Bogklubben #15

med Timm Vladimir

Timm er TV-vært og bl.a. vært på “Den store bagedyst” på 6. sæson. Han er ejer af Danmarks største private madskole, Timm Vladimirs Køkken, samt eget bryggeri. Har netop lanceret sin egen køkkenserie i samarbejde med Imerco, og derfor kan knive, gryder, pander mm. i Timms eget design nu findes i Imerco-butikker i hele landet.

Jeg har mange kogebøger. Rigtig mange. Og der kommer hele tiden flere til. Jeg læser dem om aftenen i sengen, præcis som min kone læser krimier. Det er meget fagnørdet og jeg læser dem som en roman: fra ende til anden. Jeg laver sjældent et helt måltid eller en hel ret som den står beskrevet i kogebogen. Jeg tager delelementer fra forskellige ting og sætter dem sammen, eller jeg bruger en teknik fra en opskrift, men kombinerer den måske med andre ingredienser. Jeg elsker at købe bøgerne på nettet og køber ofte flere på en gang. Så jeg har sikkert også en del i reolen, som jeg ikke har fået åbnet endnu.

Timms egne udgivelser

Min første kogebog hedder simpelthen bare Køkken. Jeg har selv produceret alt indholdet, dvs. udviklet alle opskrifterne og jeg har også selv taget alle billederne. Det er god, lækker mad, som alle kan lave og som man kan vende tilbage til igen og igen. Jeg laver stadig selv mange af retterne. Den bog er jeg virkelig stolt af.

KONDITORKAGER ALLE KAN BAGE AF KATRINE FOGED THOMSEN

Den her bog er bare fantastisk! Katrine er jo min gode veninde og kollega som dommer i Den store bagedyst, så jeg er måske ikke helt neutral her. Men jeg er oprigtigt super begejstret for denne her bog. Den er lækker og indbydende at bladre i, og så kan man bare mærke Katrines kæmpe faglighed og kærlighed til faget i alle opskrifter. Hun er god til at beskrive, så det er let at forstå og nemt at komme i gang. Og så er jeg personligt glad for at emnet er konditorkager. Jeg er jo vokset op med den slags “flødeskumskager”, som vi kaldte dem dengang, og jeg elsker dem virkelig.
Bagedysten har jo fået moussekagerne ind i køkkenerne, men konditorkagerne er dem jeg elsker allermest, så med denne bog, løber jeg ikke tør for ideer lige foreløbig. Oldschool, på den helt rigtige og moderne måde. Og så er der også et godt afsnit med kager til mange mennesker og det er jo tit til fester osv, at man giver den lidt ekstra gas, så dejligt der også er tænkt på dette.

ICE CREAM – ACCORDING TO ØSTERBERG AF CATHRINE ØSTERBERG

Cathrine Østerberg laver god is. Rigtig god is. Og hun er ikke bange for at at udfordre folk på de lidt mere eksotiske smage, som fx jackfruit og tonkabønne. Men isene smager altid godt, uanset hvilke “mærkelige” smage hun finder på og det ved hendes kunder godt. Så man tør altid prøve en ny smag, selvom det måske ikke lige lyder som ens yndlingssmag. Cathrine er meget nørdet. Som i ekstremt nørdet. Og det er en af de ting jeg elsker allermest ved bogen. Hun går i detaljer og man får forklaringer på hvorfor ting gør som de gør, når de fryses ned. Men vil man bare lave is, kan man let springe disse sider over og bare gå i gang. En af hendes “hemmeligheder” er at hun ofte bruger skummetmælkspulver i sine is. Det er jo ikke noget vi andre typisk bruger, men det gør en kæmpe forskel, så jeg har nu et godt lager af det stående (det kan i øvrigt købes i de fleste helsebutikker og flere supermarkeder). Denne bog vil ændre dit is-game, tro mig. Min yndlingsis lige for tiden er hendes oliven-is, jeg kan slet ikke få nok af den. Bemærk at bogen er skrevet på engelsk, så der kan være nogle enkelte fagord man ikke helt fatter. Dette kan måske være en dealbreaker for nogle, men køb den alligevel. Du vil ikke fortryde, hvis du kan lide at lave is.

BOGEN OM BÅLMAD AF NIKOLAI OG EVA TRAM

Ok, bålmad. Allerede dér vil mange nok springe denne bog over. De fleste af os får aldrig lige tændt det bål, eller har slet ikke mulighed for det i hverdagen. Men, lad dig ikke narre. Langt de fleste opskrifter kan laves i et almindeligt køkken, eller på din Weber-grill. Og når du først har bladret i bogen, kan du ikke vente med at lave alle retterne. Nikolai er kok og har hjertet det helt rette sted. Og det kan tydeligt mærkes i hans tilgang til opskrifterne. De er superlækre, anderledes men tilpas genkendelige, og der er masser af spændende og enkle teknikker og “gumsefaktoren” er helt i top. Og selvom du måske ikke får lavet et bål så ofte, kan jeg love dig for at når du gør, vil du helt sikkert ha lyst til at lave mad over det, når du har denne bog. Og du vil vide præcis hvordan man tænder op og tilbereder maden. Og ellers vil den helt sikkert give dig ny inspiration til grillen. Jeg elsker alt ved denne her bog og Eva, Nikolais kone, har taget de lækreste billeder jeg har set i en kogebog i lang tid. Så køb den, uanset hvad. Hvis ikke du får lyst til at lave mad og lege med ild med det samme, er der noget helt galt.

magasin15-Timm_potrait.Credit-Kennet-Havgaard

Mere fra samme magasin:

Læs flere lignende artikler