Brød der knaser
I Italien hedder det ’carta di musica’, i Sverige ’knäcke’, i Indien ’papadums’ og i Danmark tvebakker – de knasende brød findes verden over i mange forskellige udgaver. Nogle er stegt i fedt, andre tørret i ovnen. Fælles for dem alle er konsistensen. De spises, mens de er sprøde og knasende og er vanvittig gode at have på lager, da de har en lang holdbarhed og altid smager skønt.
Tekst og foto af Mia Irene Kristensen
Denne type brød er ikke svær at lave, men kræver blot lidt tålmodighed. Det er brødtyper som ikke kræver samme niveau af æltning og håndtering af dejen, som det er tilfældet med andre brødtyper. Knækbrød er derfor et godt sted at starte. Også for nybegyndere og børn.
VAND ER VIGTIGT
Knasende brød er tørre og kan holde længe, og indholdet af vand er helt afgørende for konsistensen i det færdige brød. Er der for meget vand tilbage i brødet efter bagning, så forbliver det ikke sprødt og knasende særligt længe. Det leder tankerne hen på vand som en trussel for knækbrødets gode “knæk”, men faktisk kan vand også være en hjælp.
Vand i dejen til sprøde brød gør det nemmere at forme dejen og gøre dem tynde nok til at selvsamme vand nemt kan fordampe i ovnen. Under bagningen dannes vigtige aromastoffer, når dejen bruner. Når farven i overfladen er gylden, kan du skrue ned for ovnen til 80 – 100 ° og lade brødene tørre helt igennem. Er brødene stadig bløde i midten, vil vandet før eller siden gøre brødene bløde. Efter afkøling er den bedste måde at opbevare brødene i en lufttæt beholder, så de ikke påvirkes af skift i luftfugtigheden fx på en regnvejrsdag.
TIP
Tvebakker, croutoner og brødchips er gode snacks at lave af brød, som ikke længere er værd at spise. Skær brødet i tynde skiver til chips eller bryd det i mindre stykker til croutoner, og halver teboller til tvebakker. Tør dem i ovnen ved 120 – 150 °, til de er gennemtørre og let gyldne.
MILLIMETERTYNDE BRØD
Det lyder måske lidt tosset, men det er faktisk nu, at du skal finde den gode gamle støvede pastamaskine frem fra bagerst i køkkenskabet. For knækbrød skal rulles TYNDT ud. Og her menes rigtig tyndt, millimeter tyndt. Jo tyndere det rulles ud desto mere delikat og let knasende bliver det. Specielt med knækbrød uden fedtstof er det især vigtigt at få det tyndt, ellers opleves det i stedet som ”hårdt” mellem tænderne. Brug en god kagerulle, vend dejen ofte og del evt. dejen i flere stykker, så det ikke er så store mængder dej, der skal rulles ud på en gang. Det kan også være en hjælp at rulle dejen ud mellem to stykker bagepapir.
VIDSTE DU?
At man oprindeligt brugte en pigget kagerulle, en såkaldt “svigermor”, til at lave de mange huller i de klassiske svenske knækbrød. Finder du sådan en på et loppemarked, så er det bare med at snuppe den med hjem til samlingen. Der findes også moderne kageruller med smukke mønstre, som du kan bruge til at præge dine knækbrød og give dem en smuk overflade.
MASSER AF SMAG
Ligesom med almindeligt brød, så skal knækbrød gerne smage af andet end mel. Der er mange måder at skabe smag i brødene på. Den klassiske metode er at lade dejen hæve. Her udvikles både luftbobler og smag. Jo længere tid den hæver, desto mere smag får man. Nogle steder bruger man også surdej og koldhævning for netop at skabe god kornsmag i de tynde brød. Har du ikke god tid eller en aktiv surdej på lager, så er der andre tricks du kan bruge for at skabe smag i dine brød. Lidt ekstra syrlighed kan du få ved at udskifte vand med syrnede mælkeprodukter, syrlig æblemost eller hvidvin. Krydderier og urter er heller ikke tossede – tørre og hårdføre urter som rosmarin og timian er velegnede, ligesom tørrede krydderier som fennikelfrø, kommen eller sågar tørret tang. Husk det skal være i moderate mængder, så det ikke overtager smagen i det færdige brød fuldstændig. Og sidst men ikke mindst, husk saltet og gerne et lille drys ovenpå også – saltet fremhæver kornsmagen og andre potentielle smagsgivere.
EKSTRA KNASENDE FYLD
Brødet kan sagtens blive sprødt og knasende nok blot ved brug af mel og vand, men brødet bliver endnu mere lækkert, når du tilsætter knasende fyld. Fyld som giver ”knase-effekt” er blandt andet store flager af havsalt, frø og kerner fx græskarkerner eller kakaonibs. De skaber struktur i brødet og giver ekstra knas i hver en bid. Fyldet giver ekstra smag, så overvej altid hvordan det matcher de andre ingredienser i brødet.
Mere fra samme magasin:
Mere i samme serie: BRØD DER KNASER
Tynde kernebrød
Hurtigt knækbrød
Langtidshævede knasende brød med surdej
Brød der knaser
I Italien hedder det ’carta di musica’, i Sverige ’knäcke’, i Indien ’papadums’ og i Danmark tvebakker – de knasende brød findes verden over i mange forskellige udgaver. Nogle er stegt i fedt, andre tørret i ovnen. Fælles for dem alle er konsistensen. De spises, mens de er sprøde og knasende og er vanvittig gode at have på lager, da de har en lang holdbarhed og altid smager skønt.
Tekst og foto af Mia Irene Kristensen
Denne type brød er ikke svær at lave, men kræver blot lidt tålmodighed. Det er brødtyper som ikke kræver samme niveau af æltning og håndtering af dejen, som det er tilfældet med andre brødtyper. Knækbrød er derfor et godt sted at starte. Også for nybegyndere og børn.
VAND ER VIGTIGT
Knasende brød er tørre og kan holde længe, og indholdet af vand er helt afgørende for konsistensen i det færdige brød. Er der for meget vand tilbage i brødet efter bagning, så forbliver det ikke sprødt og knasende særligt længe. Det leder tankerne hen på vand som en trussel for knækbrødets gode “knæk”, men faktisk kan vand også være en hjælp.
Vand i dejen til sprøde brød gør det nemmere at forme dejen og gøre dem tynde nok til at selvsamme vand nemt kan fordampe i ovnen. Under bagningen dannes vigtige aromastoffer, når dejen bruner. Når farven i overfladen er gylden, kan du skrue ned for ovnen til 80 – 100 ° og lade brødene tørre helt igennem. Er brødene stadig bløde i midten, vil vandet før eller siden gøre brødene bløde. Efter afkøling er den bedste måde at opbevare brødene i en lufttæt beholder, så de ikke påvirkes af skift i luftfugtigheden fx på en regnvejrsdag.
TIP
Tvebakker, croutoner og brødchips er gode snacks at lave af brød, som ikke længere er værd at spise. Skær brødet i tynde skiver til chips eller bryd det i mindre stykker til croutoner, og halver teboller til tvebakker. Tør dem i ovnen ved 120 – 150 °, til de er gennemtørre og let gyldne.
MILLIMETERTYNDE BRØD
Det lyder måske lidt tosset, men det er faktisk nu, at du skal finde den gode gamle støvede pastamaskine frem fra bagerst i køkkenskabet. For knækbrød skal rulles TYNDT ud. Og her menes rigtig tyndt, millimeter tyndt. Jo tyndere det rulles ud desto mere delikat og let knasende bliver det. Specielt med knækbrød uden fedtstof er det især vigtigt at få det tyndt, ellers opleves det i stedet som ”hårdt” mellem tænderne. Brug en god kagerulle, vend dejen ofte og del evt. dejen i flere stykker, så det ikke er så store mængder dej, der skal rulles ud på en gang. Det kan også være en hjælp at rulle dejen ud mellem to stykker bagepapir.
VIDSTE DU?
At man oprindeligt brugte en pigget kagerulle, en såkaldt “svigermor”, til at lave de mange huller i de klassiske svenske knækbrød. Finder du sådan en på et loppemarked, så er det bare med at snuppe den med hjem til samlingen. Der findes også moderne kageruller med smukke mønstre, som du kan bruge til at præge dine knækbrød og give dem en smuk overflade.
MASSER AF SMAG
Ligesom med almindeligt brød, så skal knækbrød gerne smage af andet end mel. Der er mange måder at skabe smag i brødene på. Den klassiske metode er at lade dejen hæve. Her udvikles både luftbobler og smag. Jo længere tid den hæver, desto mere smag får man. Nogle steder bruger man også surdej og koldhævning for netop at skabe god kornsmag i de tynde brød. Har du ikke god tid eller en aktiv surdej på lager, så er der andre tricks du kan bruge for at skabe smag i dine brød. Lidt ekstra syrlighed kan du få ved at udskifte vand med syrnede mælkeprodukter, syrlig æblemost eller hvidvin. Krydderier og urter er heller ikke tossede – tørre og hårdføre urter som rosmarin og timian er velegnede, ligesom tørrede krydderier som fennikelfrø, kommen eller sågar tørret tang. Husk det skal være i moderate mængder, så det ikke overtager smagen i det færdige brød fuldstændig. Og sidst men ikke mindst, husk saltet og gerne et lille drys ovenpå også – saltet fremhæver kornsmagen og andre potentielle smagsgivere.
EKSTRA KNASENDE FYLD
Brødet kan sagtens blive sprødt og knasende nok blot ved brug af mel og vand, men brødet bliver endnu mere lækkert, når du tilsætter knasende fyld. Fyld som giver ”knase-effekt” er blandt andet store flager af havsalt, frø og kerner fx græskarkerner eller kakaonibs. De skaber struktur i brødet og giver ekstra knas i hver en bid. Fyldet giver ekstra smag, så overvej altid hvordan det matcher de andre ingredienser i brødet.
Mere fra samme magasin:
Mere i samme serie: BRØD DER KNASER
Tynde kernebrød
Hurtigt knækbrød
Langtidshævede knasende brød med surdej
Læs flere lignende artikler
Velkommen til Lækkerier #32
Brunsviger, Sarah Bernhard, Medaljer og listen er lang. Vi har udvalgt 23 af vores favoritter fra bagerens hylder. Nogle er nye og nogle er gamle, men alle er de danske klassikere.
Mød redaktionen #31
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevarevidenskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Søren Scheel
Er dessertchef på Kødbyens Fiskebar og tidligere dessertkok på Søllerød Kro. I kan sikkert genkende ham fra Lækkerier Prisen 2023, hvor han var en af deltagerne.
Velkommen til Lækkerier #31
Har du nogensinde tænkt over hvor vilde opfindelser både køleskab og fryser er? Sikkert ikke, for du er nok – ligesom mig – vokset op i et hjem hvor begge dele har været en selvfølge. Vi har altid haft frosne ærter og regnbueis lige ved hånden. Men sådan er det ikke alle steder i verden, og sådan har det slet heller ikke altid været her. Is – i blokke eller i fryserform – har givet os evnen til at bevare eller konservere mad og har på den måde revolutioneret vores spisevaner og vores evne til at brødføde befolkninger.
Mød redaktionen #30
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevare- videnskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Mike Adelsten
Mike er uddannet kok og konditor og har blandt andet arbejdet på Søllerød Kro og WinterSpring. Han er i dag en del af udviklingsteamet på restaurant Alchemist.
Velkommen til Lækkerier #30
Takket være vores energihungrende stenalderhjerner, dygtig markedsføring gennem årtier og en berømt hyggekultur er vi danskere den mest slikspisende nation i verden.
Bogklubben #27
Kogebøger har i alt for mange år været kilden til mit mad-had. Med kogebøger kom fiasko, ingen kunne ramme den succes, som billederne i sådanne bøger kunne udstråle. Men i dag – nu hvor jeg har lært at lave de mest basale retter og nyder at lære nye, læser jeg kogebøger til aftenkaffen. De inspirerer mig, gør mig sulten, og så elsker jeg at spise med øjnene.
Mød redaktionen #27
Siden sidst har Mia besøgt et vildt kogebogsmuseum og madbibliotek i Grythyttan i Sverige og nydt godt af FIKA – med sødt svensk bagværk og godis. Mika har arrangeret Lækkeriers Læserudfordring og var igen, igen imponeret over hvor dygtige, kreative og engagerede vores læsere! Mika og Maja har også fejret udgivelsen af Majas fuldstændigt fabelagtige nye bog Macaron på en festlig cykeltur med 100 balstyriske balloner.
Maja har også fejret bogudgivelsen i sit nye, smukke studio i Sluseholmen, hvor hun forkælede mange af jer med labre macarons fra bogen. Hun har også haft den kæmpe fornøjelse af at være dommer til Lækkeriers Læserudfordring og var helt høj efter at have bedømt alle jeres dejlige kager. De smagte så godt, at hun kørte runde to efter kameraerne var slukket. Og hun glæder sig allerede til næste år!
Elisabeth Madsen
Elisabeth er kok og huserer om sommeren som dessertkok på Svinkløv Badehotel. Denne vinter er hun commis til Brian Mark Hansen, når de sammen stiller op ved Bocuse d’Or (VM for kokke, red.) Til dette nummer af Lækkerier har hun udviklet desserter, både en til jul og en til nytår.
Sisse Sejr
Sisse er journalist og podcaster, nyslået kogebogs- forfatter og kæmpe fan af Bagedysten. Sisse deler sine bedste anbefalinger til bagebøger.
Bogklubben #29
Jeg er typen, der sætter gule postit-notes i mine kogebøger, ved alle de retter, jeg godt vil prøve. Det er typisk det første, jeg gør, når jeg får en ny bog hjem. Bladrer den igennem og indsætter noter dér, hvor noget særligt vækker min sult og min nysgerrighed. Jeg er også typen, der køber en del engelske kogebøger, oftest er det fordi jeg følger mine madhelte på sociale medier og i diverse nyhedsbreve, og så er der nogen af dem, der dér skriver ud, hvad de har på vej. Så forudbestiller eller køber jeg på Amazon. Eller går ned i Kunst & Køkkentøj. Danske kogebøger køber jeg også indimellem, men kun indimellem, for jeg er så heldig, at have mange bekendte, der er kogebogsforfattere eller arbejder på forlag, så jeg får en del hårde gaver!
Mød redaktionen #29
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevarevidenskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Trine Hahnemann
Er kok, virksomhedsejer, aktivist og forkæmper for både gode råvarer og bedre arbejdsvilkår i restaurationsbranchen. Hun er forfatter til en lang række kogebøger som er udgivet verden over, heriblandt hendes bedstsælgende bagebøger om skandinavisk bagning som for alvor har slået hen- des navn fast i Storbritannien og USA.
Velkommen til Lækkerier #29
Der findes næppe en mere dansk råvare til det søde køkken end fløde. Vi har med ærefrygt kastet os over denne nationalspise og udforsket dens forskellige fortræffeligheder. For fløde er naturligvis mere end noget man hælder over røde jordbær og andet end flødeskummet på toppen af lagkagen. Vi forsøger at komme hele vejen rundt om fløden og hvad den kan, også i det skjulte.
bogklubben #08
DJ, kageentusiast og kvinden bag Aarstidernes bagebog ‘Pixi bager grønne kager’, tipper om sine tre favoritbagebøger.
Jeg har altid brugt kogebøger, så længe jeg kan huske. Da jeg var lille havde min mor én kogebog, og jeg elskede at gå hjem efter skole og bage en af de to sandkager der var i den. Den hed ‘God Mad Let at Lave’, og den havde ingen billeder så vidt jeg husker. Siden da har jeg altid købt kogebøger, især når jeg rejser. Jeg har bl.a. en lille kogebog, jeg fik af en veninde fra et madkursus, hun var på i Thailand. Dét er fantastisk, det er nemlig opskrifter, du ikke kan finde online.
Jeg bruger meget nettet og Instagram til at finde nye opskrifter, men det er også sjældent man kan finde opskriften der igen. Så lige hvad opskrifter angår, er jeg mest fan af printet materiale. Fx til jul, når julekassen kommer frem, så har jeg tre gamle magasiner liggende med de trøfler og den konfekt, der laves hvert eneste år. Fantastisk.
Christels egen udgivelse:
OM PIXI BAGER GRØNNE KAGER, People´s Press. Christel Pixi og Søren Ejlersens univers af kager, som alle kan bage, udgivet i bogformat i efteråret 2017. Grønsager, frugter og bær, nødder, chokolade, mel, smør og sukker er omdrejningspunktet. Og fondant, farvestoffer og kunstigheder er udeladt. Det er ikke helse-kager – bare kager bagt af gode, naturlige råvarer.
Mød redaktionen #08
Siden sidst har Maja udgivet en dødsmuk nytårsebog, lokket familien med på en impulsiv rejse til Bali (det var ikke så vanskeligt…), nærstuderet og nørdet gourmetrestauranter i Ubud – og allerede booket bord på to af dem #kæmpesommerfugleimaven. Mika har simpelthen ikke lavet andet end at arbejde og så lige holde en dejlig lang juleferie med masser af hyggetid og tid til test af nye opskrifter. Mia har redigeret en lærebog i fødevarer, smagt sig igennem et utal af Jacob & Jakob-is med stort velbehag (flere den slags fotoshoots, tak!) og har shoppet gode køkkengadgets på udsalg.
Velkommen til Lækkerier #32
Brunsviger, Sarah Bernhard, Medaljer og listen er lang. Vi har udvalgt 23 af vores favoritter fra bagerens hylder. Nogle er nye og nogle er gamle, men alle er de danske klassikere.
Mød redaktionen #31
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevarevidenskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Søren Scheel
Er dessertchef på Kødbyens Fiskebar og tidligere dessertkok på Søllerød Kro. I kan sikkert genkende ham fra Lækkerier Prisen 2023, hvor han var en af deltagerne.
Velkommen til Lækkerier #31
Har du nogensinde tænkt over hvor vilde opfindelser både køleskab og fryser er? Sikkert ikke, for du er nok – ligesom mig – vokset op i et hjem hvor begge dele har været en selvfølge. Vi har altid haft frosne ærter og regnbueis lige ved hånden. Men sådan er det ikke alle steder i verden, og sådan har det slet heller ikke altid været her. Is – i blokke eller i fryserform – har givet os evnen til at bevare eller konservere mad og har på den måde revolutioneret vores spisevaner og vores evne til at brødføde befolkninger.
Mød redaktionen #30
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevare- videnskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Mike Adelsten
Mike er uddannet kok og konditor og har blandt andet arbejdet på Søllerød Kro og WinterSpring. Han er i dag en del af udviklingsteamet på restaurant Alchemist.
Velkommen til Lækkerier #30
Takket være vores energihungrende stenalderhjerner, dygtig markedsføring gennem årtier og en berømt hyggekultur er vi danskere den mest slikspisende nation i verden.
Bogklubben #27
Kogebøger har i alt for mange år været kilden til mit mad-had. Med kogebøger kom fiasko, ingen kunne ramme den succes, som billederne i sådanne bøger kunne udstråle. Men i dag – nu hvor jeg har lært at lave de mest basale retter og nyder at lære nye, læser jeg kogebøger til aftenkaffen. De inspirerer mig, gør mig sulten, og så elsker jeg at spise med øjnene.
Mød redaktionen #27
Siden sidst har Mia besøgt et vildt kogebogsmuseum og madbibliotek i Grythyttan i Sverige og nydt godt af FIKA – med sødt svensk bagværk og godis. Mika har arrangeret Lækkeriers Læserudfordring og var igen, igen imponeret over hvor dygtige, kreative og engagerede vores læsere! Mika og Maja har også fejret udgivelsen af Majas fuldstændigt fabelagtige nye bog Macaron på en festlig cykeltur med 100 balstyriske balloner.
Maja har også fejret bogudgivelsen i sit nye, smukke studio i Sluseholmen, hvor hun forkælede mange af jer med labre macarons fra bogen. Hun har også haft den kæmpe fornøjelse af at være dommer til Lækkeriers Læserudfordring og var helt høj efter at have bedømt alle jeres dejlige kager. De smagte så godt, at hun kørte runde to efter kameraerne var slukket. Og hun glæder sig allerede til næste år!
Elisabeth Madsen
Elisabeth er kok og huserer om sommeren som dessertkok på Svinkløv Badehotel. Denne vinter er hun commis til Brian Mark Hansen, når de sammen stiller op ved Bocuse d’Or (VM for kokke, red.) Til dette nummer af Lækkerier har hun udviklet desserter, både en til jul og en til nytår.
Sisse Sejr
Sisse er journalist og podcaster, nyslået kogebogs- forfatter og kæmpe fan af Bagedysten. Sisse deler sine bedste anbefalinger til bagebøger.
Bogklubben #29
Jeg er typen, der sætter gule postit-notes i mine kogebøger, ved alle de retter, jeg godt vil prøve. Det er typisk det første, jeg gør, når jeg får en ny bog hjem. Bladrer den igennem og indsætter noter dér, hvor noget særligt vækker min sult og min nysgerrighed. Jeg er også typen, der køber en del engelske kogebøger, oftest er det fordi jeg følger mine madhelte på sociale medier og i diverse nyhedsbreve, og så er der nogen af dem, der dér skriver ud, hvad de har på vej. Så forudbestiller eller køber jeg på Amazon. Eller går ned i Kunst & Køkkentøj. Danske kogebøger køber jeg også indimellem, men kun indimellem, for jeg er så heldig, at have mange bekendte, der er kogebogsforfattere eller arbejder på forlag, så jeg får en del hårde gaver!
Mød redaktionen #29
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevarevidenskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Trine Hahnemann
Er kok, virksomhedsejer, aktivist og forkæmper for både gode råvarer og bedre arbejdsvilkår i restaurationsbranchen. Hun er forfatter til en lang række kogebøger som er udgivet verden over, heriblandt hendes bedstsælgende bagebøger om skandinavisk bagning som for alvor har slået hen- des navn fast i Storbritannien og USA.
Velkommen til Lækkerier #29
Der findes næppe en mere dansk råvare til det søde køkken end fløde. Vi har med ærefrygt kastet os over denne nationalspise og udforsket dens forskellige fortræffeligheder. For fløde er naturligvis mere end noget man hælder over røde jordbær og andet end flødeskummet på toppen af lagkagen. Vi forsøger at komme hele vejen rundt om fløden og hvad den kan, også i det skjulte.
bogklubben #08
DJ, kageentusiast og kvinden bag Aarstidernes bagebog ‘Pixi bager grønne kager’, tipper om sine tre favoritbagebøger.
Jeg har altid brugt kogebøger, så længe jeg kan huske. Da jeg var lille havde min mor én kogebog, og jeg elskede at gå hjem efter skole og bage en af de to sandkager der var i den. Den hed ‘God Mad Let at Lave’, og den havde ingen billeder så vidt jeg husker. Siden da har jeg altid købt kogebøger, især når jeg rejser. Jeg har bl.a. en lille kogebog, jeg fik af en veninde fra et madkursus, hun var på i Thailand. Dét er fantastisk, det er nemlig opskrifter, du ikke kan finde online.
Jeg bruger meget nettet og Instagram til at finde nye opskrifter, men det er også sjældent man kan finde opskriften der igen. Så lige hvad opskrifter angår, er jeg mest fan af printet materiale. Fx til jul, når julekassen kommer frem, så har jeg tre gamle magasiner liggende med de trøfler og den konfekt, der laves hvert eneste år. Fantastisk.
Christels egen udgivelse:
OM PIXI BAGER GRØNNE KAGER, People´s Press. Christel Pixi og Søren Ejlersens univers af kager, som alle kan bage, udgivet i bogformat i efteråret 2017. Grønsager, frugter og bær, nødder, chokolade, mel, smør og sukker er omdrejningspunktet. Og fondant, farvestoffer og kunstigheder er udeladt. Det er ikke helse-kager – bare kager bagt af gode, naturlige råvarer.
Mød redaktionen #08
Siden sidst har Maja udgivet en dødsmuk nytårsebog, lokket familien med på en impulsiv rejse til Bali (det var ikke så vanskeligt…), nærstuderet og nørdet gourmetrestauranter i Ubud – og allerede booket bord på to af dem #kæmpesommerfugleimaven. Mika har simpelthen ikke lavet andet end at arbejde og så lige holde en dejlig lang juleferie med masser af hyggetid og tid til test af nye opskrifter. Mia har redigeret en lærebog i fødevarer, smagt sig igennem et utal af Jacob & Jakob-is med stort velbehag (flere den slags fotoshoots, tak!) og har shoppet gode køkkengadgets på udsalg.