Bogklubben #22

med Emil Obel

Jeg elsker kogebøger og har en kæmpe samling, men jeg må faktisk indrømme, at jeg ikke er så god til at få dem brugt. Jeg følger sjældent en opskrift fra ende til anden; jeg suger i stedet inspiration fra forskellige bøger og sammensætter min egen opskrift derudfra. For mig er noget af det vigtigste ved en kogebog billederne og det visuelle udtryk – og det er helt afgørende for, om jeg får den brugt eller ej. Jeg synes det er fedt, når kogebøger tør skille sig ud fra mængden i fotostilen, det grafiske udtryk eller valget af tema, som for min skyld gerne må være supernørdet. Jeg har også en forkærlighed for rigtig gamle kogebøger fra forrige århundreder – ikke fordi jeg bruger opskrifterne, men fordi illustrationerne ligner noget direkte ud af et eventyr, og fordi maden altid er præsenteret på storslået manér.

OM EMIL OBEL

Emil har siden han var helt lille elsket at være kreativ. Han har lavet hjemmelavede kostumer og pynt til alle årets højtider og skabt lækre kager og bagværk i det søde køkken. Siden han i 2018, som den yngste deltager nogensinde, vandt Den store bagedyst på DR1 har han arbejdet som kogebogsforfatter og kageblogger på sin Instagram @emil.obel.

Emils egne udgivelser

Sidste år udgav Emil sin første bog ”Festlige og fantasifulde KAGEBORDE”, hvori han har dækket 8 flotte kageborde med dertilhørende kageopskrifter. Kagebordenes temaer spænder fra klassiske højtider til mere ekstravagante temaer som ”Rokoko” eller ”Alice i Eventyrland”.

Emils nye bog ”Halloweenbogen” er en bage- og kreabog for børn og barnlige sjæle med Halloween som tema. Bogen er fyldt med opskrifter på både søde og salte lækkerier, samt pynt og kostumer man selv kan lave derhjemme, så man kan invitere til sin egen vilde Halloweenfest eller gøre rasleturen ekstra festlig. Han vil med bogen gerne vise, at Halloween er meget mere end de gængse kostumer og pynt, man kan købe i butikkerne og faktisk ikke er så amerikansk, som mange går og tror.

DECORATION BY GARUHARU AF YUN EUNYOUNG

Decoration by Garuharu er uden tvivl den flotteste kogebog, jeg har. Fordi den kun handler om kagepynt, og opskrifterne derfor ikke er så lange, er der plads til et virkeligt lækkert og let grafisk udtryk med de flotteste billeder. Ved hver opskrift er der også billeder af alt udstyret. du skal bruge, så du lynhurtigt kan få overblik over opskriften og how-to billeder til fremgangsmåden. Særligt forsidebilledet af kandiserede tørrede blomster og urter, synes jeg, er fuldstændigt magisk.

KATHERINE SABBATH GREATEST HITS – THE POP EDITION AF KATHERINE SABBATH

Australske Katherine Sabbath er tidligere high school lærer og i dag selvlært kageekspert. Hendes første bog er en farveeksplosion af en 3D pop-op-bog med 36 vilde kageopskrifter. Selvom kagerne er fulde af smørcreme, fondant og frugtfarve, og måske ikke er så naturlige, og lette, som man kunne ønske, er kagernes stil enormt fed. Sabbath er tydeligt inspireret af 50’ernes pop art og 70- og 80’ernes farverige mode.
Jeg har faktisk aldrig bagt en eneste kage fra bogen, men finder den jævnligt frem og bruger den som inspiration til at tænke kager og bagværk på en kreativ, farverig og grafisk måde. Jeg har blandt andet fundet lidt inspiration fra hendes næsten psykedeliske Kirkegårdskage og Fortryllede Havekage til et par kager i min nye Halloweenbog. Uanset, om man bager eller ej, er bogen et festfyrværkeri uden lige.

CONDITORIET LA GLACE – EN REJSE GENNEM DE FØRSTE 140 ÅR AF MARIANNE STAGETORN KOLOS

La Glace’s Jubilæumsbog er faktisk den bog jeg har læst flest gange i mit liv. Inden jeg skulle i erhvervs- praktik på konditori La Glace i 8. klasse i 2015, læste jeg bogen igennem så mange gange, at jeg kunne navnene og historien bag alle konditoriets lagkager udenad, så jeg kunne gøre et godt indtryk. Jeg var også så heldig at få et fritidsjob som kagedreng derinde efterfølgende, hvor jeg fik et indtryk af, hvordan det er at arbejde med kager professionelt.
Bogen, som udkom i anledning af konditoriets 140 års jubilæum, er fyldt med fortællinger fra konditoriets ansatte og stamkunder samt opskrifter på nogle af konditoriets største kageklassikere som fx Sportskagen. Jeg selv har forsøgt mig med den silkebløde flødeskumsbombe med karamelliserede vandbakkelser derhjemme, men den nydes altså bedst i de stemningsfulde omgivelser på Skoubogade med varm chokolade til. La Glace’s Jubilæumsbog er i mine øjne et musthave for alle kageinteresserede og et lille stykke danmarkshistorie.

magasin22-Emil08042021107648

Mere fra samme magasin:

Læs flere lignende artikler