Bogklubben #21

Med Cathrine Østerberg

Cathrine Østerberg elsker mad- og kogebøger, men hun er rigtig dårlig til at følge en opskrift. Derfor sætter hun i kogebøger stor pris på den simple opsætning og de lækre fotos. Hun deler her sine 3 bedste kogebogsanbefalinger.

Cathrine og kogebøgerne

Den første bog, jeg virkelig knyttede mig til, var kogebogen „Mickey’s kogebog“ i 1. klasse. Siden da har jeg samlet på kogebøger i stor stil, og nu er min bogreol fyldt godt op med madbøger. Jeg elsker at tage dem frem, sidde og kigge i dem, og lade mig inspirere. Jeg er bare ikke særlig god til at følge andres opskrifter. Jeg justerer altid lidt i det, udskifter ingredienser, og så bliver det min helt egen madkreation. Sådan har jeg det bedst. De bedste kogebøger
er dem med lækre billeder. De skal ikke være for komplekse, for så går jeg aldrig i gang. Forfattere, der kan få en lidt sjov og nede-på-jorden-tone frem i deres bøger, er klart at foretrække for mig.

OM CATHRINE ØSTERBERG

Cathrine Østerberg er isnørd og driver til daglig sin isvirksomhed Østerberg Ice Cream både her i Danmark og i Vietnam. Hun er et udpræget madøre og har en bachelorgrad i fødevarevidenskab og en kandidatgrad i gastronomi og sundhed fra Københavns Universitet. Hendes afsluttende speciale blev skrevet hos en førende isprofessor i Canada (University of Guelph), og det omhandlede fedt og proteiner i is. Hun underviser på diverse iskurser, driver sine isbutikker, udfører konsulent- arbejde i isbranchen rundt om i verden og udvikler nye Østerberg-produkter, bl.a. sodavand, frugtshots og sportsis.

Om Cathrines egen udgivelse

Jeg har udgivet ”Ice cream according to Østerberg”, fordi der manglede en isbog, der forklarer, hvordan opskrifterne er sammensat. Dét at producere is er en videnskab, og hvordan du sammensætter ingredienserne er altafgørende for det endelige resultat. Jeg har bygget bogen op sådan, at du kan kaste dig ud i at producere is efter bogens opskrifter uden at skulle kende alle de nørdede detaljer, men for de nysgerrige så er den videnskabelige tilgang også taget med. Jeg vil gerne lære læseren at lave sin egen is, så der kan eksperimenteres videre i køkkenet uden at man behøver at følge bogens opskrifter. Jeg er selv ikke særlig god til at følge en opskrift. Jeg vil altid ændre noget.

Cathrine anbefaler

“CAKENHAGEN”

AF TORBEN BANG (2018)

Bogen Cakenhagen er udgivet i samarbejde med Tivoli. Torben giver sin fortolkning af flere traditionelle kager, og han kommer med nogle elegante twists. Jeg er vild med kontrasterne mellem de lyse og simple madfotos og de farverige og stemningsfyldte billeder fra Tivoli. Lige fra barnsben har Tivoli haft en helt særlig betydning for mig, da det betød familiehygge i København. For en Fynbo som mig var det noget lidt særligt.

Kager og is har været min særlige interesse lige så længe jeg kan huske, så at kigge i denne bog giver en helt særlig lykkefølelse indeni. Især Torbens bud på flødeboller kan få mit ishjerte til at smelte. Og hans tærter. Og trøflerne. Og jeg kunne blive ved. Det er nok bedst, hvis du bare selv får fat i bogen, prøver dig frem og finder dine egne favoritter. Opbygningen af opskrifterne er også tiltalende. Nogle af opskrifterne er mere komplekse end andre, men de er bygget op på en simpel måde, så man ikke bliver skræmt væk.

“BRØD OG KAGER”

AF TRINE HAHNEMANN (2015)

Trine Hahnemann bager fantastiske brød og kager. Hun har desuden spillet en stor rolle i den gastronomiske verden i rigtig mange år. Hun har været med til at sætte skandinavisk mad i fokus med alle sine mange madbøger. Ikke nok med at jeg jævnligt besøger hendes bageri og café på Østerbro for at fortabe mig i en græskarcroissant, så elsker jeg at kigge i hendes madbøger. Bogen her er et fantastisk fundament for, hvad jeg kan finde på at kreere i mit køkken. Der er virkelig mange af mine favorit-klassikere i bogen, lige fra tebirkes til napoleonshatte, knækbrød og focaccia.

Opskrifterne er helt nede på jorden, så de fleste kan være med, og der er en lille fortælling om hver opskrift, som jeg ikke kan lade være med at læse. Billederne gør mig sulten på stedet og opfordrer til en tur i køkkenet.

“MAJAS KAGER”

AF MAJA VASE (2017)

Denne bog er et skatkammer af de mest perfekte guldklumper og diamanter. Når du én gang har fået fat på bogen, giver du den ikke fra dig igen! Detaljeniveauet er fantastisk, især hvis du godt kan lide at bruge lang tid og nørde i dit køkken; det er vi heldigvis en del, der kan.

For mig er opskrifterne ikke bare indbydende. Hver side, du bladrer hen på, er et lille kunstværk. Et personligt touch kombineret med det mest skarpe, perfekte og elegante look, jeg længe har set. Ja, jeg kunne blive ved. Det er svært at fremhæve én opskrift frem for en anden, men mit hjerte er faldet for den lune chokoladefondant. Det er og bliver min yndlingskage! (Se bare på billedet på side 165, så forstår du mig nok.) Måden opskrifterne er opbygget på tiltaler mig meget. Hver komponent af opskriften er angivet med en overskrift med ingredienser nedenunder og så fremgangsmåden nedenfor igen. Simpelt, overskueligt og lækkert.

magasin21-├ÿsterberg_DSCF7412

Mere fra samme magasin:

Læs flere lignende artikler