æbleskiver med syrlig overraskelse

Kærnemælk og citron går godt sammen, det ved vi fra koldskål og fra … ja, æbleskiver. Der er næsten altid revet citronskal i dejen, men det er udeladt her og erstattet af silkeblød lemoncurd, som bages indeni æbleskiverne.

Af Mika Wulff, foto af Line Falck

Udover glæden ved at støde på noget overraskende inde i sin æbleskive, så giver lemoncurden også hver bid en ekstra sød og syrlig dimension og derfor serveres de også kun med et drys flormelis og intet andet. Den eneste udfordring ved denne opskrift er, at få indkapslet lemoncurden i æbleskiverne under bagningen. Hvis det ikke lykkes og curden slipper ud vil den karamellisere i panden. Det smager faktisk også ret lækkert, så det er ingen katastrofe, hvis det sker. Men sker det, så sørg for at vaske panden efter hver bagning.

Jeg bager mine æbleskiver uden gær eller bagepulver og lader i stedet ægget gøre arbejdet, lidt ligesom når man bager en souffle, bare langt mindre frygtindgydende.

Ingredienser

Mængde: Ca 24 runde æbleskiver
3 æg, str M/L (150 g)
1 stang vanilje
4 dl kærnemælk
225 g hvedemel
75 g sukker
50 g smeltet smør
ca et halvt glas lemoncurd
smør til stegning

Fremgangsmåde

1. Del æggene og sørg for at få hviderne i en helt ren og helt tør skål

2. Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland dem i æggeblommerne

3. Hæld halvdelen af kærnemælken i blommerne og herefter melet. Sørg for at melet er helt rørt ud og der ikke er klumper i dejen.

4. Tilsæt resten af kærnemælken og det smeltede smør og rør til dejen er ensartet.

5. Pisk nu æggehviderne stive og tilsæt derefter sukkeret lidt efter lidt, mens der fortsat piskes. Pisk ikke marengsen alt for stiv, da den hæver bedre, når den er let pisket.

6. Vend nu marengsen i dejen. Start med en lille smule som blandes i med et par hurtige snuptag og vend derefter resten forsigtigt i.

7. Overfør lemoncurden til en sprøjtepose og klip et lille hul i posen. Har du ingen sprøjteposte, kan du bruge to teskeer, men det er nemmere og hurtigere klaret med en pose.

8. Tænd for blusset og fyld små smørklatter i hver fordybning i æbleskivepanden.

9. Fyld 1/3 dej i hvert hul. Spøjt straks derefter en klat der svarer til en god 1 tsk lemoncurd midt i dejen. Fyld straks mere dej oven på så hullet er 1/3 fyldt. På den måde indkapsles lemoncurden.

10. Når skallen er gylden vendes æbleskiverne 90 grader, så de står på højkant i panden. Brug en kødnål eller en strikkepind. Herefter fyldes straks mere dej i hullerne, så de er så fyldte som muligt uden at dejen løber ud over kanten af hullet. Vend derefter æbleskiverne 90 grader igen, så de nu er vendt hele vejen rundt.

11. Bag æbleskiverne færdige og vend dem gerne flere gange til sidst, så de er jævnt gyldne over det hele.

12. Drys med flormelis og nyd dem lune.

TIP
Æbleskiverne er bedst friskbagte men de kan godt fryses.

TIP
Æbleskiverne bliver flotte runde, da der fyldes dej i panden ad to omgange.

magasin02-Laekkerier121020167229

Mere fra samme magasin:

Mere i samme serie: Sur Jul

Læs flere lignende artikler