Bløde passionsfrugtkarameller
Pivlækre og perfekt syrlige passionsfrugtkarameller af den bløde, lidt seje slags. Smadderfine som spiselig gave til din søde moster … eller til dig selv.
Af Maja Vase, foto af Line Falck
Jeg er kæmpe fan af hjemmelavede karameller og elsker at fylde konfektfadet med både søde, syrlige og salte karamelvarianter. Passionsfrugtkaramellerne her er en af mine favoritter. Bløde, en smule seje og dejligt syrlige. Spis dem som de er eller rul dem i frysetørrede bær, finthakkede nødder eller smeltet chokolade. De kan det hele.
Selv om mange vil mene, at hjemmelavede karameller er dumme og drilske, er de faktisk slet ikke så svære at lave, hvis bare man er udstyret med et sukkertermometer, en god portion tålmodighed og temperaturpræcision.
Ingredienser
Mængde: 30 – 40 karameller
200 ml passionsfrugtsaft (fra friske passionsfrugter)
200 ml piskefløde
200 g sukker
100 g glukosesirup
1 knivspids salt
Fremgangsmåde
TIP
Karamellerne tager lidt tid at lave. Vær tålmodig! Fald ikke i fælden og skru op for blusset for at speede processen op. Du vil fortryde i det sekund, din karamelmasse brænder på og du er nødt til at smide hele molevitten ud.
1. Kom passionsfrugtsaft, fløde, sukker, glukosesirup og salt i en stor, tykbundet gryde, og bring det i kog.
2. Lad massen koge ved middelvarme, til karamellen tykner, bliver gylden og har en temperatur på 120 °. Rør lidt i karamellen undervejs, dog mest til sidst.
TIP
Vær meget opmærksom på og nøjagtig med karamelmassens temperatur. Den er altafgørende for resultatet – for karamellernes konsistens. Skru evt. helt ned for blusset, når massen nærmer sig de 120 grader. Det går stærkt til sidst, og det er vigtigt at have kontrol over temperaturen i gryden. Prøv at ramme de 120 grader så præcist som overhovedet muligt. Er temperaturen for lav, vil karamelmassen blive for blød. Er den for høj, vil karamelmassen blive stenhård.
3. Hæld karamelmassen i en lille form (ca. 14 x 14 cm) beklædt med bagepapir, og lad den sætte sig i min. 4 timer eller natten over ved stuetemperatur.
4. Skær eller klip massen ud i små, aflange karameller, og pak dem ind bagepapir. Opbevar karamellerne køligt.
Mere fra samme magasin:
Bløde passionsfrugtkarameller
Pivlækre og perfekt syrlige passionsfrugtkarameller af den bløde, lidt seje slags. Smadderfine som spiselig gave til din søde moster … eller til dig selv.
Af Maja Vase, foto af Line Falck
Jeg er kæmpe fan af hjemmelavede karameller og elsker at fylde konfektfadet med både søde, syrlige og salte karamelvarianter. Passionsfrugtkaramellerne her er en af mine favoritter. Bløde, en smule seje og dejligt syrlige. Spis dem som de er eller rul dem i frysetørrede bær, finthakkede nødder eller smeltet chokolade. De kan det hele.
Selv om mange vil mene, at hjemmelavede karameller er dumme og drilske, er de faktisk slet ikke så svære at lave, hvis bare man er udstyret med et sukkertermometer, en god portion tålmodighed og temperaturpræcision.
Ingredienser
Mængde: 30 – 40 karameller
200 ml passionsfrugtsaft (fra friske passionsfrugter)
200 ml piskefløde
200 g sukker
100 g glukosesirup
1 knivspids salt
Fremgangsmåde
TIP
Karamellerne tager lidt tid at lave. Vær tålmodig! Fald ikke i fælden og skru op for blusset for at speede processen op. Du vil fortryde i det sekund, din karamelmasse brænder på og du er nødt til at smide hele molevitten ud.
1. Kom passionsfrugtsaft, fløde, sukker, glukosesirup og salt i en stor, tykbundet gryde, og bring det i kog.
2. Lad massen koge ved middelvarme, til karamellen tykner, bliver gylden og har en temperatur på 120 °. Rør lidt i karamellen undervejs, dog mest til sidst.
TIP
Vær meget opmærksom på og nøjagtig med karamelmassens temperatur. Den er altafgørende for resultatet – for karamellernes konsistens. Skru evt. helt ned for blusset, når massen nærmer sig de 120 grader. Det går stærkt til sidst, og det er vigtigt at have kontrol over temperaturen i gryden. Prøv at ramme de 120 grader så præcist som overhovedet muligt. Er temperaturen for lav, vil karamelmassen blive for blød. Er den for høj, vil karamelmassen blive stenhård.
3. Hæld karamelmassen i en lille form (ca. 14 x 14 cm) beklædt med bagepapir, og lad den sætte sig i min. 4 timer eller natten over ved stuetemperatur.
4. Skær eller klip massen ud i små, aflange karameller, og pak dem ind bagepapir. Opbevar karamellerne køligt.
Mere fra samme magasin:
Læs flere lignende artikler
Choko-rug
Salt giver brødet smag og fremhæver den naturlige kornsmag i melet. Det giver brødet struktur og sikrer, at det ikke overhæver. Gæren bliver holdt i ave af saltet, så smagen kan udvikle sig, uden at dejen hæver alt for meget og falder sammen, så snart du prøver at forme den. Bagerne har lært det, men rigtig mange af os hjemmebagere sparer stadigvæk for meget på saltet, når vi bager brød. ”Men hvad med sundheden?” tænker du nok. Og ja den skal vi også tænke på i ny og næ. Men ”lidt, men godt” gælder også her – hellere spise lidt mindre af et yderst velsmagende brød, ikke?
Salt er vigtigt for at få en ordentlig struktur og konsistens i krummen på dit brød. Det er med til at stabilisere det glutennetværk, som holder de fine luftbobler i brødet på plads under bagningen. Brug gerne fint salt i brøddejen for det opløses hurtigere og lettere, og vej det gerne, så får du den helt korrekte mængde. Også selve brødets skorpe har godt af lidt salt, den får en flottere og mere ensartet farve.
Et velsmagende brød skal typisk indeholde 1,5 – 2,5 % salt i forhold til mel, altså 15 – 25 g
salt pr. kilo mel. Generelt indeholder sødt bagværk lidt mindre salt end det mere tunge og kerneholdige bagværk med lang holdbarhed, som fx rugbrød. Saltprocenten i foccaciabrødet herunder er 1,9 % salt i brøddejen og det er måske lidt lavt for et madbrød, men som en del af toppen på brødet drysser man bl.a. med salt. Det giver en kraftig saltsmag, når man på denne måde knaser saltflagerne når man spiser brødet.
Lemoncurd
Opskriften her er på en citroncreme, og ikke på en klassisk lemoncurd, som overskriften på artiklen ellers reklamerer med. Det er fordi denne creme er bedre end en curd.
Ingredienserne er de samme som i en klassisk lemoncurd, men forskellen ligger i fremgangs- måden. I modsætning til curden tilsættes smørret først efter at curden har været varmet op og er kølet lidt ned igen. Desuden får hele massen en ordentlig omgang med stavblenderen når smørret blandes i, hvilket giver en helt fantastisk konsistens på cremen. Den er luftigere og mere cremet end en almindelig curd. Teknikken har jeg lært hos Pierre Hermé, den franske konditor jeg arbejdede hos i Paris, og der er ingen grund til at lave lemoncurd på andre måder hvis du spørger mig. Lad mig dog lige tilføje, at det kun er teknikken og ikke opskriften som stammer fra Pierre Hermé. For selvom jeg er glad for smør, så kan jeg i min citroncreme sagtens nøjes med cirka halvdelen af den mængde smør som monsieur Hermé bruger i sin.
Brug et vandbad. Det eneste besværlige ved det er, at det måske tager fem minutter længere end i en gryde, men til gengæld kan det nærmest ikke gå galt. Og brug et termometer. Man kan godt lave den uden termometer, men jeg anbefaler på det kraftigste at bruge et – hvorfor risikere noget, når den bliver perfekt hver gang med termometer.
Kernebarer med mørkchokolade
Klassiske muslibarer og flapjacks er søde og klistrede, men bliver hurtigt for meget af det gode synes jeg. Når jeg skal have en snack med i baglommen bliver det ofte en pose blandede nødder, tørret frugt og evt. chokolade, men det er ikke altid så nemt at håndtere på cyklen, så nu har jeg i stedet puttet det på ”bar-form”.
I stedet for at binde ingredienserne sammen med honning (som man gør med muslibarer) har jeg brugt æg som base, så bliver barerne knap så tørre og mindre søde. Det er inspireret af “stenalderbrød” – men brunet smør, ristede hasselnødder og lidt god chokolade gør dem lidt mere luksuriøse. De kan også snildt bages i muffinsforme, bare man undgår at overfylde dem.
Chokoladekomet
Her er en nytårsdessert der ligner en million, men som i virkeligheden er ret simpel at lave, blot man har en halvkugle-silikoneform. Formen forvandler den klassiske chokolademousse til et brag af en nytårsdessert. (Næsten) alle elsker chokolademousse og mens en mørk chokolade kan blive for bitter og en mælkechokolade til tider kan blive for sød, så er den mørke mælkechokolade perfekt til formålet. Her har den fået selskab af sin bedste ven, den ristede hasselnød samt lidt syrligt solbærstøv, til at bryde den intense chokoladesmag.
Jeg laver chokolademoussen på Summerbirds mælkechokolade – en økologisk mælkechokolade med høj kakaoprocent (49 %) og en lækker, raffineret smag. Du er mere end velkommen til at bruge en anden mælkechokolade, men sørg for at overholde kakaoprocenten nogenlunde. Ellers ændrer konsistensen og smagen sig.
Choko-mandarinkage
Smagen er klassisk – men udførelsen er måske en anelse anderledes end vanligt. Jeg holder meget af kombinationen af chokolade og ”orange”, men jeg synes ofte at smagen af revet appelsinskal kommer til at dominere. Typisk fordi appelsinen er revet for voldsomt, så den bitre, hvide del af skallen er kommet med. Mandarin har en sødere og mere aromatisk smag, som gør sig godt i en ikke al for intens chokoladekage.
Jeg er adskillige gange stødt på kager, som udnytter ”fugtigheden” i marmelade og smagen af frugt og bær til at skabe en kage med god smag og en saftig konsistens. Når citrusfrugter var- mebehandles, som i marmeladen, bliver smagen koncentreret, men samtidig mindre syrlig og mere rund. Kan du finde en blendet italiensk mandarinmarmelade, så begynder englene for alvor at synge.
Kagen er inspireret af en klassisk sandkage, men der er skruet ned for melet, så kagen ikke bliver tør. Den er perfekt til en god kop eftermiddagste.
Limetrøfler
Intet konfektfad uden fløjlsbløde chokoladetrøfler. I hvert fald ikke hjemme hos mig. Jeg laver gerne tre-fire forskellige slags hvert år: Klassiske mørke med kakaoklæder, karamelsøde med salt og peanuts samt disse limesyrlige lækkerheder.
Limetrøflerne er tilsat både limesaft og -skal. Det bidrager med en dejlig syre og friskhed, der optræder alt for sjældent i julekonfekt.
Bløde passionsfrugtkarameller
Jeg er kæmpe fan af hjemmelavede karameller og elsker at fylde konfektfadet med både søde, syrlige og salte karamelvarianter. Passionsfrugtkaramellerne her er en af mine favoritter. Bløde, en smule seje og dejligt syrlige. Spis dem som de er eller rul dem i frysetørrede bær, finthakkede nødder eller smeltet chokolade. De kan det hele.
Selv om mange vil mene, at hjemmelavede karameller er dumme og drilske, er de faktisk slet ikke så svære at lave, hvis bare man er udstyret med et sukkertermometer, en god portion tålmodighed og temperaturpræcision.
Citronfletbrød
Jeg er vokset op med denne type fletbrød, frisk fra ovnen i weekenden og ristet med smør til en kop varm kakao i hverdagene. Revet citronskal og den luftige konsistens, giver dette brød en lethed i smag og struktur som gør, at man altid føler, at man lige kan klemme en skive mere ned.
Opskrift og fremgangsmåde minder meget om det jødiske Challah brød, som i den jødiske tradition serveres ved festlige lejligheder. Generelt tager smukt flettede brød sig jo bare fantastisk godt ud på et veldækket festbord. Vil du gerne servere brødet som en del af “det kolde bord” til julefrokosten, så skru sukkermængden ned til halvdelen og giv 1 – 2 g salt mere, så får du mere et madbrød end et tebrød.
Sur Sur Sur Citronguide
Kendetegnende for alle disse saftsprængte frugter er deres slægtskab, aromaer og indhold af syre, primært ascorbinsyre (vitamin C) og citronsyre, en skarpt smagende syre, som ofte giver en sammensnerpende fornemmelse i munden. Skallen er bostedet for alle de vilde parfumerede aromaer, så den skal du endelig ikke kasserer. Riv den fint og pas på kun at få den farvede skal. Den hvide underskal smager bittert og kan ødelægge selv den bedste dessert. Brug et fint rivejern til skallen, aldrig den grove side. River du ofte skallen af citrusfrugter, så kan det godt betale sig at investere i et ekstra fint et, fx microplane, som er særligt egnet til formålet og skal du lave store smukke strimler af citrus, så brug en god, skarp tyndskræller.
æbleskiver med syrlig overraskelse
Udover glæden ved at støde på noget overraskende inde i sin æbleskive, så giver lemoncurden også hver bid en ekstra sød og syrlig dimension og derfor serveres de også kun med et drys flormelis og intet andet. Den eneste udfordring ved denne opskrift er, at få indkapslet lemoncurden i æbleskiverne under bagningen. Hvis det ikke lykkes og curden slipper ud vil den karamellisere i panden. Det smager faktisk også ret lækkert, så det er ingen katastrofe, hvis det sker. Men sker det, så sørg for at vaske panden efter hver bagning.
Jeg bager mine æbleskiver uden gær eller bagepulver og lader i stedet ægget gøre arbejdet, lidt ligesom når man bager en souffle, bare langt mindre frygtindgydende.
Fedtebrød med lime og romglasur
Fedtebrød er en klassiker – sprøde og en smule skøre og skrøbelige. Kokos og masser af smør giver dem den fede og lækre smag. Som modspil tilsætter jeg lidt revet limeskal, så får de mere smag og lidt syrlighed og parfume, som klæder den sprøde småkage.
Toppen dækkes med et godt lag romglasur. Sørg for at bruge en god rom, som smager godt i sig selv, ellers skal du hellere udelade den. En god mørk, sød og let krydret rom er vejen frem, synes jeg. Fedtebrød har en relativt kort holdbarhed, for de bliver revet af kagefadet.
Bløde klejner med citronsukker
Jeg har altid haft en lille aversion imod små tørre klejner. Lige siden barndommen har min mor ledt efter den gode, sprøde klejne. Men for mig skal klejner ikke stå i en dåse fra 1. søndag i advent til juleaften og evt. helt til januar afhængig dimensionerne på årets småkageproduktion. Fedtkogte kager skal spises med det samme! Så smager de sødt og godt og ikke af hengemt fedt. Derfor elsker jeg bløde gærdejsklejner – en stor, blød klejne ofte med smag af kardemomme. Man kan næsten kalde den en skandinavisk doughnut, for processen er den samme. En sød gærdej hæver, formes og koges i fedt. Men smag skal de have og det får de fra en blanding af rigelige mængder fintrevet citronskal og kardemomme, allerhelst friskstødt, så det næsten prikker på tungen. Efter kogning kan de pyntes med glasur, drysses med flormelis og dyppes i syltetøj. Eller som i denne opskrift vendes i citronsukker, så det knaser let og man får endnu mere citrussmag.
Choko-rug
Salt giver brødet smag og fremhæver den naturlige kornsmag i melet. Det giver brødet struktur og sikrer, at det ikke overhæver. Gæren bliver holdt i ave af saltet, så smagen kan udvikle sig, uden at dejen hæver alt for meget og falder sammen, så snart du prøver at forme den. Bagerne har lært det, men rigtig mange af os hjemmebagere sparer stadigvæk for meget på saltet, når vi bager brød. ”Men hvad med sundheden?” tænker du nok. Og ja den skal vi også tænke på i ny og næ. Men ”lidt, men godt” gælder også her – hellere spise lidt mindre af et yderst velsmagende brød, ikke?
Salt er vigtigt for at få en ordentlig struktur og konsistens i krummen på dit brød. Det er med til at stabilisere det glutennetværk, som holder de fine luftbobler i brødet på plads under bagningen. Brug gerne fint salt i brøddejen for det opløses hurtigere og lettere, og vej det gerne, så får du den helt korrekte mængde. Også selve brødets skorpe har godt af lidt salt, den får en flottere og mere ensartet farve.
Et velsmagende brød skal typisk indeholde 1,5 – 2,5 % salt i forhold til mel, altså 15 – 25 g
salt pr. kilo mel. Generelt indeholder sødt bagværk lidt mindre salt end det mere tunge og kerneholdige bagværk med lang holdbarhed, som fx rugbrød. Saltprocenten i foccaciabrødet herunder er 1,9 % salt i brøddejen og det er måske lidt lavt for et madbrød, men som en del af toppen på brødet drysser man bl.a. med salt. Det giver en kraftig saltsmag, når man på denne måde knaser saltflagerne når man spiser brødet.
Lemoncurd
Opskriften her er på en citroncreme, og ikke på en klassisk lemoncurd, som overskriften på artiklen ellers reklamerer med. Det er fordi denne creme er bedre end en curd.
Ingredienserne er de samme som i en klassisk lemoncurd, men forskellen ligger i fremgangs- måden. I modsætning til curden tilsættes smørret først efter at curden har været varmet op og er kølet lidt ned igen. Desuden får hele massen en ordentlig omgang med stavblenderen når smørret blandes i, hvilket giver en helt fantastisk konsistens på cremen. Den er luftigere og mere cremet end en almindelig curd. Teknikken har jeg lært hos Pierre Hermé, den franske konditor jeg arbejdede hos i Paris, og der er ingen grund til at lave lemoncurd på andre måder hvis du spørger mig. Lad mig dog lige tilføje, at det kun er teknikken og ikke opskriften som stammer fra Pierre Hermé. For selvom jeg er glad for smør, så kan jeg i min citroncreme sagtens nøjes med cirka halvdelen af den mængde smør som monsieur Hermé bruger i sin.
Brug et vandbad. Det eneste besværlige ved det er, at det måske tager fem minutter længere end i en gryde, men til gengæld kan det nærmest ikke gå galt. Og brug et termometer. Man kan godt lave den uden termometer, men jeg anbefaler på det kraftigste at bruge et – hvorfor risikere noget, når den bliver perfekt hver gang med termometer.
Kernebarer med mørkchokolade
Klassiske muslibarer og flapjacks er søde og klistrede, men bliver hurtigt for meget af det gode synes jeg. Når jeg skal have en snack med i baglommen bliver det ofte en pose blandede nødder, tørret frugt og evt. chokolade, men det er ikke altid så nemt at håndtere på cyklen, så nu har jeg i stedet puttet det på ”bar-form”.
I stedet for at binde ingredienserne sammen med honning (som man gør med muslibarer) har jeg brugt æg som base, så bliver barerne knap så tørre og mindre søde. Det er inspireret af “stenalderbrød” – men brunet smør, ristede hasselnødder og lidt god chokolade gør dem lidt mere luksuriøse. De kan også snildt bages i muffinsforme, bare man undgår at overfylde dem.
Chokoladekomet
Her er en nytårsdessert der ligner en million, men som i virkeligheden er ret simpel at lave, blot man har en halvkugle-silikoneform. Formen forvandler den klassiske chokolademousse til et brag af en nytårsdessert. (Næsten) alle elsker chokolademousse og mens en mørk chokolade kan blive for bitter og en mælkechokolade til tider kan blive for sød, så er den mørke mælkechokolade perfekt til formålet. Her har den fået selskab af sin bedste ven, den ristede hasselnød samt lidt syrligt solbærstøv, til at bryde den intense chokoladesmag.
Jeg laver chokolademoussen på Summerbirds mælkechokolade – en økologisk mælkechokolade med høj kakaoprocent (49 %) og en lækker, raffineret smag. Du er mere end velkommen til at bruge en anden mælkechokolade, men sørg for at overholde kakaoprocenten nogenlunde. Ellers ændrer konsistensen og smagen sig.
Choko-mandarinkage
Smagen er klassisk – men udførelsen er måske en anelse anderledes end vanligt. Jeg holder meget af kombinationen af chokolade og ”orange”, men jeg synes ofte at smagen af revet appelsinskal kommer til at dominere. Typisk fordi appelsinen er revet for voldsomt, så den bitre, hvide del af skallen er kommet med. Mandarin har en sødere og mere aromatisk smag, som gør sig godt i en ikke al for intens chokoladekage.
Jeg er adskillige gange stødt på kager, som udnytter ”fugtigheden” i marmelade og smagen af frugt og bær til at skabe en kage med god smag og en saftig konsistens. Når citrusfrugter var- mebehandles, som i marmeladen, bliver smagen koncentreret, men samtidig mindre syrlig og mere rund. Kan du finde en blendet italiensk mandarinmarmelade, så begynder englene for alvor at synge.
Kagen er inspireret af en klassisk sandkage, men der er skruet ned for melet, så kagen ikke bliver tør. Den er perfekt til en god kop eftermiddagste.
Limetrøfler
Intet konfektfad uden fløjlsbløde chokoladetrøfler. I hvert fald ikke hjemme hos mig. Jeg laver gerne tre-fire forskellige slags hvert år: Klassiske mørke med kakaoklæder, karamelsøde med salt og peanuts samt disse limesyrlige lækkerheder.
Limetrøflerne er tilsat både limesaft og -skal. Det bidrager med en dejlig syre og friskhed, der optræder alt for sjældent i julekonfekt.
Bløde passionsfrugtkarameller
Jeg er kæmpe fan af hjemmelavede karameller og elsker at fylde konfektfadet med både søde, syrlige og salte karamelvarianter. Passionsfrugtkaramellerne her er en af mine favoritter. Bløde, en smule seje og dejligt syrlige. Spis dem som de er eller rul dem i frysetørrede bær, finthakkede nødder eller smeltet chokolade. De kan det hele.
Selv om mange vil mene, at hjemmelavede karameller er dumme og drilske, er de faktisk slet ikke så svære at lave, hvis bare man er udstyret med et sukkertermometer, en god portion tålmodighed og temperaturpræcision.
Citronfletbrød
Jeg er vokset op med denne type fletbrød, frisk fra ovnen i weekenden og ristet med smør til en kop varm kakao i hverdagene. Revet citronskal og den luftige konsistens, giver dette brød en lethed i smag og struktur som gør, at man altid føler, at man lige kan klemme en skive mere ned.
Opskrift og fremgangsmåde minder meget om det jødiske Challah brød, som i den jødiske tradition serveres ved festlige lejligheder. Generelt tager smukt flettede brød sig jo bare fantastisk godt ud på et veldækket festbord. Vil du gerne servere brødet som en del af “det kolde bord” til julefrokosten, så skru sukkermængden ned til halvdelen og giv 1 – 2 g salt mere, så får du mere et madbrød end et tebrød.
Sur Sur Sur Citronguide
Kendetegnende for alle disse saftsprængte frugter er deres slægtskab, aromaer og indhold af syre, primært ascorbinsyre (vitamin C) og citronsyre, en skarpt smagende syre, som ofte giver en sammensnerpende fornemmelse i munden. Skallen er bostedet for alle de vilde parfumerede aromaer, så den skal du endelig ikke kasserer. Riv den fint og pas på kun at få den farvede skal. Den hvide underskal smager bittert og kan ødelægge selv den bedste dessert. Brug et fint rivejern til skallen, aldrig den grove side. River du ofte skallen af citrusfrugter, så kan det godt betale sig at investere i et ekstra fint et, fx microplane, som er særligt egnet til formålet og skal du lave store smukke strimler af citrus, så brug en god, skarp tyndskræller.
æbleskiver med syrlig overraskelse
Udover glæden ved at støde på noget overraskende inde i sin æbleskive, så giver lemoncurden også hver bid en ekstra sød og syrlig dimension og derfor serveres de også kun med et drys flormelis og intet andet. Den eneste udfordring ved denne opskrift er, at få indkapslet lemoncurden i æbleskiverne under bagningen. Hvis det ikke lykkes og curden slipper ud vil den karamellisere i panden. Det smager faktisk også ret lækkert, så det er ingen katastrofe, hvis det sker. Men sker det, så sørg for at vaske panden efter hver bagning.
Jeg bager mine æbleskiver uden gær eller bagepulver og lader i stedet ægget gøre arbejdet, lidt ligesom når man bager en souffle, bare langt mindre frygtindgydende.
Fedtebrød med lime og romglasur
Fedtebrød er en klassiker – sprøde og en smule skøre og skrøbelige. Kokos og masser af smør giver dem den fede og lækre smag. Som modspil tilsætter jeg lidt revet limeskal, så får de mere smag og lidt syrlighed og parfume, som klæder den sprøde småkage.
Toppen dækkes med et godt lag romglasur. Sørg for at bruge en god rom, som smager godt i sig selv, ellers skal du hellere udelade den. En god mørk, sød og let krydret rom er vejen frem, synes jeg. Fedtebrød har en relativt kort holdbarhed, for de bliver revet af kagefadet.
Bløde klejner med citronsukker
Jeg har altid haft en lille aversion imod små tørre klejner. Lige siden barndommen har min mor ledt efter den gode, sprøde klejne. Men for mig skal klejner ikke stå i en dåse fra 1. søndag i advent til juleaften og evt. helt til januar afhængig dimensionerne på årets småkageproduktion. Fedtkogte kager skal spises med det samme! Så smager de sødt og godt og ikke af hengemt fedt. Derfor elsker jeg bløde gærdejsklejner – en stor, blød klejne ofte med smag af kardemomme. Man kan næsten kalde den en skandinavisk doughnut, for processen er den samme. En sød gærdej hæver, formes og koges i fedt. Men smag skal de have og det får de fra en blanding af rigelige mængder fintrevet citronskal og kardemomme, allerhelst friskstødt, så det næsten prikker på tungen. Efter kogning kan de pyntes med glasur, drysses med flormelis og dyppes i syltetøj. Eller som i denne opskrift vendes i citronsukker, så det knaser let og man får endnu mere citrussmag.