Budding dronningen Marie Holm
Af Mika Wulff. Foto af Line Thit Klein.
Marie Holm har startet en decideret buddingrevolution.” “2016 bliver buddingens år.” “Buddingen gør et overraskende comeback takket være Marie Holm.” Sådan lød et par af overskrifterne da Marie Holm i efteråret 2015 udgav kogebogen ‘Budding og andre dirrende desserter’. Danskerne har fået øjnene op for budding, Marie Holms bog er siden oversat til både engelsk og tysk og budding-revolutionen stopper ikke her. Marie Holm barsler med en ny buddingbog, som udkommer i efteråret. Vi har taget en snak med Marie om hendes buddinger.
MARIE, HVAD ER DIN YNDLINGSDESSERT OG HVAD SIGER DET OM DIG?
Det er enten min vaniljebudding med rabarbergelé eller min saltkaramelbudding – rabarberversionen om foråret og sommeren, hvor de er i sæson og saltkaramel resten af året. Det siger om mig, at jeg er selvglad nok til at vælge en af mine egne opskrifter, haha, og at jeg elsker gammeldags cremedesserter, skæg og ballade. Budding er sådan en sjov dessert, og jeg tror, man skal være lavet af sten for ikke at trække på smilebåndet, når man ser fadet gå rundt med en dirrende budding. Personligt kan jeg ikke lade være at tænke lidt uartige tanker, når jeg ser en budding i bevægelse.
ER DU VOKSET OP MED BUDDING SOM BARN?
Ja, men ikke den hjemmelavede slags; det var pulverversionen. Og jeg elskede det. Selvom den endda var støbt i en kedelig skål. Min far har fortalt hvordan min farmor – som i øvrigt har været en stor inspiration for mig i køkkenet – lavede hjemmelavet budding fra bunden, men den har jeg desværre aldrig smagt.
HVAD ER DET MED DEN BUDDING, DER ER SÅ SPÆNDENDE?
For mig kan buddingen det hele. Den er kitch og leg, men der er også meget alvor og oprigtighed i denne her buddingrevolution for mig. Der var folk, der troede at det var en joke, da jeg første gang lancerede budskabet om at få buddingen tilbage på bordet, men jeg mener det skam dybt alvorligt. Det, der startede som et sjovt desserteksperiment, endte med at opfylde alle mine hedeste dessertdrømme og blev et meget dybtfølt projekt. Udover at være en smuk og særdeles velsmagende dessert, har buddingen nogle praktiske fordele som enhver husmoder eller -fader kan sætte pris på. Den skal fx laves dagen i forvejen, den ligner en million og dens smag kan varieres i en uendelighed. Den har hele pakken, om man så må sige.
NU HAR BUDDINGEN FÅET EN RIVIVAL, MEN HVAD SKAL DER EGENTLIG TIL, FØR NOGET FORTJENER EN REVIVAL? ER DET NOK AT VÆRE GAMMEL OG AFDANKET, ELLER ER DER ANDRE KRITERIER, DER SKAL OPFYLDES?
Nogle af de retro-ting der er fremme nu, stammer fra en tid, hvor det var finere at bruge dåseferskner end ribs ude fra haven. I vores tid er det helt omvendt – heldigvis. Det er i høj grad moderne at tage en mishandlet klassiker og løfte den ud af dyndet. En kage, dessert eller en opskrift er ikke fed bare fordi, den er gammel; der skal være tyngde i det, før noget kan bære at få en revival – og min personlige tommelfingerregel er, at man skal blive lækkersulten af at tænke på det.
Madmode opfører sig som mode generelt, og moden er altid cyklisk. For at moden udvikler sig, har man brug for, at nogen gør noget nyt, men det nye kan sagtens rejse sig ud af noget gammelt. Det at lave budding er gammeldags, men min tipoldemor ville aldrig have fundet på at lave budding med saltkaramel for slet ikke at tale om at smide karamelliserede popcorn på toppen. Det er dér, den pludselig bliver moderne. Man kan også gribe det omvendt an og lege med klassiske smagskombinationer men forarbejdet med nye teknikker.
HVAD BLIVER DET NÆSTE DU KASTER DIG OVER EFTER BUDDINGEN? ER DER ANDRE GEMTE SKATTE FRA FORDOMS TID, DER SKAL PÅ MIDDAGSBORDENE IGEN?
Det er svært ikke at nævne kronjuveldesserten, som er i familie med buddingen og som jeg også har med i min nye bog ‘Flere dirrende desserter’ (udkommer 12. okt., red.) og ellers er jeg lige nu meget optaget af amerikanske desserter fra 50’erne og 60’erne, som jeg eksperimenterer med at genskabe af gode råvarer. Og så drømmer jeg om en kagerevolution – ikke i mit køkken men hos bagerne. Jeg drømmer om at få nogle af de fine danske flødeskumskager tilbage i bagernes kølemontrer. De der jordbærtærter, man får året rundt, er slet ikke lige så spændende som de gode gamle napoleonskager, gåsebryster og medaljer.
DU HAR TIDLIGERE UDTALT I LÆKKERIER, AT DU HADER KNAS, MEN DER SER UD TIL AT VÆRE KNAS I FORM AF KARAMELLISEREDE POPCORN PÅ TOPPEN AF DENNE BUDDING?
Haha. Jeg deler helt sikkert ikke den form for knaskærlighed, som jeg godt ved findes derude, men jeg kan godt lide teksturer, og de her karamelliserede popcorn knaser blidt, men er samtidig seje og bløde indeni, så de kan sagtens gå an. Faktisk går de mere end an, og som den fynbo jeg er, er det selvfølgelig ‘brunsviger-popcorn’ lavet med brun farin, og de smager psykopatgodt.
HVORDAN KAN MAN ØDELÆGGE EN BUDDING?
Du kan selvfølgelig tabe den eller træde på den. Jeg har ikke tabt en endnu, men jeg har trådt på én. Med bare tæer, bare for at mærke, hvor dejligt det føltes. Men ellers er det eneste kritiske punkt i fremgangsmåden, når cremen varmes – der er lige fem minutter ved komfuret, hvor man skal være opmærksom og gøre som der står i opskriften, så ikke cremen skiller. Til gengæld har jeg endnu ikke oplevet trevler af husblas i buddingerne – noget, som mange ellers frygter, når de laver cremedesserter – for husblassen opløses her i noget varmt. Så al husblasfobi er udelukket, når man laver budding.
Marie Holm
Marie er radiovært på Radio 24syv, madskribent, redaktør, madmodeekspert i radioprogrammet Croque Monsieur på Radio 24syv, klummeskribent (bl.a. her i Lækkerier), foredragsholder og forfatter til kogebøgerne ‘Foodie’ (2014, Gyldendal), ‘Budding og andre dirrende desserter’ (2015, People’sPress), ‘Croque Monsieur- bordets franske glæder og andre kostmæssige unødvendigheder’ (2017, People’sPress) og ‘Flere dirrende desserter’, som udkommer 12. oktober 2017 (People’sPress).
Mere fra samme magasin:
Mere i samme serie: Min yndlingsdessert med Budding dronningen
Der er ingen lignende artikler
Budding dronningen Marie Holm
Af Mika Wulff. Foto af Line Thit Klein.
Marie Holm har startet en decideret buddingrevolution.” “2016 bliver buddingens år.” “Buddingen gør et overraskende comeback takket være Marie Holm.” Sådan lød et par af overskrifterne da Marie Holm i efteråret 2015 udgav kogebogen ‘Budding og andre dirrende desserter’. Danskerne har fået øjnene op for budding, Marie Holms bog er siden oversat til både engelsk og tysk og budding-revolutionen stopper ikke her. Marie Holm barsler med en ny buddingbog, som udkommer i efteråret. Vi har taget en snak med Marie om hendes buddinger.
MARIE, HVAD ER DIN YNDLINGSDESSERT OG HVAD SIGER DET OM DIG?
Det er enten min vaniljebudding med rabarbergelé eller min saltkaramelbudding – rabarberversionen om foråret og sommeren, hvor de er i sæson og saltkaramel resten af året. Det siger om mig, at jeg er selvglad nok til at vælge en af mine egne opskrifter, haha, og at jeg elsker gammeldags cremedesserter, skæg og ballade. Budding er sådan en sjov dessert, og jeg tror, man skal være lavet af sten for ikke at trække på smilebåndet, når man ser fadet gå rundt med en dirrende budding. Personligt kan jeg ikke lade være at tænke lidt uartige tanker, når jeg ser en budding i bevægelse.
ER DU VOKSET OP MED BUDDING SOM BARN?
Ja, men ikke den hjemmelavede slags; det var pulverversionen. Og jeg elskede det. Selvom den endda var støbt i en kedelig skål. Min far har fortalt hvordan min farmor – som i øvrigt har været en stor inspiration for mig i køkkenet – lavede hjemmelavet budding fra bunden, men den har jeg desværre aldrig smagt.
HVAD ER DET MED DEN BUDDING, DER ER SÅ SPÆNDENDE?
For mig kan buddingen det hele. Den er kitch og leg, men der er også meget alvor og oprigtighed i denne her buddingrevolution for mig. Der var folk, der troede at det var en joke, da jeg første gang lancerede budskabet om at få buddingen tilbage på bordet, men jeg mener det skam dybt alvorligt. Det, der startede som et sjovt desserteksperiment, endte med at opfylde alle mine hedeste dessertdrømme og blev et meget dybtfølt projekt. Udover at være en smuk og særdeles velsmagende dessert, har buddingen nogle praktiske fordele som enhver husmoder eller -fader kan sætte pris på. Den skal fx laves dagen i forvejen, den ligner en million og dens smag kan varieres i en uendelighed. Den har hele pakken, om man så må sige.
NU HAR BUDDINGEN FÅET EN RIVIVAL, MEN HVAD SKAL DER EGENTLIG TIL, FØR NOGET FORTJENER EN REVIVAL? ER DET NOK AT VÆRE GAMMEL OG AFDANKET, ELLER ER DER ANDRE KRITERIER, DER SKAL OPFYLDES?
Nogle af de retro-ting der er fremme nu, stammer fra en tid, hvor det var finere at bruge dåseferskner end ribs ude fra haven. I vores tid er det helt omvendt – heldigvis. Det er i høj grad moderne at tage en mishandlet klassiker og løfte den ud af dyndet. En kage, dessert eller en opskrift er ikke fed bare fordi, den er gammel; der skal være tyngde i det, før noget kan bære at få en revival – og min personlige tommelfingerregel er, at man skal blive lækkersulten af at tænke på det.
Madmode opfører sig som mode generelt, og moden er altid cyklisk. For at moden udvikler sig, har man brug for, at nogen gør noget nyt, men det nye kan sagtens rejse sig ud af noget gammelt. Det at lave budding er gammeldags, men min tipoldemor ville aldrig have fundet på at lave budding med saltkaramel for slet ikke at tale om at smide karamelliserede popcorn på toppen. Det er dér, den pludselig bliver moderne. Man kan også gribe det omvendt an og lege med klassiske smagskombinationer men forarbejdet med nye teknikker.
HVAD BLIVER DET NÆSTE DU KASTER DIG OVER EFTER BUDDINGEN? ER DER ANDRE GEMTE SKATTE FRA FORDOMS TID, DER SKAL PÅ MIDDAGSBORDENE IGEN?
Det er svært ikke at nævne kronjuveldesserten, som er i familie med buddingen og som jeg også har med i min nye bog ‘Flere dirrende desserter’ (udkommer 12. okt., red.) og ellers er jeg lige nu meget optaget af amerikanske desserter fra 50’erne og 60’erne, som jeg eksperimenterer med at genskabe af gode råvarer. Og så drømmer jeg om en kagerevolution – ikke i mit køkken men hos bagerne. Jeg drømmer om at få nogle af de fine danske flødeskumskager tilbage i bagernes kølemontrer. De der jordbærtærter, man får året rundt, er slet ikke lige så spændende som de gode gamle napoleonskager, gåsebryster og medaljer.
DU HAR TIDLIGERE UDTALT I LÆKKERIER, AT DU HADER KNAS, MEN DER SER UD TIL AT VÆRE KNAS I FORM AF KARAMELLISEREDE POPCORN PÅ TOPPEN AF DENNE BUDDING?
Haha. Jeg deler helt sikkert ikke den form for knaskærlighed, som jeg godt ved findes derude, men jeg kan godt lide teksturer, og de her karamelliserede popcorn knaser blidt, men er samtidig seje og bløde indeni, så de kan sagtens gå an. Faktisk går de mere end an, og som den fynbo jeg er, er det selvfølgelig ‘brunsviger-popcorn’ lavet med brun farin, og de smager psykopatgodt.
HVORDAN KAN MAN ØDELÆGGE EN BUDDING?
Du kan selvfølgelig tabe den eller træde på den. Jeg har ikke tabt en endnu, men jeg har trådt på én. Med bare tæer, bare for at mærke, hvor dejligt det føltes. Men ellers er det eneste kritiske punkt i fremgangsmåden, når cremen varmes – der er lige fem minutter ved komfuret, hvor man skal være opmærksom og gøre som der står i opskriften, så ikke cremen skiller. Til gengæld har jeg endnu ikke oplevet trevler af husblas i buddingerne – noget, som mange ellers frygter, når de laver cremedesserter – for husblassen opløses her i noget varmt. Så al husblasfobi er udelukket, når man laver budding.
Marie Holm
Marie er radiovært på Radio 24syv, madskribent, redaktør, madmodeekspert i radioprogrammet Croque Monsieur på Radio 24syv, klummeskribent (bl.a. her i Lækkerier), foredragsholder og forfatter til kogebøgerne ‘Foodie’ (2014, Gyldendal), ‘Budding og andre dirrende desserter’ (2015, People’sPress), ‘Croque Monsieur- bordets franske glæder og andre kostmæssige unødvendigheder’ (2017, People’sPress) og ‘Flere dirrende desserter’, som udkommer 12. oktober 2017 (People’sPress).
Mere fra samme magasin:
Mere i samme serie: Min yndlingsdessert med Budding dronningen
Der er ingen lignende artikler
Læs flere lignende artikler
Chokolademousse med kakaoglaze
Støber du din chokolademousse i en silikoneform og smider den i fryseren, kan den overtrækkes med glaze og blive til en spejl-blank dessert. Her serverer vi Lækkeriers bedste chokolademousse (uden æg) med gelé af havtorn og passionsfrugt og sprøde kakaotuiles.
Lækkeriers chokoladebombe
Vi kender alle Michel Michauds legendariske dessertopfindelse; Gateau Marcel. Og konceptet “tung chokoladekage med chokolademousse på toppen” er fortolket til ukendelighed. Og her kommer Gud hjælpe mig en fortolkning mere.
Lækkeriers bedste chokolademousse uden æg
Spis den alene som dessert, hvis du elsker den rene smag af chokolade og fløde og brug den som indlæg i en kage eller i alverdens smagssammensætninger.
Lækkeriers bedste chokolademousse med æg
Spis den alene som dessert med en blød sky af letpisket fløde på toppen, eller i en dekadent dessertkage. Denne mousse er udviklet af redaktionen som den lækreste, luf- tigste chokolademousse, som er perfekt som dessert. Marengsen giver den mest vidunderlige luftige konsistens og et lille hint af luksus chokolade-flødebolle.
Jagten på verdens bedste chokolademousse
En ægte fransk klassiker som er en favorit hos enhver chokoladeelsker – denne gang har vi begravet os i opskrifter på chokolade- mousse. For chokolademousse er en simpel dessert, men der findes uendelig mange holdninger og opskrifter på, hvordan den skal smage og fremstilles.
Opskrifterne og stilarterne inden for chokolademousse er mangfoldige – lige fra den mest simple med 2 ingredienser og op til de mere komplicerede, med op til 7 ingredienser og en kringlet proces. Det er svært at pege entydigt på én traditionel opskrift, men den typiske franske favorit har æg i en eller anden form, og dertil måske – eller måske ikke – flødeskum. Vi tester på kryds og tværs og kommer hele vejen rundt og mere til.
Casper Sundins braiseret ananas
Casper har fundet inspirationen til denne dessert fra sin tid som dessertkok på Søllerød Kro, hvor braiseret ananas ofte var at finde på dessertmenuen til de store selskaber.
Casper Sundins øllebrød
Øllebrød er måske ikke lige det første du tænker på, når du tænker på fine desserter. Men tænk lige et øjeblik på hvor godt en skive friskbagt rugbrød med smør og Nutella smager.
Elisabeth Madsens islagkage
Når Elisabeth Madsen beslutter sig for at bringe islagkagen tilbage på kortet på Svinkløv Badehotel, så bliver det ikke en islagkage, der minder om noget du har smagt før. Det bliver med en hindbæris, der smager mere intenst af sommerhindbær end hindbær selv og en pistacieis, der får guldmedalje i den allersværeste isdisciplin, nemlig pistacie.
Haribo bær som dessertkage
Kan I huske de der slik, som ligner hindbær og brombær med krymmel udenpå? Det kan Line Gorm og barndommens fascination af dem er ikke helt uddød, så da chancen bød sig, og vi bad Line fortolke noget af sit yndlingsslik som en kage, slog hun til.
Lækkeriers bedste varm chokolade
Vinderopskriften er relativt enkel, men med mulighed for variationer, da den kan tilberedes med både mælk og vand. Det giver to vidt forskellige varme chokolader, den ene meget klassisk – den anden intens og måske knap så børnevenlig. Prøv begge og find din favorit.
Slik-ferskener som dessert
Mikes absolutte yndlingsslik som barn var Ferskner fra Haribo, som han har kørt i maven i usunde mængder. De minder om køreferier gennem Europa, på bagsædet med brormand. De fik hver en pose slik efter eget valg (en form for pacificeringsteknik) og det var altid fersknerne han gik efter.
Der er et stykke vej fra de tofarvede, sukkerdryssede fersken-vingummier til Mikes fersken-dessert. Men så alligevel ikke. For den intense ferksensmag fra de re-hydrerede ferskener og ferskensorbeten sender alligevel tankerne mod sommer og barndom.
Petit Danone som dessert
Denne dessert smager af af sommer og barndommens misundelse på de andres madpakker. Mike fik som regel en rimelig flad en af slagsen, bestående af rugbrødsmadder med leverpostej og spegepølse. Dengang virkede det som om at alle andre fik alt muligt spændende med. Den mest populære var de lettere syntetiske, farvede yoghurter fra Petit Danone. Og det er den smag Mike har fortolket her i sin dessert med jordbæris, som smager absurd meget af den røde Petit Danone.
Skumkonfekt
Kombinationen af vingummi med skumfidus kender vi fra spejlæg, så dette er måske den mest voksne udgave af spejlæg vi har set hidtil, med gode konsistenser og fart på smagen.
Vingummi-ferskner
En sand klassiker, som vi næsten alle sammen kender til og i Martins version laves de i en nem, hjemmelavet slikform. Slikformen laves af maizena og vingummimassen støbes direkte heri. Det er en sjov og anderledes måde at lave sine vingummier på – man kan være kreativ med udformningen og prøve noget nyt hver gang.
Vingummierne får en anden og mere sej konsistens, når de får lov til at tørre i maizena-formen, i modsætning til dem, der støbes i silikoneform. Vingummierne er lavet på en ferskenpuré, men dåse-ferskener kan også sagtens bruges.
Sure bånd
Martin Wiese er helt tosset med surt slik og især sure bånd – han får mundvand bare ved tanken om dem. Sure slikbånd var noget af det slik, han spiste allermest som barn – og han er ellevild over at have udviklet en opskrift på den hjemmelavede slags. Denne opskrift er lavet på blandede frosne bær – men man kan lave dem med lige de bær, man bedst kan lide. Sure bånd er overraskende nemme at lave selv, men de kræver lidt tålmodighed, for de bør tørre i 1-2 døgn, inden de spises. Jo længere tid, de får lov at tørre, desto mere hårde og seje bliver de i konsistensen.
Salmiaklakridser
Lakrids er noget af Martins yndlingsslik, især de helt salmiakstærke af slagsen – og der er ikke mange, der ved, at man rent faktisk kan lave dem selv. Martin har nørdet igennem og eksperimenteret med hjemmelavet lakrids – og har endelig fundet en genial opskrift, hvor alle kan være med og som virker hver gang. Lakridserne vendes i salmiaksukker, der gør dem ekstra stærke og lækre – i sukkerblandingen er der tilsat salmiakpulver, som man selv kan justere efter sit eget salmiakbehov.
Matt Orlandos vaniljemilkshake
I kender sikkert allerede pioneer og madspildsmodkæmper Matt Orlando. Enten fra hans tid som souschef på Noma, eller hans tid som ejer og køkkenchef på Amass på Refshaleøen i København. Eller måske allerede fra hans nyeste virksomhed Endless Food Company, som han er medstifter af. Og hvis ikke, så kender I ham nu for to forrygende desserter som er lavet med to ting som vi alle smider i skraldespanden ugentligt, nemlig bananskræller og kaffegrums.
Chokolademousse med kakaoglaze
Støber du din chokolademousse i en silikoneform og smider den i fryseren, kan den overtrækkes med glaze og blive til en spejl-blank dessert. Her serverer vi Lækkeriers bedste chokolademousse (uden æg) med gelé af havtorn og passionsfrugt og sprøde kakaotuiles.
Lækkeriers chokoladebombe
Vi kender alle Michel Michauds legendariske dessertopfindelse; Gateau Marcel. Og konceptet “tung chokoladekage med chokolademousse på toppen” er fortolket til ukendelighed. Og her kommer Gud hjælpe mig en fortolkning mere.
Lækkeriers bedste chokolademousse uden æg
Spis den alene som dessert, hvis du elsker den rene smag af chokolade og fløde og brug den som indlæg i en kage eller i alverdens smagssammensætninger.
Lækkeriers bedste chokolademousse med æg
Spis den alene som dessert med en blød sky af letpisket fløde på toppen, eller i en dekadent dessertkage. Denne mousse er udviklet af redaktionen som den lækreste, luf- tigste chokolademousse, som er perfekt som dessert. Marengsen giver den mest vidunderlige luftige konsistens og et lille hint af luksus chokolade-flødebolle.
Jagten på verdens bedste chokolademousse
En ægte fransk klassiker som er en favorit hos enhver chokoladeelsker – denne gang har vi begravet os i opskrifter på chokolade- mousse. For chokolademousse er en simpel dessert, men der findes uendelig mange holdninger og opskrifter på, hvordan den skal smage og fremstilles.
Opskrifterne og stilarterne inden for chokolademousse er mangfoldige – lige fra den mest simple med 2 ingredienser og op til de mere komplicerede, med op til 7 ingredienser og en kringlet proces. Det er svært at pege entydigt på én traditionel opskrift, men den typiske franske favorit har æg i en eller anden form, og dertil måske – eller måske ikke – flødeskum. Vi tester på kryds og tværs og kommer hele vejen rundt og mere til.
Casper Sundins braiseret ananas
Casper har fundet inspirationen til denne dessert fra sin tid som dessertkok på Søllerød Kro, hvor braiseret ananas ofte var at finde på dessertmenuen til de store selskaber.
Casper Sundins øllebrød
Øllebrød er måske ikke lige det første du tænker på, når du tænker på fine desserter. Men tænk lige et øjeblik på hvor godt en skive friskbagt rugbrød med smør og Nutella smager.
Elisabeth Madsens islagkage
Når Elisabeth Madsen beslutter sig for at bringe islagkagen tilbage på kortet på Svinkløv Badehotel, så bliver det ikke en islagkage, der minder om noget du har smagt før. Det bliver med en hindbæris, der smager mere intenst af sommerhindbær end hindbær selv og en pistacieis, der får guldmedalje i den allersværeste isdisciplin, nemlig pistacie.
Haribo bær som dessertkage
Kan I huske de der slik, som ligner hindbær og brombær med krymmel udenpå? Det kan Line Gorm og barndommens fascination af dem er ikke helt uddød, så da chancen bød sig, og vi bad Line fortolke noget af sit yndlingsslik som en kage, slog hun til.
Lækkeriers bedste varm chokolade
Vinderopskriften er relativt enkel, men med mulighed for variationer, da den kan tilberedes med både mælk og vand. Det giver to vidt forskellige varme chokolader, den ene meget klassisk – den anden intens og måske knap så børnevenlig. Prøv begge og find din favorit.
Slik-ferskener som dessert
Mikes absolutte yndlingsslik som barn var Ferskner fra Haribo, som han har kørt i maven i usunde mængder. De minder om køreferier gennem Europa, på bagsædet med brormand. De fik hver en pose slik efter eget valg (en form for pacificeringsteknik) og det var altid fersknerne han gik efter.
Der er et stykke vej fra de tofarvede, sukkerdryssede fersken-vingummier til Mikes fersken-dessert. Men så alligevel ikke. For den intense ferksensmag fra de re-hydrerede ferskener og ferskensorbeten sender alligevel tankerne mod sommer og barndom.
Petit Danone som dessert
Denne dessert smager af af sommer og barndommens misundelse på de andres madpakker. Mike fik som regel en rimelig flad en af slagsen, bestående af rugbrødsmadder med leverpostej og spegepølse. Dengang virkede det som om at alle andre fik alt muligt spændende med. Den mest populære var de lettere syntetiske, farvede yoghurter fra Petit Danone. Og det er den smag Mike har fortolket her i sin dessert med jordbæris, som smager absurd meget af den røde Petit Danone.
Skumkonfekt
Kombinationen af vingummi med skumfidus kender vi fra spejlæg, så dette er måske den mest voksne udgave af spejlæg vi har set hidtil, med gode konsistenser og fart på smagen.
Vingummi-ferskner
En sand klassiker, som vi næsten alle sammen kender til og i Martins version laves de i en nem, hjemmelavet slikform. Slikformen laves af maizena og vingummimassen støbes direkte heri. Det er en sjov og anderledes måde at lave sine vingummier på – man kan være kreativ med udformningen og prøve noget nyt hver gang.
Vingummierne får en anden og mere sej konsistens, når de får lov til at tørre i maizena-formen, i modsætning til dem, der støbes i silikoneform. Vingummierne er lavet på en ferskenpuré, men dåse-ferskener kan også sagtens bruges.
Sure bånd
Martin Wiese er helt tosset med surt slik og især sure bånd – han får mundvand bare ved tanken om dem. Sure slikbånd var noget af det slik, han spiste allermest som barn – og han er ellevild over at have udviklet en opskrift på den hjemmelavede slags. Denne opskrift er lavet på blandede frosne bær – men man kan lave dem med lige de bær, man bedst kan lide. Sure bånd er overraskende nemme at lave selv, men de kræver lidt tålmodighed, for de bør tørre i 1-2 døgn, inden de spises. Jo længere tid, de får lov at tørre, desto mere hårde og seje bliver de i konsistensen.
Salmiaklakridser
Lakrids er noget af Martins yndlingsslik, især de helt salmiakstærke af slagsen – og der er ikke mange, der ved, at man rent faktisk kan lave dem selv. Martin har nørdet igennem og eksperimenteret med hjemmelavet lakrids – og har endelig fundet en genial opskrift, hvor alle kan være med og som virker hver gang. Lakridserne vendes i salmiaksukker, der gør dem ekstra stærke og lækre – i sukkerblandingen er der tilsat salmiakpulver, som man selv kan justere efter sit eget salmiakbehov.
Matt Orlandos vaniljemilkshake
I kender sikkert allerede pioneer og madspildsmodkæmper Matt Orlando. Enten fra hans tid som souschef på Noma, eller hans tid som ejer og køkkenchef på Amass på Refshaleøen i København. Eller måske allerede fra hans nyeste virksomhed Endless Food Company, som han er medstifter af. Og hvis ikke, så kender I ham nu for to forrygende desserter som er lavet med to ting som vi alle smider i skraldespanden ugentligt, nemlig bananskræller og kaffegrums.