Nyeste nummer af magasinet

#26: MØRK CHOKOLADE

Lækkerier nr. 26 har temaet ‘mørk chokolade’ - endelig vil mange nok sige.
Vi er dykket ned i opskrifter på brownies – og har i Jagten testet uendelige opskrifter, metoder og ingredienser, for at finde frem til, hvad vi synes er, verdens bedste brownie.
Vi har også været på tur rundt i landet. Vi har endelig været på Bornholm og besøgt Daniel Kruse, som har lavet to lækre chokoladedesserter. Line Gorm gav os den lækreste - og nemmeste - opskrift på bananbrød med da vi besøgte hende i Aarhus. HUG har delt ud af deres viden og opskrifter på glutenfrit brød og så har Maja Vase hygget med petit fours. Selvføgelig alt sammen med mørk chokolade.

Og sidst, men ikke mindst, så løber Lækkeriers Læserudfordring endelig af stablen igen og vi glæder os til for tredje år i træk at se, hvor dygtige alle vores læsere er. Tema, råvarer, regler og tidspunkt finder I alt sammen i magasinet.

  Lækkerier  

Om magasinet

Magasinet Lækkerier er et dansk magasin dedikeret til desserter, kager og brød.

Alle udgaver af Lækkerier er propfyldt med uimodståelige opskrifter, behjælpelige guides, sød inspiration, fine redskaber og gode historier.

  Køb online  

LÆKKERIERS WEBSHOP