige nok og vil smage af gær. Hæver dejen for længe, smager dine doughnuts af gær og bliver ujævne i overfladen.
Ingredienser
Mængde: 12 – 16 stk.
Udstyr: røremaskine med dejkrog, fritøse eller gryde til friture, udstikkere og termometer
Dej:
300 g sødmælk
50 g gær, frisk eller et brev tørgær
2 æg (110 g)
115 g smør, blødt
50 g sukker
1 tsk salt
500-550 g hvedemel
2 l smagsneutral olie til stegning, fx solsikke- og/eller vindruekerneolie
Glaze:
200 g flormelis
1⁄2 dl kærnemælk eller Årstidskefir
1 spsk vaniljeekstrakt
evt ekstra flormelis til ‘hullerne’
TIP
Byt gerne kærnemælken ud med Årstidskefir
Christel Pixis doughnuts
med kærnemælks-glaze
Opskrift af Christel Pixi. Foto af Chris Tonnesen.
Doughnuts er alle vegne. Nogle er en større kulinarisk delikatesse end andre, og opskrifterne er mange. For os er en perfekt doughnut lig med en luftig gærdej, der er stegt sprød og gylden i olie og vendt i en tynd kærnemælks-glaze, der giver et let knasende modspil til det fluffy og saftige indre. Heldigvis er det også doughnutdronningen Christel Pixis opskrift på de populære kager – så den får du her. Det er ren gyldenstegt lækkerhed!
Ingredienser
Mængde: 12 – 16 stk.
Udstyr: røremaskine med dejkrog, fritøse eller gryde til friture, udstikkere og termometer
Dej:
300 g sødmælk
50 g gær, frisk eller et brev tørgær
2 æg (110 g)
115 g smør, blødt
50 g sukker
1 tsk salt
500-550 g hvedemel
2 l smagsneutral olie til stegning, fx solsikke- og/eller vindruekerneolie
Glaze:
200 g flormelis
1⁄2 dl kærnemælk eller Årstidskefir
1 spsk vaniljeekstrakt
evt ekstra flormelis til ‘hullerne’
TIP
Byt gerne kærnemælken ud med Årstidskefir
Fremgangsmåde
FREMGANGSMÅDE
1. Varm mælken op i en gryde – den må ikke koge, men skal bare være lun.
2. Kom tørgær i mælken, rør rundt til det skummer og lad blandingen stå i 5 minutter.
3. Hæld ‘gærmælken’ i røremaskinens skål sammen med æg, smør, sukker og salt, og bland det grundigt. Smørret klumper lidt i mælken, men det bliver rørt ud, når du kommer mel i.
4. Tilsæt halvdelen af melet og ælt, til dejen lige er samlet. Tilsæt resten af melet og ælt videre ved medium hastighed, til dejen er samlet, men stadig hænger fast i bunden. Dejen skal være ret fugtig og klistret.
5. Hæld dejen ud på et meldrysset bord og ælt lidt videre med hænderne. Det er ikke et strengt nødvendigt trin, men det er en god måde at få føling med dejen, så du har styr på, at der ikke kommer for meget mel i. Dejen skal kun lige akkurat kunne hænge sammen uden at klistre.
6. Smør en stor skål med lidt olie, læg dejen i og lad den hæve under et viskestykke i ca 1 time, eller til den er dobbelt så stor.
7. Vend den færdighævede dej ud på et meldrysset bord og rul eller mas den ud til en plade, der er ca 1,5 cm tyk.
8. Skær doughnuts ud med en doughnut-udstikker, en almindelig udstikker eller et glas, der er 6-8 cm i diameter. Bruger du ikke en doughnutudstikker, stikker du hullerne ud med bunden
af en tylle eller et mindre glas. Husk endelig at gemme ‘hullerne’ – de skal nemlig også steges og rulles i flormelis. Når du har stukket doughnuts ud af hele dejen, samler du resterne og starter forfra, til du ikke har mere dej.
TIP: Dyp dine udstikkere i mel, så dejen ikke hænger ved.
9. Flyt de udstukne doughnuts til bagepapir, efterhånden som de er stukket ud. Vær forsigtig, når du flytter dem, for dejen er meget blød.
11. Læg dem med god plads imellem, da de hæver yderligere. Læg viskestykket over og lad dem hæve i ca 30 minutter. De skal ikke hæve til dobbelt størrelse, men du skal kunne se, at de har løftet sig, så toppen runder lidt og ligner en dejlig fluffy hovedpude.
TIP: Pas på at dine doughnuts ikke overhæver – det gør dem ujævne i formen og giver en bismag af gær. Du kan se at de har hævet for meget når overfladen bliver ujævn.
11. Mens dine doughnuts hæver, varmer du langsomt fritureolien op til 190 C i en gryde eller fritøse. Det kræver lidt øvelse at holde olien på den rette temperatur, men det er afgørende for resultatet, at temperaturen er korrekt.
TIP: Brug et termometer, så du har helt styr på, at olien holder den rette temperatur.
12. Læg køkkenrulle på en bagerist, så du har et sted at dryppe de færdigstegte doughnuts af.
13. Steg en doughnut til at starte med – det er din ofring til ‘doughnut-guden’, og din mulighed for at tjekke, om doughnutten er perfekt. Den skal have 45-60 sekunder på hver side, og den skal være gylden, når du vender den. Steg derefter de resterende doughnuts 1-3 stykker ad gangen, så olien ikke taber temperatur.
14. Bland alle ingredienserne til glazen i en dyb skål.
15. Sørg for, at dine doughnut er kølet lidt af, inden du glazer dem – de skal være lune, ikke brandvarme. Vend en doughnut ad gangen i glazen, og husk at begge sider skal glaseres. Lad dem tørre på en rist – og spis dem så friske som muligt!
TIP: En glaze er gennemsigtig og skal ikke være tyk som glasur, men kun lige danne en tynd skal.
14. Steg også alle ‘hullerne’ og lad dem dryppe af på køkkenrullen, inden du vender dem i flormelis eller kærnemælks-glazen.
TIP: Koldskål i din doughnut
Tilføj lidt citronsaft og citronskal til glazen – så får din glaze et frisk hint af koldskål.
SÅDAN ØDELÆGGER DU BEDST DINE DOUGHNUTS
1. Ved ikke at have styr på oliens temperatur
Den optimale temperatur er efter min erfaring 190 C. Er olien varmere, risikerer du, at dine doughnuts bliver for mørke, eller ikke når at blive gennembagt. Er olien for kold, trækker olien ind i dine doughnuts, så de kommer til at smage af friture.
2. Ved at tilsætte for meget mel i dejen
Vær ikke bange for en lidt klistret dej – det er den, der gør dine doughnuts dejligt luftige.
3. Ved at lade dejen hæve for kort eller for lang tid
Hvis din dej ikke hæver nok, bliver dine doughnuts ikke luftige nok og vil smage af gær. Hæver dejen for længe, smager dine doughnuts af gær og bliver ujævne i overfladen.
Mere fra samme magasin:
Læs flere lignende artikler
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.